Hjem

VELKOMMEN TIL PSYKOLOG CAMILLA HAMPEN




DER ER LUKKET FOR TILGANG FOR PATIENTER MED HENVISNING FRA LÆGEN.

VENTELISTEN ÅBNER IGEN D. 12.08.24.

Henvendelser med henblik på at opnå en tid til læge-henvist samtale frabedes indtil d. 12.08.24.









Her på siden kan du læse lidt om mig og det jeg tilbyder. Hvis du overvejer at starte i et terapiforløb hos mig, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig. Se under "Kontakt" ovenfor.


Jeg er uddannet cand.psych. fra Århus Universitet med speciale i klinisk psykologi. Jeg er autoriseret  af Psykolognævnet under Socialministeriet og medlem af Dansk Psykologforening. Jeg har tavshedspligt og følger de etiske principper for nordiske psykologer.


Jeg har arbejdet med terapi og psykologisk rådgivning siden 2001 i både offentligt og privat regi.

Jeg har her arbejdet individuelt, med par, familier og i grupper med mennesker i alle aldre. Min erfaring spænder bredt hvad angår problemstillinger, metoder og teori.


Jeg arbejder klientcentreret og det ligger mig meget på sinde, at skræddersy terapien så den passer til din specifikke problematik, dine behov, og dine mål og ønsker for terapien. Disse afdækker vi i fællesskab ved den første samtale.


Jeg benytter hovedsagligt teknikker indenfor interpersonel psykoterapi, kognitiv adfærdsterapi, hypnoterapi og mindfulness.


Mit menneskesyn og terapeutiske ståsted tager som udgangspunkt afsæt i humanistiske, eksistentielle, psykodynamiske og tilknytningsteoretiske perspektiver.


Under punktet "Ydelser"  kan du læse mere om de problemstillinger jeg for eksempel kan hjælpe dig med.