Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse.. 2

Figur fortegnelse.. 3

Tabel fortegnelse.. 3

Skema fortegnelse.. 3

Abstract.. 3

Indledning.. 3

Børn som har mistet en forælder pga. dødsfald.. 3

Børn fra skilsmissefamilier.. 3

Kortsigtede konsekvenser af skilsmisse. 3

Skilsmissens langsigtede konsekvenser 3

Tilpasning til skilsmisse, - en model. 3

Maier og Lachman undersøgelsen.. 3

Konsekvenser af forældretab i barndommen hos voksne skilsmissebørn og voksne dødsfaldstabsbørn, - en undersøgelse i Danmark.. 3

Indledning. 3

Metode - beskrivelse af spørgeskema. 3

Resultater 3

Diskussion.. 3

Afslutning: 3

Bilag.. 3

Referencer.. 3


Figur fortegnelse

Figur 1: Skitserer Bowlbys homeostatiske tilknytningssystem når det udsættes for udefrakommende ”STRESSORER” (stressors) i form af tab   3

Figur 2:  Vielser og skilsmisser 1950 - 2000. 3

Figur 3: Skilsmisse processen i barns perspektiv. (Divorce Stress Adjustment Perspective) 3

Figur 4: Trinvis hierarkisk regression (alle undersøgelsesdeltagerne):  3

Figur 5: Trinvis hierarkisk regression for “intakt gruppen”:. 3

Figur 6: Trinvis hierarkisk regression for “skilsmisse gruppen”:. 3

Figur 7: Trinvis hierarkisk regression for “dødsfaldsgruppen”:. 3

Figur 8: Revideret trinvis hierarkisk regression for “dødsfaldsgruppen”:  3

 

 


Tabel fortegnelse

Tabel 1: Kønsfordeling (n=223) 3

Tabel 2: Familiebaggrund.. 3

Tabel 3: Aldersfordeling.. 3

Tabel 4: Civilstand.. 3

Tabel 5: Uddannelseslængde (Folkeskole + videre/erhvervsudd.) 3

Tabel 6: Husstandsindkomst.. 3

Tabel 7: Sygdom (kroniske sundhedsproblemer som astma, rygproblemer, forhøjet blodtryk, kræft........) 3

Tabel 7a: Kronisk sygdom.. 3

Tabel 8: Behandling.. 3

Tabel 8a: Behandling fordelt mellem mænd og kvinder.. 3

Tabel 9: Brug af beroligende lægeordineret medicin.. 3

Tabel 10: Merforbrug af håndkøbsmedicin.. 3

Tabel 10a: Merforbrug af håndkøbsmedicin fordelt på mænd og kvinder   3

Tabel 11: Euforiserende stoffer.. 3

Tabel 11a: Euforiserende stoffer fordelt på mænd og kvinder.. 3

Tabel 12: Alkohol forbrug.. 3

Tabel 12a: Alkoholforbrug fordelt på mænd og kvinder.. 3

Tabel 13: Rygning.. 3

Tabel 13a: Rygning fordelt på mænd og kvinder.. 3

Tabel 14: Deskriptiv statistik for den SAMLEDE (totale) undersøgelse.. 3

Tabel 15: Deskriptiv statistik for INTAKT gruppen.. 3

Tabel 16: Deskriptiv statistik for SKILSMISSE gruppen.. 3

Tabel 17: Deskriptiv statistik for DØDSFALD gruppen.. 3

Tabel 18: Social støtte.. 3

Tabel 19: Kontrol.. 3

Tabel 20: Sammenhænge mellem uafhængige variabler.. 3

Tabel 21: Sammenhænge mellem afhængige og demografiske/socioøkonomiske faktorer. Oneway ANOVA -F ratio. 3

Tabel 22: Sammenhænge mellem afhængige og demografiske/socioøkonomiske faktorer. Oneway ANOVA - F ratio. 3

Tabel 23: Sammenhænge mellem Afhængige og demografiske/socioøkonomiske faktorer. Oneway ANOVA - F ratio. 3

Tabel 24: Sammenhænge mellem afhængige og demografiske/socioøkonomiske faktorer. Oneway ANOVA - F ratio. 3

Tabel 25: Sammenhænge mellem afhængige og demografiske/socioøkonomiske faktorer. Oneway ANOVA - F ratio. 3

Tabel 26: Trinvis hierarkisk regression (alle undersøgelsesdeltagerne) 3

Tabel 27: Trinvis hierarkisk regression for “intakt gruppen”. 3

Tabel 28: Trinvis hierarkisk regression for “skilsmisse gruppen”. 3

Tabel 29: Trinvis hierarkisk regression for “dødsfaldsgruppen”. 3

Tabel 30: Revideret trinvis hierarkisk regression for “dødsfaldsgruppen”  3

Tabel 31: Undersøgelsens hovedfund. 3

 


Skema fortegnelse

Skema 1: Bendiksen & Fulton undersøgelsen.. 3

Skema 2: Illustrerer de oftest beskrevne umiddelbare sorgreaktioner  hos børn i alle aldre. 3

Skema 3: Variabler i Maier & Lachman undersøgelsen.. 3

Skema 4: Hovedfund i Maier og Lachman undersøgelsen 2000. 3

 


Abstract

223 Danish adults participated in this questionnaire investigation about risk factors for adult wellbeing. The primary foci of the investigation was to establish the extent to which parental divorce and parental death in childhood contributes to physical, social and psychological functioning in adult life.

The groups differed from each other in several ways: -Adults who had experienced parental death tended to have low self-esteem, less social support, high aggression, and both men and women in this group had a larger intake of alcohol, than did men and women from intact family backgrounds.

Adults with divorced parents also drank larger amounts of alcohol, especially the men. Interestingly this group scored the highest on self-esteem.

There were no differences between the groups regarding education and income.

Indledning

På en ganske almindelig forårsdag i ’99, som ellers ikke havde budt på noget ud over det sædvanlige, landede jeg på min tur “jorden rundt” på sidste del af TV2 programmet en mur af tavshed.  Programmet handlede om børn som havde mistet en forælder pga. kræft, og om den hjælp, som i øvrigt kun meget få børn får tilbudt i forbindelse med forælderdødsfald, men som Kræftens Bekæmpelse i Ålborg, tilbød børnene i filmen. Jeg blev øjeblikkeligt grebet af programmet og problematikken.

Senere samme år udkom Peter Olesens bog min mor døde, min far døde, hvor 25 voksne danskere fortæller om deres oplevelser med en forælders dødsfald mens de var børn. Nylig udgivet i oktober 2000 kom endelig den naturlige efterfølger; Børn om mors og fars død, redigeret af Signe Rølmer og Peter Olesen, hvor børn fortæller om at miste en forælder, og om det tab, og de oplevelser som de lige nu står midt i. Både tv programmet og bøgerne indeholder nogle gribende og hudløs ærlige beretninger, om den oplevelse at miste en forælder, hvilket alle, uanset nuværende alder var enige om, med garanti, ville følge dem hele livet.

I teologen Doris Ottesens bog om samme emne, ligeledes fra 1999 kan man læse beretningen om en ung kvinde som til sin fødselsdag modtager en smuk buket hvide liljer. I stedet for at sætte liljerne i vand går hun ud til sin mor i køkkenet og beder hende om at smide liljerne væk, fordi hun absolut ikke kan udstå deres duft. Hun kan ikke forklare hvorfor, men de giver hende associationer til død og begravelse, og de gør hende melankolsk. Den unge kvindes mor bliver meget overrasket ved denne udmelding. Hun ved nemlig godt at hendes datter ikke har haft særlig stor erfaring med dødsfald i hendes voksne liv, men hun husker også at kirken var fuld af hvide liljer ved hendes mands begravelse, da datteren var knap 2 år. Moderen spørger sin datter om hun husker begravelsen, for hun var nemlig med. Men siden er hverken faderen eller begravelsen blevet omtalt. Datteren har ingen erindring om hverken faderen eller begravelsen, siger hun.

Jeg synes beretningen taler sit eget tydelige sprog; duften fra de hvide liljer vækker følelser til live i hende, om noget hun mente ikke at have nogen erindring om. Hun bryder sig ikke om duften, fordi den gør hende ked af det, men hun har ikke kunnet forklare hvorfor, indtil moderen fortæller om faderens begravelse. Jeg synes man kan lede mange ting ud denne beretning, som man også kan af samtlige 25 beretninger i min mor døde, min far døde. Blandt andet illustrerer historien, at et forældretab i barndommen, om man vil det eller ej, følger een hele livet. Beretningen illustrerer også at det er vigtigt, at der er åbenhed omkring dødsfaldet og den døde, at man ikke overfor børn fortsætter livet ud fra devisen, “ude af syne, ude af sind”.

Efter at have gennemlæst de ovennævnte bøger utallige gange, sidder jeg hver gang tilbage, slået af de enkelte lighedspunkter, som faktisk er tilstede, i de ellers meget forskellige beretninger. Specielt I bogen Min mor døde, min far døde, hvor det er voksne danskere som beretter om deres tab af en forælder i barndommen, er den store fællesnævner ikke alene, at der har været mangel på åbenhed i skolen, familien, og blandt kammeraterne, men forfatterne er også alle inde på at dette tab, har fulgt dem hele deres liv, og fortsat vil gøre det, så længe de selv er i live. Der er konsensus omkring at tabet af en forælder i barndommen givetvis har påvirket de valg, som har medvirket til udformningen af deres voksenliv. En af forfatterne i bogen taler om ”døden som en skabende kraft i livet” . Fra beretningerne skinner det igennem at det for mange har været vigtigt at klare sig godt, blandt andet for at “tilfredsstille” den afdøde forælder, eller fordi nogle har fremhævet lighedstræk mellem barnet og den afdøde, som for altid er blevet indprentet i hukommelsen, og dermed et identitetsskabende personlighedstræk for vedkommende. Der er uomtvisteligt mange måder, hvorpå tabet af en forælder yder indflydelse på et menneskes liv. Og i de forgangne år er der blevet lavet en del undersøgelser, som har forsøgt at undersøge hvordan en forælders dødsfald i barndomsårene har indvirket på det voksne individ, som man udvikler sig til, og den voksentilværelse som man kommer til at leve. Mange af undersøgelserne har forsøgt at finde en sammenhæng mellem tidligt forældredødsfald og depression.

Faktum er at 4000 nye børn i Danmark, hvert eneste år mister en forælder (Kræftens bekæmpelses undervisningsmateriale 1999). Desuden lever op imod 300.000 børn adskilt fra den ene eller begge forældre, typisk pga. skilsmisse. I denne afhandling vil jeg medinddrage skilsmisse som en tabssituation i barndommen. Begrundelsen for dette er delvist at man i flere undersøgelser (som vi efterfølgende skal se) har peget på vigtigheden i at opdele de forskellige former for tab. Og delvist fordi, jeg ønsker at inddrage denne gruppe i den efterfølgende undersøgelse. Alene de ovenstående tal bevidner at det er uhyre vigtigt at forsøge at belyse indvirkningen og betydningen af forældretab for børn, helt ud i deres voksenliv. Hele temaet omkring forældretab i barndommen nyder for tiden stor offentlig interesse, dette burde også udnyttes i forskningsøjemed , bl.a. fordi samfundet i form af institutioner som vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidsordninger, i stadig stigende grad tager sig af danske børn, og dermed er nødt til at forholde sig til tab og udbedringen af disse, for at støtte barnet i dets videre fremfærd.

Den første del af afhandlingen vil koncentrere sig om undersøgelser og teori indenfor først “forældredødsfalds-området”, dernæst indenfor “skilsmisse-området”. Dernæst følger en kort gennemgang af en nyligt udført undersøgelse i USA, som har været stærkt inspirerende for den undersøgelse jeg har udført i Danmark, og som vil blive præsenteret som det sidste inden diskussionen.

Målet med denne opgave er dels at give et historisk overblik over dette forskningsområde, og dels selv at konstruere en spørgeskemaundersøgelse, der skal sammenligne voksne med forskellige tabsbaggrunde og voksne som kommer fra en intakt familiebaggrund, på udvalgte demografiske, sociale og psykologiske variabler.

Børn som har mistet en forælder pga. dødsfald

Inden jeg begynder på gennemgangen af den forskning jeg har udvalgt, finder jeg det nyttigt at give et lidt mere håndgribeligt billede på omfanget, og indholdet af undersøgelser indenfor dette forskningsområde. Fra søgninger i psychINFO fra 1970 til 2000 blev der på den meget generelle søgning “bereavement” givet 1015 hits. På kombinationen “parental bereavement” skete der en indsnævring til 7 hits. Ved søgningen “bereavement” og “childhood” var der 72 hits, og på søgningen “parental loss” fremkom 261 hits. Under gennemlæsning af abstrakts stod det imidlertid klart, at mange af disse artikler omhandlede børn i akut sorg. Selvsagt blev disse fravalgt, da fokus her er voksne der har mistet en eller begge forældre, inden deres fyldte 18. år. Undersøgelser med børn der havde mistet søskende, bedsteforældre og kæledyr blev også fravalgt. Ligeledes fravalgtes artikler med et teologisk perspektiv. Flere undersøgelser tager udgangspunkt i fortolkningen af kendte kunstneres udtryksformer, og andre i kunstterapi, disse fravalgtes også. Specielt i amerikanske publikationer tages der udgangspunkt i stigmaet omkring AIDS dødsfald. Den problematik er også fravalgt, da det er en hel anden boldgade. Artikler på fransk, italiensk, russisk, indisk og spansk er blevet fravalgt pga. undertegnedes manglende sprogforståelse.

Der er desuden flere artikler som har en meget specifik indfaldsvinkel, som jeg har valgt, ikke at forholde mig til, bl.a. kan jeg nævne et sammenligningsstudie af skotske- og swazipigers sorgmønster.

De undersøgelser som blev tilbage udløste nogle referencer som ikke havde vist sig via psychINFO, og som naturligvis blev medinddraget.

Ud over en ganske kort indledende bemærkning om Freud, og et forholdsvist kort rids af Bowlbys tanker om tab og depression, har jeg valgt ikke at gå længere tilbage end 1960 i den historiske gennemgang. Det har jeg valgt at gøre således, da den mest betydningsfulde forskning indenfor området, efter mit skøn, blev udført i 1970’erne og 1980’erne. Jeg finder det dog vigtigt at enkelte artikler fra 1960’erne bliver medinddraget for helhedsforståelsens skyld.

Historisk set har forskningen vedrørende børn som mister en eller begge forældre, koncentreret sig om sammenhængen med psykopatologi i voksenlivet. Denne udvikling er formentlig delvist opstået med udgivelsen af Freuds Mourning and melancholia i 1917. I denne artikel introducerede Freud nogle vigtige begreber til forståelse af sorgens væsen. Han benyttede ordet objekttab, som udtryk for når nogen har mistet nogen eller noget, som man har været nært knyttet til. Han mente at målet med sorgen var at bryde bindingen mellem det man har mistet (objektet), og den som sørger (subjektet). Dette “bindings-bryderi” kaldte han for sorgarbejde. Han så sorgarbejde som en trættende proces, hvor man både er stærkt underlagt sine følelser, men hvor man samtidig også i høj grad må bruge sin forstand for at tilpasse sig efter tabet. Samtidig mente Freud også at melancholia opstår fordi den som har mistet har svært ved at bryde båndet til den/det mistede, hvilket skaber en indre ego-konflikt, hvor egoet både kæmper for at frigøre sig fra det tabte objekt og samtidig forsøger at bevare forbindelsen til objektet. Denne proces mente Freud producerede forskellige symptomer forbundet med depression. På trods af at den teori som Freud fremførte, ikke var tiltænkt børn, “adopterede” mange psykoanalytiske behandlere, ifølge Hurd (1999) teorien, og sluttede at børn og teenagere som havde lidt forældretab ville være i farezonen for at udvikle psykopatologi. De antog at børn som havde oplevet et forældredødsfald i deres barndom, ville komme til at lide af depression som teenagere eller unge voksne, efter at have været udsat for en bestemt, skelsættende oplevelse, som f.eks. brud med en kæreste el.lign., udløste depressionen (Hurd 1999). Hvor vidt der er tale om en fejlfortolkning af Freuds tekster eller ej, er ikke for mig at sige, men der har derefter været en generel tendens til at antage årsagssammenhæng mellem tidligt forældredødsfald og depressive lidelser.

Forskningen frem til begyndelsen af 60’erne koncentrerede sig om alle former for psykopatologi, men fra begyndelsen af 60’erne begyndte man udelukkende at eksaminere forældretab i barndommen og sammenhængen med depression. Felix Brown (1961) var en af de første på banen med en serie undersøgelser af den type. Brown fremlagde tal af forekomsten af forældretab, mellem en gruppe klinisk depressive “outpatients”, og en gruppe somatiske patienter. Han fremlagde tal som fortalte at 41,5 % af de deprimerede patienter havde lidt forældretab inden det fyldte 16. år, mod 19,6 % i den somatiske gruppe og 12 % i befolkningen som helhed. Fundene gjaldt for begge køn, og både mor dødsfald og far dødsfald var exceptionelt høje i den depressive gruppe. Tallene blev præsenteret som rå tal uden statistisk analyse-forarbejdning, og man sluttede herudfra at der var en kausal sammenhæng imellem forældredødsfald i barndommen og voksen depression. Mange undersøgelser, hvor man forsøgte at råde bod på nogen af de ting som F. Brown ikke havde formået at kontrollere for (f.eks. social klasse, forældres alder, diagnose kriterier for depression havde været upræcise osv.), fulgte i de efterfølgende år. (Brown 1966, Gregory 1966, Beck et al. 1963, Abrahams et al. 1969, Munro 1966).

Der kan næppe herske tvivl om at forholdet mellem barn og forælder er et meget komplekst og mangeartet forhold, med stor betydning, i særdeleshed for barnet. Kun de færreste vil argumentere for at tabet af en forælder i barndommen lader barnet uberørt, men derfra og til at hævde en kausal sammenhæng mellem forældredødsfald og depression er imidlertid en ganske betydelig påstand.

Inspireret af bl.a. Spitz (1946) og Harlow (1965) antog Brown gråd for at være den somatiske respons på depression, på den baggrund argumenterede han for, at den første følelse et nyfødt barn oplever, når han kommer til verden er depression. F. Brown anså fødslen for en voldsom oplevelse der berøvede barnet sit trygge og velkendte miljø i livmoderen. Reaktionen herpå var gråd, og dermed depression. Det eneste der kunne stilne gråden og skabe tryghed var varme, omsorg og mad, herunder mente F. Brown at barnets sutterefleks blev tilfredsstillet. Ud fra dette scenario så han moderen som den vigtigste af alle, for det lille barn, og på den baggrund argumenterede han for, at enten et længerevarende, eller et permanent brud i dette forhold frembringer depression. Denne form for argumentation er ligeledes i tråd med observationer og kommentarer fra Bowlby.

Bowlby (1998) var meget interesseret i, ikke bare effekten, men også mekanismerne i tab, af det han refererede til, som primær-tilknytningspersoner. Mange af de teorier som Bowlby fremsatte udsprang i en tid, hvor man dels var interesseret i sammenhængen mellem psykopatologi og forældretab i barndommen, og også i spørgsmålet om, hvorvidt børn overhovedet var i stand til at sørge. Bowlbys teorier hviler på observationer af børn, flere af dem udført i samarbejde med kollegaen Mary Ainsworth (1971/1978), som bl.a. også stod for udviklingen af undersøgelsesmetoden “the strange situation”.

John Bowlby 1907-1990 har gennem et langt og virksomt liv sat sit præg på det børnepsykiatriske område. Han har hovedsageligt observeret og baseret sin tilknytningsteori på relationen mellem mor og barn, og forudsætter at børn har en primær tilknytningsperson, som foretrækkes f.eks. når han/hun skal trøstes. I de første leveår anser Bowlby moderen for at være den primære tilknytningsperson, da det oftest er hende som tilbringer mest tid med barnet. Han beskriver tilknytningsadfærd som “enhver form for adfærd, der bevirker, at en person opnår eller opretholder tæt kontakt med et andet klart identificeret individ” (Bowlby, 1998, s. 35). Heraf følger at tilknytningsadfærd er potentielt aktivt hele livet igennem, og yderligere siger Bowlby (ibid.), at tilknytningsadfærd kun bliver aktiveret under bestemte forhold f.eks. træthed, angst for det ukendte, forskrækkelse og manglende tilgængelighed og respons fra en tilknytningsfigur. På samme måde er de betingelser, der bringer adfærden til sin afslutning varierende alt efter intensitet. Nogle gange vil udveksling af nogle ganske få ord være nok til at stoppe adfærden, andre gange kan det være fysisk kontakt der skal til.

Bruner & Sherwood (1976) peger på, at det nyfødte barn har en iboende evne til at indgå i en elementær form for socialt samspil. Samtidigt ser det ud til, at den almindeligt følsomme mor, også instinktivt forstår at reagere på sit barn. På trods af børns medfødte incitament til at søge tilknytning og til gradvist at udvikle tilknytning til bestemte personer viser der sig at være vigtige forskelle i både styrken og trygheden af tilknytning, for uddybelse se Ainsworth et al. 1971, 1978.

For lettest muligt at kunne beskrive grundstenene i Bowlbys homeostatiske tilknytningssystem, har jeg med baggrund i Attachment and Loss, (vol. 3, kap. 3,  1998) udarbejdet Figur 1 som illustration.

Figur 1: Skitserer Bowlbys homeostatiske tilknytningssystem når det udsættes for udefrakommende ”STRESSORER” (stressors) i form af tab

Figur 1: Jeg skitserer i ovenstående figur Bowlbys opfattelse af tilknytningsadfærd, figuren skitserer samtidigt adfærden ved tab. Figuren skal ses som en illustration på Bowlbys teorier. Tilknytningssystemet er et homeostatisk system som løbende reagerer på udefrakommende “stressors”, som f.eks. truslen om tab eller egentligt tab. De bevirker, at der opstår en fysiologisk “stress” tilstand, som på det individuelle plan opleves som smerte, ulyksalighed eller andet. Bowlby kalder denne tilstand for “distress”. Den bevirker, at organismen går i aktion for at reducere “stress”/”distress” og derved genskabe tilknytning.  Dvs. at tilknytningsadfærd bliver udløst. Hvis tilknytningsadfærd får et lykkeligt udfald, falder organismen til ro, og tilknytningsadfærden ophører. Hvis tilknytningsadfærden mislykkes, og nærhed ikke opnås, fortsætter bestræbelserne en tid. De vil derefter ophøre, for at blive genoptaget med korte intervaller. Det vil sige, at organismens beredskab står “stand by”, hele tiden. Til sidst kan organismens tilstand gå hen og  blive kronisk “stress”. Når individet befinder sig i en tilstand af kronisk stress, er det sandsynligt at både “stress” og “distress” med intervaller igen vil blive heftige (Bowlby 1998). Tilknytning anses altså for at være kybernetisk organiseret. Forholder det sig sådan, betyder det, at systemet kun kan fungere optimalt, hvis de omkringliggende vilkår forbliver indenfor visse rammer. Hvis vilkårene af en eller anden grund ændrer sig drastisk, sådan at de falder helt udenfor de normale rammer, bliver det kybernetiske system overbebyrdet og til sidst bryder det sammen. I denne model ligger også antagelsen, at sorg følger et forløb, som gør individet ude af stand til at fungere normalt i en periode, men med tid vil individet igen  blive helt, eller delvist restitueret, da vil individet igen kunne initiere og vedligeholde kærlighedsforhold. Hvis individet på en eller anden måde ikke kommer ordentligt igennem denne periode kan der måske senere opstå komplikationer. Faktisk mente Bowlby at forældretab i barndommen forøgede chancerne for at man senere i livet ville være mere sårbar overfor eventuel modgang, hvilket senere undersøgelser faktisk har bakket op om (Rutter 1995). Ovenstående måde at anskue sorg på, er meget repræsentativ for den tidlige forskning, dvs. at sorg nærmest blev anset for at være en “sygdom” man skulle igennem.

Felix Brown (1961,1966) tolkede og brugte Bowlbys teori på den måde at han anså børn der havde lidt forældretab for at have været igennem et traume som fulgte det ovenfor skitserede mønster, og han anså det for højst sandsynligt at denne proces producerede kim som på et hvilket som helst tidspunkt senere i livet ville kunne spire,  når stærk tilknytningsadfærd blev aktiveret.

I 1966 lavede Munro en langt mere velgennemtænkt undersøgelse end de som bl.a. F. Brown havde stået for. Munro havde blandt andet langet ud efter de vage definitioner som han mente der var blevet brugt i andre studier, og som han mente var skyld i at man flere gange havde observeret en tilsyneladende åbenlys sammenhæng imellem forældreberøvelse og depression. Ligesom F. Brown (1961) fandt Munro også at der var en tilbøjelighed til at depressive patienter havde oplevet far-dødsfald imellem deres 11. og 15. år. I modsætning til F. Brown opnåede denne tilbøjelighed dog ikke statistisk signifikans i Munros studie. Faktisk kunne Munro kun finde een eneste forbindelse mellem forældretab i barndommen som følge af  dødsfald og depression i voksentilværelsen, og det først da han forhøjede grænsen til den 26. fødselsdag i modsætning til den 16. Han fandt at signifikant flere i en høj-depressiv gruppe sammenlignet med kontrol gruppen havde oplevet mor-dødsfald inden deres 26 års fødselsdag. Som et tillægsfund fandt han, at der i denne gruppe, var signifikant flere mødre som var døde af kræft. I samme undersøgelse kiggede Munro også på forstyrrede forældre/barn forhold, for at se om der var nogen sammenhæng til depression. Han fandt at der mellem lavt til moderat depressive og kontrolgruppen ikke var nogen forskel, men hos den høj-depressive gruppe rapporterede signifikant mange flere, end i kontrolgruppen at have haft et forstyrret forhold til sine forældre i barndommen. Ved et sådan fund er det selvfølgelig vigtigt at tage i betragtning, hvorvidt mennesker i den  såkaldt høj-depressive gruppe har tendens til at hukommelsesbilleder bliver negativt farvet ved erindring.

I 1975 offentliggjorde Bendiksen og Fulton resultaterne fra, så vidt jeg kan finde ud af, det eneste follow-up studie der er lavet af børn som har mistet en forælder, og sammenlignet dem med børn fra intakte familier. 1954 udvalgte man alle 9. Klasses elever fra Minnesotas kommuneskoler (11.329 15 årige) til at være med i en indledende undersøgelse, som også var en indsamling af data til research af Minnesota Multiphasic Personality Inventory (M.M.P.I). 18 år senere i 1972, da testpersonerne var ca. 32 år gamle udvalgte men 3 undergrupper til videre eksamination. De 3 testgrupper var inddelt på følgende måde: A) Test deltagere som kom fra en intakt oprindelsesfamilie. B) Testdeltagere som kom fra et opløst hjem som følge af forældredødsfald. C) Testdeltagere hvis oprindelsesfamilie var opløst som følge af separation/skilsmisse. I alt 809 personer.

Testdeltagerne blev forsøgt kontaktet, og skulle besvare et postbesørget spørgeskema indeholdende information ang.  såvel sociale som psykologiske aspekter. Ud af de 809 personer som var udvalgt til follow-up undersøgelsen modtog man desværre kun besvarelser fra i alt 256 personer. På trods af det store frafald tegnede der sig alligevel visse konturer.

De tre grupper adskilte sig ikke stort fra hinanden ved følgende karakteristika; deltagernes køn og uddannelsesniveau. Dog var der en ganske lille tendens (insignifikant) til at deltagerne fra den intakte familie gruppe havde taget en mellemlang til lang uddannelse, de havde en bedre karriere historie, og flere af dem var gift.

Hovedforskellen mellem grupperne lå i deltagernes tilbagemelding ang. oplevelsen af ekstreme følelsesmæssige vanskeligheder og alvorlig sygdom. Nedenfor har jeg lavet et skema der viser fundene (Skema 1).

Skema 1: Bendiksen & Fulton undersøgelsen

 

INTAKT FAM.

 %

DØDSFALD FAM.

 %

SKILSMISSE FAM.

 %

ALVORLIG SYGDOM

8,1

17,1

19,6

EKSTREME FØLELSESMÆSSIGE VANSKELIGHEDER

19,9

33,5

34,8

 

De ovenfor rapporterede tal opnåede signifikans til trods for det ringe afkast follow-up studiet gav, og set i lyset af de vanskeligheder man havde med at få svar fra anden gangs deltagerne, specielt dem i tabsgrupperne, er det en mulighed at ovenstående tal ligger i underkanten af “det virkelige” billede. Disse tal peger på at tabsgrupperne i højere grad har været udsat for somatisk sygdom, og at de i hvert fald anser dem selv for at have flere følelsesmæssige vanskeligheder.

I 1972 lavede Birtchnell en meget stor undersøgelse baseret på psykiatriske “case-registre” i Skotland. Han identificerede en kontrol gruppe på baggrund af de praktiserende lægers registre i samme område, desværre tog han ikke højde for, om nogen i denne gruppe, også kunne høre ind under de psykiatriske kategorier han havde identificeret hos patient gruppen. På trods af dette, og sandsynligvis med baggrund i undersøgelseskohortens størrelse, fandt han alligevel frem til følgende signifikante resultater:

·      Ved eksamination af forældredødsfald, kunne man kun finde signifikant forskel på patient gruppen og kontrol gruppen ved dødsfald sket inden den 10. fødselsdag. (Patient gruppen havde de højeste tal).

·      En forhøjet forekomst af forældredødsfald i barndommen sås i højere grad hos kvinder end hos mænd.

·      Specielt ved alkoholisme og depressive tilstande kunne man se en forhøjet forekomst af forældredødsfald i barndommen.

·      Ved separat eksamination af enten mor tab eller far tab fandt man 1) at forekomsten af tab af mor inden den 10. fødselsdag var signifikant forhøjet hos både mandlige og kvindelige depressive patienter, samt hos kvindelige alkoholikere. Og 2) at tab af far inden den 10. fødselsdag var signifikant forhøjet hos både alkoholiserede og depressive kvindelige patienter, den samme tendens, dog uden statistisk signifikans sås hos de tilsvarende mandlige patienter.

I 1980 udgav han nye forskningsresultater, hvor han ikke fandt nogen forbindelse mellem tab af mor i barndommen for kvinder, og depression i voksentilværelsen. I denne undersøgelse fandt han dog at voksne kvinder som havde mistet en mor i barndommen, og hvis far havde giftet sig igen, med en kone som de nu voksne kvinder havde haft et dårligt forhold til, i højere grad viste tegn på depression end “tabskvinder”, som havde haft et godt forhold til deres stedmor. Med denne artikel bliver Birtchnell fortaler for, at man, når man studerer tidligt forældretab anser tabet som bare et trin i en lang række, fra fødsel til voksenlivet. Han tilskriver forholdet til erstatningsfigurer langt mere ætiologisk værdi.

Sociologen George  W. Brown og hans gruppe offentliggjorde i 1977 et studie, hvor formålet var at undersøge hvorvidt bestemte vigtige følelsesmæssige sociale begivenheder, spillede en rolle i ætiologien af klinisk depression hos kvinder. I modsætning til de prospektive undersøgelser man tidligere havde set, hvor man identificerede “tab” og derfra eksaminerede følgerne, benyttede Brown et al. en anden metode. I de undersøgelser man hidtil havde set, og som tidligere har været omtalt her, havde der været store problemer med bl.a. kontamination af kontrol grupper, forstået på den måde at man ikke havde formået at “rense kontrol grupperne for kliniske karakteristika. Desuden havde man oftest brugt  in- og out- patients som eksperimental gruppe. Sandsynligheden for at denne gruppe adskilte sig væsentligt fra de kliniske karakteristika man kunne finde i den generelle population var stor, derfor søgte man i det pågældende studie at omgås dette ved, både at operere med en in/out patient gruppe, (patient group) og en gruppe fra den generelle population, hvor man senest året inden eller tidligere havde haft en psykiatrisk sygdom. (Case-group). Desuden identificerede man på baggrund af den samme generelle population en kontrol gruppe fri for kliniske karakteristika.

Brown et al. havde brugt en del energi på at identificere en lang række variabler som mentes at kunne være af stor betydning i en almindelig kvindes liv (for nærmere beskrivelse se Brown et al. 1977). Der var mange faktorer som blev undersøgt i dette studie, hvoraf jeg kun vil komme ind på nogle får her. Man fandt bl.a. at 22 % af kvinderne i case-gruppen mod 6 % i kontrol gruppen havde oplevet at deres mor var afgået ved døden inden de fyldte 11 år. Ud af alle de kvinder (458) fra den generelle population som medvirkede i studiet fandt man at 40 af dem havde mistet deres mor inden de fyldte 11 år. Ud af de 40 havde 17, dvs. 42,5 % udviklet en depressiv lidelse. Det må siges at være et meget højt tal Sammenholdt med de øvrige variabler som blev eksploreret konkluderede Brown et al., at det for kvinder ser det ud som om, tab af mor inden den 11. fødselsdag spiller en ætiologisk rolle i udviklingen af depression. De foreslog at tab af mor inden år 11 spiller en rolle som en sårbarhedsfaktor  der forhøjer et individs følsomhed for lignende situationer, eksempelvis andre former for tab, eller truslen om tab. Tennant og Bebbington (1978) har kritiseret Brown et al. på mange områder, specielt deres metode til at identificere “cases”. Desuden gav resultaterne i “patient-gruppen” ikke opbakning til hypotesen om sammenhæng imellem depression og mor tab inden 11 år. Det fremgik i øvrigt heller ikke hvor mange af kvinderne der havde mistet en mor som følge af dødsfald eller som følge af separation.

Op gennem 80’erne går diskussionen meget på, som vi efterfølgende skal se, om man kan sætte alle former for forældretab under samme skæppe. De forskere som ikke sub-kategoriserer tab, og adskiller tab som følge af forældredødsfald og tab som følge af forældreseparation/skilsmisse opererer med begrebet “Global loss”, her oversat til globalt tab.

Tennant (1988) peger på, at i den vestlige verden er der ca. 5-8 % som oplever forældretab som følge af dødsfald, og mellem 30 og 40 % der oplever forældretab som følge af forældres skilsmisse/separation. Alene denne forskel i forekomst burde være nok til at man ville gøre mere ud af at, holde disse to former for tab, ud fra hinanden, ellers kan det med rimelighed være meget svært at tilskrive nogen betydning til de konklusioner der på den baggrund bliver draget.

Mange studier har benyttet globalt tab i  deres søgen efter en sammenhæng mellem tab og udviklingen af psykopatologi. (Brown et al. 1978, Harris et al. 1986,1987, Bifulco et al. 1987). De her nævnte studier har på baggrund af globalt tab sporet en sammenhæng mellem barndomstab og et tiltag i klinisk depression hos voksne. I enkelte undersøgelser hvor data har været til rådighed, og hvor grupperne har været  adskilt fra hinanden, ser man dog kun i skilsmisse/separations-gruppen,  en sammenhæng med psykopatologi senere i livet. (Bifulco et al. 1987). Andre studier (Tennant et al. 1981, Birtchnell 1980, Ragan et al. 1986, Perris et al. 1986) som har set på forældredødsfald alene, har heller ikke fundet nogen sammenhæng mellem forældredødsfald i barndommen og depression i voksentilværelsen.  Både Tennant (1981) og Bifulco (1987) har undersøgt en skilsmissegruppe og en dødsfaldsgruppe fra samme prøveudtagning og fundet at der kun i skilsmissegruppen syntes at være en sammenhæng til voksen psykopatologi.

I 1988 fandt Brier et al. at  der mellem 2 grupper, en depressiv gruppe og en ikke depressiv gruppe ikke var nogen signifikant forskel mellem chancen for forældredødsfald. Henholdsvis 61 % og 76 %. Roy (1981,1985) gjorde tilsvarende observationer i sine studier. Han startede ellers med at lave undersøgelser med globalt tab, hvor han fandt en sammenhæng mellem tab og psykopatologi. Da han begyndte at skelne mellem separation/skilsmisse og dødsfald var der kun en sammenhæng tilbage mellem separation/skilsmisse og psykopatologi.

Ud fra ovenstående ser det ud som om at mange af de studier som har fundet en sammenhæng mellem psykopatologi og forældretab, kun har kunnet finde en sådan, hvis man medregner separation/skilsmisse til tabsgruppen. På den baggrund ser det i stedet ud som at forældres skilsmisse og de forhold der omgiver en sådan kunne være bidragende  faktorer til en eleveret forekomst af psykopatologi. Der kan næppe herske tvivl om at både skilsmisser og dødsfald er svære oplevelser for et barn at skulle slås med. De ovenstående fund taget i betragtning, er der noget der kunne tyde på at der sammen med disse tab følger en lang række ugunstige oplevelser for barnet, og at det er disse oplevelser, og ikke selve tabet, der spiller en ætiologisk rolle i psykopatologi. 

Brier et al. forsøgte i 1988 at undersøge ovenstående. Man ville se om problemer med forældreomsorgen efter tab, irrespektivt af typen af tab (skilsmisse/dødsfald), skulle vise sig at være en vigtig faktor i psykopatologiske problemer senere i livet. Ved sammenligning af en gruppe med psykiatrisk sygehistorie og en gruppe uden en sådan, fandt man følgende:

·      Man forsøgte at undersøge om der var en arvelig (genetisk) sammenhæng til psykopatologi, men man fandt ingen forskel i forekomsten af psykisk sygdom i den nærmeste familie blandt de 2 undersøgte grupper, og ligeledes sikrede man sig at der heller ikke var forskel i familiestørrelsen blandt grupperne.

·      Desuden fandt man at gruppen med psykiatrisk sygehistorie havde signifikant højere HAPA score (Home Life and Personal Adaptation Scale) end den sygdomsfri gruppe, hvilket indikerede at sygdomsgruppen generelt havde oplevet forældreomsorgen i oprindelsesfamilien som værende kvalitetsmæssig dårlig, i sammenligning med den sygdomsfri gruppe.

·      Resultaterne pegede også på at deltagerne fra sygdomsgruppen havde haft sværere ved at tilpasse sig efter det tab de havde oplevet som børn, man fandt ingen forskel mellem forældretab som dødsfald eller skilsmisse.

·      Ydermere fandt man at signifikant flere af deltagerne fra den sygdomsfri gruppe havde vurderet mindst een af sine primære omsorgsgivere efter tabet til på tilfredsstillende vis at have opfyldt ens behov.

Hassanyeah (1983) fandt at en gruppe psykiatriske patienter sammenlignet med en kontrol gruppe havde en signifikant mere forstyrret familiebaggrund. Lidt i samme stil har Adam et al. (1982, 1982) fundet at selvmordstruede også ofte kom fra langt mere kaotiske familiebaggrunde, irrespektivt om der havde været forældretab eller ikke.

Flere andre har konkluderet (Bowlby 1998, Birtchnell 1980, Harris et al. 1986, 1987, Bifulco et al. 1987) at det er kvaliteten af forholdet med den overlevende/tilbageblivende forælder, parret med dennes sunde tilpasning til tabet af en ægtefælle, der kan vise sig at være en beskyttende faktor i barnets trivsel, senere i livet. Som vi skal se efterfølgende har en meget stor del af forskningen op igennem 1990’erne netop lagt vægt på nærmere at afsøge, og afgrænse om der er andre sociale faktorer som spiller en rolle ved tab, og om rollerne er forskellige ved forskellige typer af tab.

I en undersøgelse fra Australien hvor Rafael et al. (1990)  undersøgte en gruppe unge  på forskellige psykosociale  variabler fandt man at 23,2 % af de undersøgte kom fra en familie hvor een eller begge forældre enten var døde eller boede andet steds.

Man fandt at børn fra opløste familier i sammenligning med børn fra intakte familier rapporterede om langt flere generelle fysiske problemer. De var mere neurotiske, mindre udadvendte, de havde dårligere opfattelse af deres egne kroppe, de var mere impulsive, og havde langt mere negative opfattelser af deres skolepræstationer. Desuden oplevede disse børn oftere alkoholrelaterede- og psykologiske problemer i deres familie, og det var mere sandsynligt at de var seksuelt aktive.

Data fra de 346 unge som manglede en far blev  udskilt , og delt i 3 kategorier (dødsfald, skilsmisse, manglende viden om faderens befindende). Sammenligning af de tre grupper viste tydeligt at typen af tab , og om der fandtes en erstatningsfigur ingen betydning havde for de psykosociale målinger som blev foretaget. Resultaterne fra denne undersøgelse peger på at det er vigtigt at eksaminere de nærmere familieforhold, herunder familiens funktionsniveau i og omkring tabssituationer.

Mireault et al. beretter i deres artikel fra 1992 om research der har påvist at mennesker generelt evaluerer positivt, når de bliver bedt om at vurdere deres egen sårbarhed. Imidlertid har man også fundet ud af at mennesker som har negativt ladede oplevelser med i rygsækken ikke er helt så optimistiske når de skal vurdere deres egen sårbarhed.  Dvs. at det optimistiske strejf  ved erfaring med negative livshændelser bliver mindre dominerende, således at man opfatter sig selv som mere sårbar.  Dette kalder Mireault et al. opfattet sårbarhed, og de foreslår at denne opfattede sårbarhed skal ses som en kognitiv faktor som indirekte kan være en agent mellem tabsoplevelsen i barndommen og oplevelsen af angst/depression som voksen. De forsøgte at konstruere en undersøgelse, hvor de eksaminerede forholdet mellem opfattet sårbarhed hos unge voksne, der havde mistet en forælder inden deres 18 års fødselsdag, og en tilsvarende kontrol gruppe uden tab. Fokus var opfattet sårbarhed for angst og depression. Desuden inddrog man i undersøgelsen forhold omkring den enkeltes sociale, og familiære netværk. Mireault et al. regnede med at finde følgende:

·      Tabs”børnene” ville udvise mere angst/depression, og opfattet sårbarhed end ikke tabs”børnene”.

·      Man regnede med at opfattet sårbarhed  i højere grad end selve tabet, ville kunne forudsige angst/depression.

·      Samtidigt regnede man med at en social støtte variabel ville vise sig som en bedre indikator på depression/angst end tidligt forældretab.

 

I modsætning til hvad man havde regnet med kunne man ikke finde nogen forskel mellem grupperne, hvad angik angst og depression. Dog fandt man at tabsgruppen scorede højere, end ikke tabsgruppen, på variablen opfattet sårbarhed. På social støtte variablen fandt man en meget lille, men signifikant forskel mellem de 2 grupper. Ikke tabsgruppen scorede højere på målingerne ang. familiestøtte. På de andre sub-scalaer der blev målt (samlet social støtte, venskab og betydningsfulde “andre”) var der ingen forskel mellem grupperne. Samtidig viste lave scorer på social støtte variablen sig som en god forudsiger af angst. Selvom opfattet sårbarhed viste sig at være en god forudsiger af angst, kunne man ikke etablere et kausalt forbindelsesled imellem angst/depression og tidligt forældretab. Forfatterne foreslog på baggrund af deres fund at tidligt forældretab for nogle manifesterer sig som “learned helplessness” , og at dette gør at nogle oplever sig selv som mere sårbare, hvilket så igen er en god forudsiger af angst/depression.

I 1994 sammenlignede Zall 28 voksne kvindelige tabsbørn med en matchende kontrolgruppe, og fandt at tabsbørnene som teenagere havde udvist symptomer på depression og suicidalitet, men at der som voksne ikke var forskel var blandt grupperne, på den score. I samme stil som Mireault et al. fandt Zall at tabskvinderne var signifikant mere bekymrede for deres egen død, end kontrolgruppen. Desuden var tabsgruppen også langt mere overbeskyttende overfor deres egne børn, og meget opmærksomme på at familielivet, ikke led nogen former for mangler.

Saler et al. (1992) fandt at de individer som rapporterede dårlige muligheder for at medvirke i de aktiviteter, som man mener hjælper sorgprocessen på vej, i højere grad havde til bøjelighed til depression og brødebetyngede selvbebrejdelser. De individer som kunne tale åbent, med den overlevende forælder om detaljerne ved dødsfaldet, og som fik mulighed for at give udtryk for sin sorg, såvel som at kunne stille spørgsmål ang. den døde forælder, var beskyttede mod depression i voksenalderen.

Disse fund tilsammen kunne være en indikator at tidligt forældretab kunne agere som producent af visse kognitive “schemata”, og at det er disse, og ikke selve tabet som spiller en rolle ved senere udvikling af angst og depression. Samtidig kunne det se ud som om at god familiestøtte kan have en beskyttende  effekt mod udviklingen af angst og depression senere i livet. Generelt kan man sige om dette forskningsområde at det har været så fokuseret på at etablere en sammenhæng mellem oplevelsen af et forældredødsfald i barndommen og depression i voksentilværelsen at man først langt senere er kommet i gang med at fokusere på variablerne i sorgprocessen, og hvad det er der gør at børn får de mest optimale betingelser for at leve videre med deres sorg, og sikre at de får et godt liv.

jeg har på de foregående sider bestræbt mig på at give et billede af den udvikling, de nøglediskussioner, og nogen af  de hovedaktører som har præget dette forskningsområde siden 1960’erne. Der er naturligvis også lavet mange andre undersøgelser som har bidraget væsentligt til dette område (Bl.a. Rutter 1984, Bebbington et al. 1984, Laajus 1984, Hallstrom 1986/1987, Parker et al. 1986, Murphy 1986-1987, Murrel & Himmelfarb 1989, Mischne 1992, Silverman et al. 1992, Leibman 1992, Krause 1993/1998, Kunugi et al. 1995, Kissane 1997 og Furukawa et al. 1998/1999), og som jeg grundet pladsmæssige faktorer ikke har berørt i denne gennemgang.

På de kommende linier vil jeg ganske kort gennemgå nogle af de faktorer som man har fundet frem til, som hjælpsomme når børn har oplevet forældredødsfald.

Når børn rammes af forælderdødsfald bliver de ikke bare ramt af en frygtelig begivenhed, de bliver hvirvlet ud sorg og ofte et større socialt drama Alle de voksne, som står barnet nærmest, er også selv ramt af sorg. Den overlevende forælder har mistet sin ægtefælle, kæreste og elsker. Bedsteforældrene har mistet en søn/datter, onkler og tanter en bror eller søster og venner en god kammerat. Alle de voksne omkring barnet er ofte selv opslugt af deres egen sorg og smerte. Et dødsfald har ofte følgevirkninger i og med, at familien mange gange er nødsaget til at flytte fra deres hidtidige bopæl, osv.

Børns reaktioner på dødsfald er ofte meget anderledes end voksnes reaktioner. I det følgende vil jeg forsøge at komme med en redegørelse for de mest almindelige sorgreaktioner, som man ser hos børn. Det er nyttigt at dele reaktionerne op i 2 kategorier: a) umiddelbare reaktioner og b) efterreaktioner eller langvarige reaktioner.

Ifølge Dyregrov og Raundalen (1996) er de umiddelbare reaktioner som forekommer oftest dem som beskrives i skemaet nedenfor:

Skema 2: Illustrerer de oftest beskrevne umiddelbare sorgreaktioner  hos børn i alle aldre.

·      CHOK OG VANTRO

Især de lidt større børn kan reagere med chok og vantro, de nægter at tro, det der er sket. Chok og fornægtelsesreaktionen skal ses som en beskyttelsesmekanisme der sætter barnet i stand til langsomt at absorbere det som er sket, fordi det ellers bliver alt for overvældende.

·      FORSKRÆKELSE OG PROTEST

Nogle børn protesterer kraftigt og græder voldsomt. Beskrivelser af børn som reagerer ved at gå helt amok og smadre ting er ikke ualmindelige. 

·      APATI OG LAMSLÅETHED

Nogle børn reagerer ved at blive følelsesmæssigt lamslåede og apatiske.

·      FORTSÆTTELSE AF SÆDVANLIGE AKTIVITETER

Barnet fortsætter sine aktiviteter som om intet var hændt. Når tingene omkring en bliver for utrygge, kan der findes tryghed i at gøre ting som er velkendte. (altså fortsætte aktiviteterne)

 

Efter de umiddelbare reaktioner aftager og betydningen af dødsfaldet har bundfældet sig, er det sandsynligt, at reaktionerne bliver stærkere, måske kan man ikke længere holde dem på afstand. På det tidspunkt indtræffer efterreaktionerne, som oftest er mere langvarige. Der er en række af sorgreaktioner, som almindeligvis ses hos børn efter det første chok fra dødsfaldet har lagt sig. Dyregrov (99) rubricerer dem således: 1) Angst, 2) Stærke minder, 3) Søvnforstyrrelser, 4) Tristhed, længsel og savn, 5) Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd, 6) Skyld, selvbebrejdelser og skam, 7) Skolevanskeligheder og 8) Fysiske gener. Endelig er der børn, som viser vækst og modning. De bliver mere modne efter et dødsfald, bliver måske bedre til at vise hensyn overfor andre, hjælper til osv. Dette beskrives også af Elisabeth Kübler-Ross (1997) i hendes bog On children and Mourning, hvor hun vier et kapitel til at tale om, hvordan man kan se på tab som en katalysator for vækst og forståelse. Bogen er dog hovedsageligt baseret på dødeligt syge børn og deres forældre, og jeg vil grundet pladsmæssige faktorer ikke komme nærmere ind på den her. Hvordan et barn reagerer og kommer igennem et forældertab afhænger af mange faktorer. Flere undersøgelser peger på åbenhed i den nærmeste familie og støtte fra specielt den overlevende forælder, som havende stor indflydelse på, hvordan barnet formår at tackle situationen (Raveis et al. 1998, Heinzer 1995). Barnets alder på dødstidspunktet har også betydning. Børn i førskolealderen har oftest en begrænset forståelse for det skete, de kan ikke som de ældre børn ved hjælp af fantasien ændre på det skete. De mindste børn er særdeles afhængige af deres forældre og rammes meget hårdt af adskillelser. Heldigvis kan man sige, at et barn i førskolealderen har en kort tristhedsperiode. Jo ældre børnene bliver, jo flere strategier kan de gøre brug af til at mestre kritiske begivenheder som eksempelvis et dødsfald.

På trods af, at der ikke er lavet mange undersøgelser på området, er der noget, der tyder på, at der er forskel på den måde hvorpå piger og drenge takler et dødsfald. Tendensen er, at drenge i højere grad end piger ikke taler om dødsfaldet, da drenge i højere grad end piger forsøger at undgå at udstille følelser til offentligt skue, og drenge bruger i højere grad end piger at “acte out” på en voldsom måde. (Dyregrov 1999).

Tilsidst vil jeg nævne, at de reaktionsmønstre man ser også kan være under påvirkning af, hvorvidt et dødsfald har været forventet (efter længere tids sygdom) eller er kommet pludseligt. Pludselige dødsfald som ulykker, drab eller selvmord kommer som et stort chok, og hændelsen er ofte dybt traumatisk, hvilket har stor betydning for de eftervirkninger, der kommer. Erfaringer (Dyregrov 1999, Nickmann et al. 1998) peger på, at åbenhed i familien og vedvarende kommunikation om den døde, sådan at barnet får mulighed for at konfrontere det som er sket, er hovedingredienserne i en tilfredsstillende sorgproces. Børns forståelse for givne begivenheder opbygges igennem samtale og spørgsmål, om det som er sket. Det er ofte meget svært og pinefuldt for de voksne, men spørgsmålene, som kommer igen og igen, betyder at barnet gradvist vil opbygge en forståelse af det skete. Børn mestrer også ved at dvæle ved den afdøde og de begivenheder der har fundet sted i forbindelse med dødsfaldet. At der i hjemmet er åbenhed om dødsfaldet, den afdøde, begravelsen, modstridende følelser osv. er det allerbedste for, at barnet skal kunne opnå følelsesmæssig mestring, idet barnet derved får mulighed for at beholde og vedligeholde en forbindelse til den afdøde forælder (Nickman et al. 1998).

Som omtalt har der tidligere været en tendens til at man har anset tab/sorg for at være en sygdomslignende tilstand (Engel 1961), som man skulle gennemgå inden man blev rask igen. Som vi har set har flere (Birtchnell et al. 1980, Brown et al. 1986) kædet barndomstab/sorg sammen med adfærdsproblemer hos børn og senere depression hos den voksne.  Berlinsky og Biller (1982) har i et stort review af litteraturen observeret, som det også er blevet demonstreret her, at der er mange selvmodsigelser blandt fundene. De foreslår at grunden til dette skal findes i at man alt for konsekvent har koncentreret sig om nogle få langsigtede udfaldsmuligheder som f.eks. adfærdsvanskeligheder, alkoholisme og depression. De holder fast i at man ikke kan anskue tab/sorg på ovenstående måde, men at man i stedet skal se på tab af en forælder som en serie af stressende situationer, der begynder inden dødsfaldet og fortsætter efter det (Berlinsky & Biller 1982, Norris & Murrell 1987). Flere stress forskere har peget på at det ikke alene er det, at et dødsfald har indtruffet, men også hvordan man opfatter tabet, samt hvilke personlige og sociale ressourcer man har til rådighed, og hvordan man forvalter disse, som har betydning for tilpasningen efter et dødsfald (Antonovsky 1987, Lazarus & Folkman 1984).

Silverman og Worden (1999) foreslår at man begynder at anskue dødsfald som en “almindelig” begivenhed (set i livsperspektiv skal døden jo komme på et eller andet tidspunkt. Alle må også forvente at deres forældre vil dø på et tidspunkt, for børn som oplever forældredødsfald, sker det dog meget tidligere end man normalt forventer). Inspireret af de fund som er kommet frem indenfor skilsmisseområdet (som vi senere skal se på) foreslår de (Silverman & Worden) at responsen til tab er sorg, og gennem denne skal man forsøge at tilpasse sig sin nye situation. Nogen tilpasser sig hurtigere end andre pga. de ressourcer de er udstyret med, både de ressourcer som kommer indefra (intelligens, selvtillid, coping skills osv.), og de ressourcer som omgiver barnet udefra (støtte og åbenhed fra den overlevende forælder, støtte fra venner/skole osv.).

Det er blevet demonstreret at påvirkningen fra tidligt forældretab bliver opfattet som værende meget kritisk for et barns efterfølgende udvikling. Som vi har set, har meget research været dedikeret til at studere det psykologiske udfald for tabsbørn. Man har gang på gang forsøgt at bevise en sammenhæng mellem barndomstab af en forælder, og udviklingen af depression eller anden form for psykopatologi hos voksne. Meget af den research jeg har gennemgået har ikke kunnet påvise en sådan sammenhæng. Ydermere har meget research været præget af metodologiske problemer, f.eks. har flere undersøgelser forsømt at kontrollere for konfunderende variabler som eksempelvis; alder omkring dødsfald, årsag til tab og kvalitet af samvær i oprindelsesfamilien. Endvidere bør det nævnes at man i stort omfang har taget udgangspunkt i psykiatriske testbefolkninger, hvilket sandsynligvis giver et, om end ikke fejlagtigt, så et forvansket billede af den egentlige forekomst og sammenhæng. Op gennem 80’erne og 90’erne er man begyndt at få øjnene op for andre, ofte psykosociale variabler omkring tidligt tab, f.eks. “learned helplessness”, oplevet sårbarhed og social støtte variabler. Der mangler dog stadig undersøgelser der kan tegne et klart billede af bl.a. disse variabler i forskellige former for tab, og deres sammenhæng til udviklingen hos voksne.

På baggrund af det materiale der er blevet gennemgået kan man på ingen måde endegyldigt konkludere at der findes en sammenhæng mellem tidligt forældretab og udviklingen af depression i voksentilværelsen. Samtidig er det åbenlyst at forældretab i barndommen, hvad enten det hænger sammen med dødsfald eller skilsmisse er en skelsættende og vanskelig oplevelse, som på ingen måde skal forsmås, og som ganske givet har stor betydning for det enkelte individs udvikling. I det kommende afsnit vil jeg se lidt nærmere på skilsmisseområdet, og den viden man ligger inde med i forhold til denne tabs-type.

Børn fra skilsmissefamilier

Skilsmisse og følgerne deraf, både for børn og voksne har været et enormt forskningsområde de seneste årtier. Til sammenligning med dødsfaldsområdet får man 20.395 hits alene fra 1988 og frem til i dag på søgningen “divorce”.

Jeg vil forsøge at koncentrere mig om undersøgelser lavet indenfor de sidste 10-15 år, og jeg vil starte med at se på hvilke faktorer der har betydning når børn skal tilpasse sig en skilsmisse. Derefter vil jeg koncentrere mig om de langsigtede virkninger som skilsmisse har for barnet. Jeg vil slutte af med at se på nogle af de perspektiver og modeller som er blevet brugt indenfor skilsmisse området. I 1990’erne har teoretikere gjort brug af en række teorier og perspektiver for at forklare nøjagtig hvordan skilsmisse påvirker børn, såvel som voksne. Blandt disse er; tilknytningsteori (Hazan & Shaver 1992), attributionsteori (Grych & Fincham 1992), system teori (Emery 1994), “risk and resiliency perspective” (Rutter 1987, Hetherington et al. 1999), “the life course perspective” (Amato og Booth 1997). Dertil kommer at de fleste perspektiver læner sig op ad stress teori, derfor vil jeg gennemgå det som Amato (2000) har kaldt “the divorce-stress adjustment perspective” og “selection perspective.

Størstedelen af de undersøgelser som vil blive omtalt, er lavet i USA. For de fleste af undersøgelserne gælder det at de er udført blandt den hvide middelklasse. I USA er det imidlertid således at skilsmisse raten varierer stærkt blandt racerne (African American, Hispanic Americans og White Americans), hvilket kun de færreste undersøgelser tager højde for. Derudover er der store samfundsmæssige forskelle blandt USA og Danmark, og på den baggrund skal nogle af resultaterne nok tages med et gran salt. Et eksempel kan  være de fund som omhandler akademiske præstationer. Disse fund er svære at overføre på danske forhold da man i USA selv betaler for de fleste uddannelser som går ud over det gymnasiale niveau, og nogen gange det som går ud over folkeskole niveau.

I USA ender halvdelen af alle nye ægteskaber nu i skilsmisse (Schai & Willis 1996). I Europa er skilsmisse raten ikke helt så høj, men også her er den stigende, og man forventer at denne tendens vil fortsætte (Bumpass 1990). I Danmark viser tallene fra Danmarks Statistik  (2000) at samtidig med at antallet af vielser er det højeste siden 1969, er antallet af skilsmisser også det højeste siden 1989. Alene fra 1999 til år 2000 så man en skilsmisse stigning på 6,3 %.

Figur 2:  Vielser og skilsmisser 1950 - 2000

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk

Kortsigtede konsekvenser af skilsmisse

Forud for de ægteskaber som ender med skilsmisse går oftest år, med betydelige vanskeligheder. Beslutningen om at opløse et ægteskab, specielt ægteskaber, hvor der er børn, bliver oftest først virkelighed efter flere års vanskeligheder. Perioden i og omkring en skilsmisse er en svær periode for de involverede voksne, perioden er desuden også ofte forbundet med nedtrykthed og depression. Hetherington et al. (1977) fandt at der gerne gik 2 år efter en skilsmisse inden både mødre og fædre havde tilpasset sig følelsesmæssigt igen. Wallerstein & Corbin (1989) observerede at forældre 2 til 3 år efter en skilsmisse endnu ikke havde tilpasset sig.

I den periode hvor voksne efter en skilsmisse er opslugt af deres egne følelsesmæssige reaktioner, er deres forældre-evne tit nedsat. En skilsmisse omfatter adskillige forandringer både for børn og voksne. ikke alene bliver familie strukturen ændret, men barnet mister ofte tid sammen med begge sine forældre, dels fordi:

a)  den ene af forældrene, nu bor et andet sted (dette er oftest faderen), og

b) den anden forælder,  som barnet bor hos, er pga. de nye livsomstændigheder mindre tilgængelig både fysisk og emotionelt.

Disse livsomstændigheder inkluderer faktorer som at være alene om forældreopgaven i dagligdagen,  længere arbejdstid pga. økonomien, optagethed af egne følelser, etc. Desuden overværer mange børn forældrenes konflikter, både inden og efter skilsmissen. Ydermere  kan skilsmisser også involvere flytning, økonomisk nedgang samt stedsøskende og -forældre, og i øvrigt et helt nyt sæt livsbetingelser for barnet også.

Amato & Keith (1991) har peget på at følgerne af skilsmisse for børn er et mix af adskillige faktorer, som også kan være kultur bestemte. F.eks. peger de på at studier udført udenfor USA i langt højere grad udviser negative følger af skilsmisser end studierne fra USA. Desuden peger de ældre studier i modsætning til nyere studier, også større tilpasningsvanskeligheder for børn efter skilsmisse. Disse fund kan evt. hænge sammen med forskelle i udbredelsen  og accept af skilsmisse mellem landene, også sociale værdi forskelle og politiske forhold mellem landene afspejles. Som Amato et al. (1991) har nævnt er der nogen undersøgelser som taler for, at jo mere udbredt og almindeligt skilsmisse bliver, jo færre negative følger ser man også, for de involverede børn. Også i Danmark ser man store forskelle på, hvor store konsekvenser, man anser skilsmisse for at have for børn. Bl.a. kan det nævnes at formanden for børnerådet i Danmark, Jytte Juul Jensen, nyligt har fratrådt sin stilling pga. uenigheder i rådet ang. bl.a. skilsmissebørn og deres trivsel.

Mange forskere har vist at børn fra skilsmisse familier i sammenligning med børn fra intakte familier har været tilbøjelige til at have flere følelsesmæssige og akademiske vanskeligheder. Blandt skilsmissebørn har man også i højere grad set adfærdsvanskeligheder og tilpasningsproblemer, samt brug af alkohol og stoffer (Amato & Keith 1991, Doherty & Needle 1991, Furstenberg et al. 1983, Hetherington 1989).

Man har generelt anset den intakte familiestruktur med en far og en mor, som den mest heldige for barnets socialisering. Desuden har man anset manglen på en far, for at være specielt skadelig for drenge (Guidibaldi & Perry 1985, Hetherington et al. 1977).  Ud over disse antagelser har meget af den tidlige forskning hvilet på den grund-antagelse at skilsmisse var specielt skadelig for børns udvikling, derudover var skilsmissen i sig selv en særlig traumatisk oplevelse for barnet. Mange af de tidlige studier er blevet kaldt “social address models” (Bronfenbrenner 1986) fordi de generelt fordelte deres medvirkende i 2 grupper og sammenlignede dem på nogle udvalgte variabler, det betød for en stor del af undersøgelserne, at børn fra skilsmisse familier var overrepræsenterede i følgende kategorier; psykologiske problemer, sociale problemer, adfærdsvanskeligheder, akademiske problemer og kriminalitet (se reviews af Amato & Keith 1991, Emery 1998).

I 1991 lavede Amato og Keith som allerede er nævnt, en meta-analyse af 92 studier som i alt omfattede mere end 13.0005 børn. Ud fra denne analyse viste det sig at rigtig mange forskellige faktorer var på spil. Blandt disse faktorer var bl.a.;

·      Kønnet på barn og samlevende forælder

·      Forholdet mellem barn og samlevende forælder

·      Forholdet mellem forældrene.

·      Økonomisk nedgang (som en følge af skilsmissen var en betydelig faktor for, hvordan barnet klarede sig).

·      Vedvarende konflikter mellem forældrene efter skilsmissen var forbundet med negative konsekvenser for barnet.

I et review fra 1999 forsøger Hetherington og Stanley-Hagan bl.a. at finde svar på spørgsmålet om hvorvidt forældre skal blive sammen for børnenes skyld, på trods af, at de lever i et ulykkeligt ægteskab. For at finde svar derpå er der lavet adskillige undersøgelser som omhandler voksnes konflikt situationer inden, under og efter at skilsmisse indtræder.  For det første har det vist sig at børn, hvis forældre senere bliver skilt, allerede adskillige år inden skilsmissen er en realitet, udviser tilpasnings- og adfærdsproblemer (Amato & Keith 1991, Cherlin et al. 1991, Block et al. 1989). Ovenstående fund har flere mulige fortolkninger. For det første kan børnenes adfærdsproblemer/tilpasningsvanskeligheder inden en skilsmisse ses som et resultat af  forældrenes utilfredshed og deres indbyrdes konflikt situationer. En anden mulig fortolkning er at barnet med sin dårlige tilpasningsevne og adfærdsproblemer er en medvirkende faktor til at ægteskabet går i stykker. I et skilsmisse studie fra 1982 fandt Hetherington et al. at problematiske opdragelsesevner hos den voksne affødte negativ adfærd blandt børnene, hvilket blev efterfulgt af formindsket tilpasning hos den voksne. dette antyder at trivslen hos børn og forældre i skilsmisse familier hænger gensidigt sammen, og at en del af korrelationen i børns og voksnes tilpasning kan henføres til barnets virkning på forælderen.   

For det tredje har nogle forskere (Jocklin et al. 1996, McGue et al. 1992) foreslået at der i nogle menneskers genmateriale (selection theory)  ligger en tilbøjelighed til problematisk adfærd og skilsmisse. Ligeledes kan personlighedsproblemer hos den voksne også hænge sammen med skilsmisse og utilstrækkelige forældre evner på en genetisk baggrund. Andre forskere har vist at de problemer som ofte observeres hos skilsmisse børn ikke altid kan fastsættes til at have begyndt inden skilsmissen var en realitet. (Doherty & Needle 1991, Neighbors et al. 1997, Morrison & Cherlin 1995). Morrison et al. (1999) fandt bl.a. at børns adfærdsproblemer steg yderligere efter en skilsmisse. Chase-Lansdale et al. 1995, Cherlin et al. 1998 observerede at kløften mellem børn fra intakte familier og børn fra skilsmisse familier fortsatte med at stige fra teenagealderen og frem til 20-21 års alderen, på målinger ang. psykisk velvære.

Hvis det er rigtigt at konflikter mellem forældrene før og efter skilsmissen er skyld i barnets dårlige trivsel, følger det at barnet på længere sigt vil have det bedre i en 1-forældre familie, når først det har genvundet fatningen efter skilsmissen. Hvis skænderier mellem parterne fortsætter efter skilsmissen kunne det betyde at det i virkeligheden er forældrenes fortsatte skænderier som er det negative anslagspunkt i barnets trivsel. Flere forskere har testet denne hypotese (Whitehead 1979, Hess & Camara 1979, Wallerstein & Kelly 1980, Hetherington 1989, Kurdek & Fine 1993), og resultaterne tyder på at det i højere grad er forældrenes uoverensstemmelser og konflikt situationer, og ikke selve separationen som spiller en stor rolle i børnenes trivselsproblemer efter skilsmisse. Hess og Camara (1979) fandt ud af at kvaliteten af forholdet mellem barn/mor og barn/far en bedre indikator end skilsmissen på børns aggressive adfærd. Hvis de mange konflikt situationer fortsætter efter skilsmissen, kan hyppig kontakt til den forælder som ikke har forældremyndigheden, ligefrem forværre barnets trivsel (Johnston et al.1989). Johnston et al.  fandt ydermere ud af at børn som ofte befandt sig i konflikt situationer var deprimerede, tilbagetrukne og umeddelsomme. Ovenstående var specielt sandt for piger.  Flere studier antyder at skilsmisse forbedrer trivslen hos børn som bliver fjernet fra ægteskaber med mange konflikter (Amato et al. 1995, Amato & Booth 1997, Hanson 1999, Jekielek 1998, Kelly 1998). Modsat ser det ud til at det skader børn som kommer fra et hjem med meget få konflikter (Amato et al. 1995), måske fordi børnene fra sådanne ægteskaber er mere beskyttede, og derfor virker skilsmissen mere voldsomt på dem.  Amato (2000) oplyser dog at kun de færreste ægteskaber lider under en kronisk konflikt tilstand, så på den konto ser det ud som flere børn bliver såret end hjulpet i skilsmisser generelt.

Maccoby et al.(1992) , Buchanan et al. (1992), Maccoby et al. (1993) hævder at typen af konflikt situation også er af betydning; hvor konflikter som direkte involverer barnet er de mest skadelige for barnet.

For at konkludere ser det umiddelbart ud som om at skilsmisser er specielt gavnlige for børn som kommer fra hjem med store åbenlyse konflikter, og konflikter som medinddrager barnet. For børn som kommer fra familier hvor konflikterne mellem forældrene ikke har været synlige for barnet, ser det ud som om at en skilsmisse har større negative følgevirkninger. I det store hele er der dog langt flere børn som kommer fra hjem som tilhører den sidste kategori.

På de forgående sider har jeg set på nogle af de faktorer som er forbundet med skilsmisse for børn. Denne korte gennemgang kunne med lethed have været udvidet med adskillige sider, idet listen af beskrevne variabler er ganske lang. I stedet for at gennemgå alle disse, har jeg forsøgt at give et lille overblik over diskussionen om, hvorvidt de adfærdsproblemer som man kan observere hos skilsmissebørn er direkte foranlediget af selve skilsmissen, eller om de i stedet i højere grad er associeret med andre faktorer, som eksempelvis forældreevne, konfliktniveau og genetik.

Jeg vil i det kommende afsnit se på, hvad man ved om konsekvenserne af skilsmisse på længere sigt;  kan man observere psykiske følgevirkninger af skilsmisse på børnene når disse er blevet voksne ?

Skilsmissens langsigtede konsekvenser

Det ses ikke så sjældent at børn som enten har tilpasset sig deres forældres skilsmisse, eller som ikke har båret præg af skilsmissen, imens den stod på, senere i livet vil opleve skilsmisse relaterede problemer (Hetherington & Stanley-Hagan 1999).

Adskillige undersøgelser har konkluderet at børn fra skilsmissefamilier som voksne i højere grad udviser vedvarende  tegn på dårlig trivsel. Børn fra skilsmissefamilier opnår generelt et ringere uddannelsesniveau, end deres jævnaldrende kammerater fra intakte familier (Amato et al. 1991, Keith et al. 1988). Voksne skilsmissebørn har ringere arbejdsmæssig status (Wallerstein et al. 1998, Biblarz et al. 1993). Voksne børn af forældre som er blevet skilt oplever også i højere grad interpersonelle problemer; det er sandsynligt at de gifter sig i en tidligere alder, og sandsynligheden for skilsmisse er også større. (Amato 1996, McLanahan et al. 1988).  Amato (1996) har desuden fundet at voksne der som børn har oplevet deres forældres skilsmisse i højere grad viser tegn på jalousi, dominans, vrede og dårlig kommunikation, alle ting som gør det svært at opretholde intime forhold. Endelig har nogle studier også fundet sammenhæng mellem skilsmisse og depression hos det voksne skilsmissebarn (McLeod 1991, Brown et al. 1978, Harris et al. 1986, Bifulco et al. 1987, Roy 1985).  Nogen af disse fund har dog en meget lille signifikans margin, eller har efter at have kontrolleret for opvækst kvaliteten i oprindelsesfamilien fundet at sammenhængen forsvandt (Browne et al. 1995). I det store hele ser det så, alligevel ud som om at selvom skilsmissebørnene gennemgår en lang række vanskelige problemer som følge af skilsmissen, så falder 82 % af de voksne kvindelige skilsmissebørn, og 92 % af de mandlige, under den kliniske “cut-off” linie for depression (Chase-Lansdale et al. 1995), hvilket tyder på at langt de fleste voksne, der som børn har oplevet skilsmisse oplever betydelig bedring som tiden går.

Flere longitudinelle undersøgelser har observeret at voksne, der som børn har oplevet deres forældres skilsmisse, helt ind i deres voksentilværelse ser ud til at være påvirket deraf. I den første rapport fra et 25 årigt “follow up” studie, som blev påbegyndt i 1970’erne i Californien, og som tager udgangspunkt i kliniske interviews, beretter Wallerstein og Lewis (1998) følgende: Der var en tendens til at de unge kvinder, der i deres barndom i oprindelsesfamilien havde oplevet voldsomme konflikt situationer og misbrug, som voksne blev involveret med mænd som gjorde brug af vold. Halvdelen af de medvirkende i undersøgelsen misbrugte som teenagere og unge voksne, alkohol og stoffer. Dette misbrug var for de flestes vedkommende stoppet da de var sidst i 20’erne, først i 30’erne. Samtidig observerede Wallerstein og Lewis stor seksuel aktivitet (specielt blandt pigerne) allerede fra 14 års alderen. Lignende fund er også blevet gjort på Island i en ny undersøgelse af Jönsson et al. (2000). I denne undersøgelse af unge universitetsstuderende som enten kom fra skilsmisse familier (35 pers.) eller en intakt familie (144 pers.) fandt man lige som i meget af den øvrige litteratur og undersøgelser indenfor dette område at; (1) De som havde oplevet deres forældres skilsmisse havde flere negative følelser i de sidste 2 uger inden undersøgelsen, end de som kom fra en intakt familie. (2) De svarpersoner som havde oplevet forældreskilsmisse følte sig ikke så knyttede til deres familie som de voksne fra gruppen som ikke havde oplevet skilsmisse. Desuden fandt man som forventet (3) at de som havde forældre som var skilt i højere grad involverede sig i langt flere forhold som varede 3 måneder eller mindre.. Desuden havde denne gruppe også (4) signifikant flere seksuelle partnere. Ligesom Wallerstein og Lewis (1998) fandt Jönsson et al. (2000) også at alderen ved seksuel debut var forholdsvis lav (15,2 år) i forhold til den intakte familie gruppe, hvor debutalderen var 16,6 år. Dvs. at de som havde oplevet deres forældres skilsmisse havde deres seksuelle debut gennemsnitligt over 1 år tidligere end de som kom fra intakte familier. Fundene i denne undersøgelse tyder på at de langsigtede konsekvenser for voksne skilsmissebørn i Island (som på mange måder minder om Danmark) svarer til de fund som man også har gjort andre steder i verden, bl.a. USA og England.

I Wallerstein og Lewis’s longitudinelle undersøgelse (1998) var alle de medvirkende i arbejde, men 40 % af de undersøgte lå ved 25 års undersøgelsen under deres forældres socioøkonomiske niveau. Størstedelen af de unge medvirkende var bange for at etablere deres egen familie, og vurderede at de, hvis de giftede, sig lå i høj-risiko gruppen for at blive skilt. Ved (follow-up) undersøgelsen af samme gruppe i 1980, fandt man at de børn som ikke havde været udsat for at opleve kontroverser mellem forældrene reagerede voldsommere på skilsmissen end børn fra familier, hvor der havde været åbenlyse konflikter. I samme stil fandt Amato et al. (1995) og Jekielek (1998)  at de voksne skilsmissebørn som havde oplevet åbenlyse konflikter mellem forældrene inden skilsmissen fungerede bedre end de som ikke havde. Disse fund er modsat af hvad man forventede, idet man er gået ud fra at konflikter imellem forældrene var medvirkende til skilsmissebørns dårlige trivsel. Det er muligt at ovenstående fænomen kan forklares med at børn som har oplevet vedvarende skænderier og konflikter i hjemmet drager fordel af at komme væk fra det stressende hjemmemiljø, de har levet i, idet stress niveauet falder. Det kan måske være nok til at betyde, at det samlede resultat ender i positivt favør. Modsat, for børn som ikke har oplevet åbenlyse konflikter, repræsenterer forældrenes skilsmisse et ressource tab, som det er svært at kompensere for.  

Som det ofte er problemet med undersøgelser indenfor dette område er ovenstående omtalte undersøgelser heller ikke fri for metodologiske problemer. Bl.a. er undersøgelsesgrupperne forholdsvis små  i både Wallerstein’s og Amato’ og Booths studier, og Jekielek studiet benyttede sig kun af information fra forældrene.  Desuden er var der i Wallerstein et al.’s studie ikke nogen sammenlignings- eller kontrol grupper. Begge disse faktorer begrænser for det første muligheden for statistisk analyse, samt dermed også muligheden for at kunne generalisere fundene. I februar 2001 offentliggjorde Booth og Amato resultaterne fra et studie, hvor de havde forbedret på de metodologiske problemstillinger fra 1995. Her blev det slået fast at skilsmissebørn fra “højkonflikt” ægteskaber på sigt opnår langt bedre trivsel, end hvis deres forældre var blevet sammen. Modsat ser det fortsat ud til at børn fra “lavkonflikt” ægteskaber oplever store problemer med at finde sig til rette efter deres forældres skilsmisse. Desuden fandt man at denne gruppe af børn som generelt kommer fra familier, hvor “alt er i orden”, i en skilsmisse situation ikke får så meget opmærksomhed fra de involverede offentlige instanser (skole, børnehave...), som børn fra højkonflikt gruppen, måske fordi man generelt er mere opmærksomme på børn fra sidstnævnte gruppe, eventuelt fordi deres forældres problemer måske fylder langt mere, også udenfor hjemmet. Sidst men ikke mindst så det ud til at de børn som på sigt var mest berørt af deres forældres skilsmisse faktisk kom fra de familier hvor der var det højeste potentiale for forsoning, eller for at omgås skilsmissen således at den var mindst skadelig for de involverede børn, dvs. børn fra familier som generelt må betegnes som værende ressourcefulde.

Som vi ovenstående har set er der blevet observeret en lang række forhold som er problematiske både for skilsmissebørn i deres barndom, såvel som i deres voksentilværelse. Skønt det uden tvivl er følelsesmæssigt meget hårdt at opleve sine forældres skilsmisse, og selvom mange børn i en periode er åbenlyst mærkede deraf, ser det heldigvis ikke ud til at man ikke kan vokse op og blive et sundt og velfungerende individ. Umiddelbart ser det ud som om at langt de fleste tilpasser sig efter forældrenes skilsmisse, og bliver velfungerende voksne. Dog er der fortsat nogle forhold hvor voksne skilsmissebørn konsekvent scorer højere end voksne som kommer fra en intakt familiestruktur. Det drejer sig om forhold som; -egne skilsmisser, -uddannelsesniveau, -arbejdsstatus og -stof/alkoholmisbrug. Samtidig med disse forhold er der også flere eksempler på at nogle (specielt piger) “vokser med opgaven”, og bliver mere velfungerende end inden skilsmissen (Hetherington 1989). Men alt i alt er der megen variabilitet i tilpasningen til forældres skilsmisse, også selvom de fleste bliver velfungerende voksne. I det kommende afsnit vil jeg se på en “skilsmisse-tilpasnings-model” som formår at integrere denne variabilitet.

Tilpasning til skilsmisse, - en model.

I Amato og Booths bog fra 1997, har man valgt at bruge “the life course perspective” som bogens ramme. (Her oversat til livsbane perspektivet). Dette perspektiv tillægger afhængighed mellem mennesker over tid, stor betydning. Mennesker lever ikke alene og isoleret men sammen med andre mennesker. Det antages at et menneskes trivsel i voksen tilværelsen kan føres tilbage til de erfaringer man har gjort i sin oprindelsesfamilie. Specielt i “kernefamilien” (det hjem og de forhold man kommer fra) har andre menneskers beslutninger, og handlinger markant indflydelse på andre. Det er f.eks. forholdsvist velkendt at forældres socioøkonomiske status har tilbøjelighed til at overføres til børnene. Ikke overraskende påvirker forældre også deres børns holdninger og værdier, lige såvel som deres personlighed og andre karakteristika (Simons et al. 1993).

Livsbane perspektivet lægger også stor vægt på typen af begivenheder, hyppighed, tidspunkter osv.  Man kan f.eks. godt forestille sig at forældres skilsmisse har forskellig betydning for forskellige aldersgrupper.

For det tredje anser dette perspektiv mennesker for at være aktive i modsætning til passive. Dette skal forstås på den måde, at selv om  mange af de vilkår et menneske vokser op under, i det store hele er fastsat af andre, så er individet aktivt, foranderligt og konstant i udvikling. Ud over det hjemmemiljø mennesket vokser op i så bliver han/hun også konfronteret med andre og udefra kommende påvirkninger fra skolen, kammerater, kærester osv., disse faktorer, taget sammen med menneskets medfødte temperament og intelligens, gør at mennesket aktivt forholder sig til de restriktioner og muligheder som livet byder dem (Amato 1988).

At betragte familier i den historiske kontekst er det sidste aspekt som livsbane perspektivet overvejer, f.eks. har de mennesker som er vokset op 60’ernes Danmark sammenlignet med 90’ernes Danmark haft vidt forskellige livsbetingelser. Samfundet har ændret sig drastisk på mange områder; den demografiske sammensætning i Danmark er stærkt ændret, i dag lever vi eksempelvis i et multikulturelt samfund. Også den økonomiske sammensætning og mulighederne i samfundet har ændret sig. Disse overvejelser er vigtige at have in mente når man fortolker observationer fra forskellige tidsperioder og lande. Denne måde at se tingene på har næsten et filosofisk islæt, og kan bruges som et redskab til at forsøge at forstå og udlede mening af et bestemt menneskes liv, holdninger og meninger i en given tidsperiode.

I en undersøgelse af 2592 amerikanske voksne som blev telefon interviewet benyttede Ross & Mirowsky (1999) sig af livsbaneperspektivet for at forklare deres fund. De fandt at der var en association mellem depression i voksenlivet og “forældre-skilsmisse” i barndommen. Dog fandt man ikke at der var en direkte forbindelse mellem dårlig psykisk trivsel/depression og forældreskilsmisse, men i stedet fandt man tydelige indirekte sammenhænge til dårlig psykisk trivsel mellem forældreskilsmisse, og faktorer som socioøkonomisk status og interpersonelle forhold. Som vi har set, er der en tendens til at skilsmissebørn generelt opnår mindre uddannelse. Ross et al. foreslår at når der opstår skilsmisse i ens oprindelsesfamilie, så bliver ens udviklingsbane afbrudt eller forstyrret. Når ens forældre bliver skilt, er chancen for at det går ud over ens skolegang derfor stor, og denne ulempe kan ophobe sig gennem livet, i form af uddannelse, arbejdsmæssig status, indkomst og økonomisk afsavn, som har sammenhæng til depression (Ross et al.  1999). Ligeledes ser man ofte at voksne der har oplevet deres forældres skilsmisse i barndommen, gifter sig tidligt, har mange forhold, egne skilsmisser, samt at de generelt er mindre tilfredse med deres intime forhold. Ross et al. foreslår at disse livs-stressorer også har en ophobende negativ effekt gennem livet, og at denne kan associeres med depression.

Amato har i sine meta-analyser (1991,1993, 1995) testet flere hypoteser som falder indenfor livsbaneperspektivet. Derved er han nået frem til 5 “under” perspektiver (“life stress”, “economic hardship”, “parental adjustment”, “interparental conflict” og “parental loss”),  som senest er blevet en del af  “Divorce stress adjustment perspective”, (Amato 2000). Jeg har valgt at lave en model-skitse (Figur 3), som opsummerer hovedelementerne i dette perspektiv, set fra barnets synsvinkel.

“The Divorce Stress Adjustment Perspective” ; Bag denne lange titel ligger en måde at anskueliggøre skilsmisse, og de bagved liggende mekanismer som gør sig gældende for de mennesker som er involveret i en skilsmisse, voksne såvel som børn. Dette perspektiv er stykket sammen af flere af de perspektiver/forklaringer som findes i skilsmisselitteraturen, og som ligger tæt op ad hinanden. F. eks. Plunkett et al. 1997/familly and stress coping, Thoits, 1995/general stress theory og Hetherington et al. 1999, Rutter 1987/risk and resiliency.


 

Skole / daginstitution

 

 

Tilpasning (adjustment)

Tilpasningsdelen er opdelt i 2 modeller, der er modstridende.

Amato foreslår at model A: Crisis modellen giver mening for skilsmisse set på kort sigt, og at model B: Chronic strain modellen giver mening på lang sigt.

A: Crisis modellen

Tiden før, under og efter skilsmisse er en hård tid som betyder, at børn vil være ”mærkede” deraf, men efter en tilpasningsperiode vil de komme sig. Tilpasningsperioden vil variere med personlige ressourcer og definition *)

B: Chronic strain modellen

Tiden før, under og efter en skilsmisse er en hård tid, som er forbundet med vedvarende vanskeligheder. Disse strækker sig fra økonomi til  ensomhed og meget ansvar. Disse vanskeligheder forsvinder ikke med tiden, og derfor er problemerne vedvarende.

Personlige ressourcer og definition *) er afgørende for i hvor høj grad man berøres af situationen. Generelt forventes det ikke at man kan vende tilbage til tidlige tiders funktionsniveau.

 

*) Definition: Her skal forstås at skilsmisse kan opfattes forskelligt f.eks. kan skilsmisser som betyder man kommer væk fra et voldeligt miljø opleves som en stor lettelse

 

Beskyttende faktorer A & B (moderating factors A & B)

A: Udvendigt beskyttende faktorer

Det er faktorer som ligger udenfor barnet, men som omgiver barnet i form af social støtte og omsorg fra:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stressorer (mediating factors)

Nedenstående punkter skal ses som udtryk for mulige stressorer børn kan udsættes for i forbindelse med deres forældres skilsmisse

 

o       Nedsat tid sammen med specielt den ene forælder

o       Forældrekonflikter (både før, under og efter)

o       Nedtrykte forældre

o       Manglende overskud hos forældre => nedsat forældre evne

o       Flytning

o       Skole-/Institutions-skift

o       En forældre forlader hjemmet

o       Færre økonomiske ressourcer

o       Nye (forældre) partnere/ægteskaber

o       ”pap”-søskende

o       Nye skilsmisser

 

è

 

è

 

è

è

 

è

è

è

è

è

 

è

è

 

 

Forældre / bedsteforældre

 

Demografiske karakteristika som: køn, alder, etnisk oprindelse

 

B: Indvendigt beskyttende faktorer

- Coping skills

- Sociale

  færdigheder

- Selvtillid/selv- 

  tilstrækkelighed

 

 

Venner / naboer

 

 

Kommunalt/statslige foranstaltninger som tager ”hånd i hanke”

 
Figur 3: Skilsmisse processen i barns perspektiv. (Divorce Stress Adjustment Perspective)

 

è

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Figur 3: Illustrerer hovedfaktorerne i Divorce stress adjustment perspective  som betragter skilsmisse eller afslutningen på et forhold for at være en proces, ikke en enkeltstående oplevelse. Dette perspektiv anser skilsmissen for at være en proces der starter lang tid inden den “legale” skilsmisse er en realitet. De mennesker som er involverede i den enkelte skilsmisse er alle påvirkede på forskellig vis deraf. Som en del af processen bruger man også energi på at tilpasse sig de nye livsomstændigheder som omgiver en, hvad enten man er barn eller voksen.

Ovenstående figur, som er udarbejdet efter Amato’s 2000 artikel, demonstrerer Divorce stress adjustment perspective. Jeg har valgt at lave modellen således at den demonstrerer skilsmisse processen set fra barnets perspektiv, men modellen kan også anskueliggøre skilsmisse processen for den voksne.

Når en skilsmisse proces går i gang er det typisk sådan at det medfører en række begivenheder og ændringer som de involverede oplever som stressende (STRESSORER). I modellen har jeg nedskrevet nogle af de mulige stressorer som børn kan komme ud for når de oplever forældres skilsmisse. Disse stressorer omfatter flere forskellige variabler som har vist sig som gennemgående i det meste af den research der er lavet indenfor området, og som jeg vil komme nærmere ind på efter denne model gennemgang. Stressorerne øger risikoen for følelsesmæssige‑, adfærdsmæssige‑ og sundhedsmæssige problemer. Amato kalder disse for “mediating factors”.

Alt efter hvilke BESKYTTENDE FAKTORER (“moderating factors”) barnet er udstyret med, kan varighed og styrken af reaktionerne på de oplevede stressorer variere. Ifølge Amato (2000) findes der 2 slags beskyttende faktorer;

·      De beskyttende faktorer som findes udenfor barnet, herunder demografiske karakteristika, som alder, køn, race og kultur, derudover også faktorer som social støtte og omsorg fra forskellige nære personer og “instanser” som omgiver barnet.

·      De beskyttende faktorer som findes indeni barnet selv, i form af selvtillid/selvtilstrækkelighed, mestringsfærdigheder, og sociale færdigheder.

Det er sammensætningen af disse faktorer der kan medvirke til at beskytte barnet imod de stressorer som han/hun oplever. Alt efter hvor beskyttet barnet er, kan effekten af skilsmissen svækkes eller forstærkes.

Vellykket TILPASNING (adjustment) forekommer når individet aktivt kan gøre brug af “coping skills”, som effektiv problemløsning, og aktivt at søge social støtte hos andre (Sandier et al. 1994). Social støtte har vist sig at være endnu en beskyttende faktor, som medvirker til vellykket tilpasning hos skilsmissebørn (Samara & Stolberg 1993). Healy et al. (1993) fandt ud af de børn som påtog sig noget af skylden for forældrenes skilsmisse, havde dårligere selvtillid og dette hang også sammen med mindre vellykket tilpasning til skilsmisse. Endelig ser det ud til, at i de skilsmissefamilier, der vælger at deles om forældremyndigheden, tilpasser børnene sig  generelt godt. (Buchanan et al. 1996). Amato (2000) advarer dog mod at tage dette fund for udelukkende pålydende,  idet forældre i den slags familier generelt, er bedre til at samarbejde og har færre eksplicitte kontroverser. Research omhandlende køn og alder er meget varierende nogen finder større effekter for drenge på en eller anden given variabel, mens andre gør det for piger. F.eks. fandt Clark og Clifford (1996) at piger men ikke drenge tilpassede sig dårligere, når der var nedgang i de økonomiske ressourcer pga. skilsmisse.

Som det ovenstående er blevet demonstreret,  så er der et væld af faktorer som har indflydelse på hvordan tilpasningsudfaldet til en skilsmisse bliver, og i hvilket tempo den foregår. På modellen kan man se at der under TILPASNING er to alternative muligheder; a) CHRONIC STRAIN og b) CRISIS. I det store hele opsummerer Figur 3, mange af de ting man ved om skilsmisse i dag, bl.a. ved man også, at nogen mennesker tilpasser sig en skilsmisse forholdsvist hurtigt, hvilket støtter CRISIS modellen. Andre bliver ved med at bære præg af skilsmissen, og fungerer ikke som inden skilsmissen, hvilket støtter CHRONIC STRAIN modellen.

Som allerede nævnt har Amato fundet frem til 5 hypoteser som går igen i litteraturen, som alle forsøger at gøre rede for børns tilpasning til skilsmisse. Amato har valgt at inkorporere alle hypoteserne i modellen, så de ikke udelukker hinanden, men så de i stedet supplerer hinanden, idet de fokuserer på forskellige elementer i en skilsmisse. Nogen hører under “moderating factors” mens andre hører under “mediating factors”. De er som følger:

1.      Forældretab (parental loss). Ifølge denne opfattelse er moren og faren begge ressource personer for barnet, og den ene forældres fravær fra hjemmet gør barnets socialisering problematisk. Noget tyder også på at når tiden er knap og man er under psykisk pres, så bistår 2 forældre hinanden, så der ikke går støtte fra barnet (Furstenberg og Kiernan 2001). Når barnet mister tid/kontakt med forældrene formoder man at det går ud over barnets formåen til at tilpasse sig. Der findes nogen beviser for at dette er tilfældet. Clark og Clifford (1996) fandt at skilsmissebørn med forældre som formåede, trods skilsmissen, at holde god kontakt og opretholdt  regelmæssigt samvær, var bedre til at tilpasse sig efter forældrenes skilsmisse. Emery (1998) har observeret at voksne i 1-forælder familier oplever mere stress i deres dagligdag, hvilket kan være medvirkende til at deres rummelighed som forældre bliver svækket, og derfor bliver de mindre støttende og omsorgsfulde i forholdet til deres børn.

2.      Forældrenes tilpasning til skilsmissen (parental adjustment). At blive skilt er en stressende oplevelse, og stress forringer forældreevnen (Amato 1993), derfor udleder man, at jo hurtigere og bedre forældrene er til at tackle deres egen tilpasning efter skilsmissen, jo bedre for barnet. Sammenlignet med fraskilte mødre som har giftet sig igen, er fraskilte mødre i 1-forælder familier mere deprimerede, mere utilregnelige, og mere svingende i deres autoritet, hvilket medfører problemer i forhold til kontrol (Hetherington 1989).

3.      Konfliktniveau mellem forældrene (interparental conflict). Denne opfattelse indeholder at konflikt mellem forældre både inden og efter skilsmisse er ansvarlig for skilsmissebørns dårlige trivsel, og skilsmissebørn i 1-forædre familier vil ifølge denne opfattelse efter en tilpasningsperiode udvise bedre trivsel end børn fra intakte familier med et højt konfliktniveau. Skænderier som fortsætter efter skilsmissen er en vedvarende belastning som påvirker barnet negativt. Clark og Clifford (1996) fandt at specielt drenge var udsatte, hvis forældrene klarede skilsmissen dårligt, og var følelsesmæssigt afmålte overfor barnet. Pigerne havde tilpasningsproblemer, hvis de oplevede konflikter imellem forældrene efter den “legale” skilsmisse var en realitet, og hvis forældrene havde svært ved at forholde sig åbent til skilsmissen. Endelig fandt man at hvis konflikt niveauet mellem forældrene efter skilsmissen var højt, så var dette associeret med mindre selvtillid hos de pågældende børn, når de selv blev voksne.

4.      Forringede økonomiske ressourcer (economic hardship). Generelt set så antager man her, at nedgang i de økonomiske ressourcer pga. skilsmisse er medvirkende til dårlig tilpasning hos skilsmissebørn, bl.a. fordi at mulighederne for børnene bliver forringede. Clark og Clifford (1996) fandt ud af at nedgang i økonomiske ressourcer i familien ser ud til at have større effekt for piger end drenge. Samtidig så det også ud til at særligt pigerne nødt godt af at have en mor med en høj uddannelse eller en god stilling. Morrison og Cherlin (1995) fandt en sammenhæng mellem adfærdsvanskeligheder, depression og forringet økonomi for skilsmissebørn. Ligeledes fandt Koeske et al. (1990) også at piger der levede sammen med deres fraskilte og økonomisk uafhængige mødre var bedre følelsesmæssigt tilpassede efter skilsmissen end piger, hvis mødre havde en lav arbejdsmæssig status.

5.      Livsstress (life stress). Denne faktor er den mest generelle af de 5, og er på en måde sammensat af de andre 4. På samme måde som man antager at skilsmisse er utrolig stressende oplevelse for de implicerede voksne, så gælder dette også for de implicerede børn (Wallerstein & Kelly 1998). Som ovenstående antyder, og som det tidligere har været diskuteret tæller de ovenstående faktorer; - nedsat og måske - forringet samvær med en eller begge forældre, -forældrenes skænderier og -nedgang i de økonomiske ressourcer i sig selv som STRESSORER. Derudover er skilsmissen også forbundet med andre begivenheder som også kan være smertelige for de involverede børn. Her tænkes på; flytning, skoleskift og forringet kontakt til bedsteforældre og andre familiemedlemmer (Hetherington 1989).

For at konkludere er der som vi ovenstående har set ingen tvivl om at skilsmisse har stor betydning for de børn og voksne som er involveret deri. Det ser ud som om de fleste børn reagerer på deres forældres skilsmisse på en eller anden måde. Men som vi har set er der stor forskel på reaktionerne og graden af dem. Amato (2000) har identificeret 5 variabler (forældretab, forældretilpasning, konfliktniveau, økonomisk nedgang og livsstress) som konstant dukker op i skilsmisselitteraturen. Disse variabler har han integreret i en model , DSAP (divorce stress adjustment perspective) hvor han formår at inddrage de ovenstående variabler, uden at de udelukker hinanden. Det betyder at modellen kan rumme den variabilitet som man rent faktisk har observeret. Samtidig kan modellen også forklare reaktioner i et tidsperspektiv, hvor nogen oplever stærkere reaktioner end andre. Modellen er fleksibel på den måde at den ikke udelukkende koncentrerer sig om en enkelt variabel, f.eks. forældrekonflikter, når man skal forklare børns tilpasning til skilsmisse. Modellen tager som vi har set, højde  for en række variabler som barnet (kan) udsættes for. Derudover anerkender modellen også at barnet har nogle indre ressourcer som også kan mildne effekten af skilsmisse. Graden og tidshorisonten på tilpasning efter skilsmisse hænger ifølge Amato’s model sammen med, dels hvilke ydre/indre ressourcer man har, og også hvilke og hvor mange stressorer man udsættes for. Som litteraturen også har vist, ser det ud til at man på kort sigt kan observere en række tilpasningsproblemer til skilsmisse, men på lang sigt ser det alligevel ud som de aftager, og man ser en god tilpasning. Alligevel kan man i voksentilværelsen observere at voksne hvis forældre blev skilt mens man var barn, sammenlignet med voksne fra intakte familier, har et ringere uddannelses niveau, arbejdsmæssig status, og selv oftere bliver skilt. Dvs. at selvom man med tid tilpasser sig efter sine forældres skilsmisse, kunne det tyde på at det har krævet en del ressourcer at gøre så, hvilket eventuelt kan have gået ud over ens skolegang og faglige kompetencer.

Det kunne godt se ud som om man har fundet ud af at forklare hvilke forhold er bedst for børn, hvis de skal have de bedst mulige muligheder efter deres forældres skilsmisse, men der er stadig huller (som de ovenstående) i forskningen som man ikke ved så meget om.

I de ovenstående afsnit har jeg forsøgt at give et  overblik over de ting som har rørt sig indenfor forældre tabsområderne, henholdsvis tab som følge af dødsfald og tab som følge af skilsmisse. I årevis har forskningen indenfor dødsfaldsområdet nærmest været dedikeret til at finde en forbindelse mellem tab af en forælder i barndommen og eleverede forekomster af depression i voksentilværelsen hos de pågældende implicerede, dog uden at man endegyldigt kan fastslå en sådan. Heller ikke indenfor skilsmisseområdet kan man endegyldigt påvise en sådan forbindelse. Forskningen indenfor skilsmisseområdet har i mange år nu, koncentreret sig om at identificere de faktorer som indgår i den tilpasningsproces individet gennemgår efter at have oplevet sine forældres skilsmisse. Som vi har set har Amato (1988, 2000) i litteraturen observeret  5 variabler som menes at have betydning for børns tilpasning efter skilsmisse.

Forskningen indenfor dødsfaldsområdet har også vendt sit blik mod at identificere de faktorer som gør at børn bedst og mest smertefrit kan komme videre i deres liv efter at have oplevet en forældres død. I al fald er begge områderne nu vendt mod at skæve mod, ikke bare de enkeltstående oplevelser som man først har anset dødsfald og skilsmisse for at være, men også bruge energi på en række andre faktorer som omgiver det pågældende individ. I det næste afsnit vil jeg omtale en undersøgelse lavet af Maier & Lachman (2000) som undersøger forskelle og ligheder mellem en gruppe voksne tabsbørn som har mistet en forælder pga. dødsfald, og en gruppe voksne skilsmissebørn. Udover at undersøge depression har denne undersøgelse også medinddraget en række andre variabler, i et forsøg på at afgrænse hvilke langsigtede konsekvenser, skelsættende oplevelser i barndommen har på voksentilværelsen.

Maier og Lachman undersøgelsen

I en ny undersøgelse fra 2000 har Maier og Lachman (2000) undersøgt langtidskonsekvenserne for voksne som i deres barndom har oplevet tab, som følge af skilsmisse eller dødsfald. Målet for Maier og Lachman var at undersøge om man kunne påvise at forældredødsfald og skilsmisse havde nogen indvirkning på det voksne tabsbarns (globalt tab) helbred, både fysisk og psykisk. Maier og Lachman ville også gerne undersøge om der var bestemte faktorer der fungerede som mediatorer til udfaldet. Maier og Lachman forventede at tabsgrupperne uanset tabstypen (skilsmisse vs. dødsfald) ville udvise dårligere trivsel, højere depressionsscore og flere helbredsproblemer, end kontrol gruppen af voksne fra en intakt oprindelsesfamilie. Desuden forventede de at socioøkonomiske faktorer som uddannelsesniveau, indkomst og civil stand, samt adfærdsmæssige faktorer som, alkohol- og stof misbrug, rygning og ringere social støtte ville være mellemliggende faktorer mellem forældretab (globalt) og fysisk helbred.

Undersøgelseskohorten bestod af 4242 voksne som svarede på en undersøgelse (Survey of Midlife Development in the US > MIDUS) udført af John D. og Catherine T. MacArthur Foundation Network on Successful Midlife development 1995. Deltagerne blev tilfældigt udvalgt fra telefon registret og telefoninterviewet i 20 - 30 minutter. Der var en respons rate 70 %. Disse 70 % fik desuden tilsendt en spørgeskemaundersøgelse. Denne spørgeskemaundersøgelse blev besvaret af 87 % af dem som færdiggjorde telefon interviewet. Deltagernes alder spændte fra 24 år til 74 år. Men kun de fra 30 - 60 år blev udvalgt til at deltage i undersøgelsen, fordi fokus i den pågældende undersøgelse specielt var disse år (midlife). Af de som blev udtaget til at medvirke i undersøgelsen var 49 % mænd og 51 % kvinder. 89 % af hele gruppen var hvide amerikanere.

11 % af alle (dvs. både mænd, kvinder, alle racer) havde uddannelse som svarede til mindre end en studentereksamen eller tilsvarende.. 29 % havde færdiggjort gymnasiet eller tilsvarende. 31 % havde færdiggjort noget videre uddannelse, og 29 % havde en bachelor eller højere uddannelse.

På næste side har jeg lavet en oversigt over de variabler som Maier og Lachman undersøgte i deres undersøgelse. (Se skema 3).

Skema 3: Variabler i Maier & Lachman undersøgelsen

MENTALT HELBRED

FYSISK HELBRED

MULIGE MEDIATORER

Ryff (1989) skalaen blev benyttet til at måle psykologisk trivsel. Skalaen er opbygget af 6 variabler som måler følgende forhold: 1) positive relationer til andre mennesker. 2) selv accept, 3) autonomi, 4) personlig udvikling, 5) beherskelse af omverdenen og 6) formål i livet.

Depression blev også vurderet ved hjælp af Kessler & Mroczek’s dichotomous diagnostic depression variable (Kessler et al. 1996).

Deltagerne blev spurgt om de på noget tidspunkt havde følt sig nedtrykte eller deprimerede i mere end 2 uger i træk. Hvis de svarede ja, blev de stillet yderligere 9 “ja”/”nej” spørgsmål omkring deres humør. Hvis deltagerne svarede “ja” til 3 eller flere af spørgsmålene, blev de klassificeret som deprimerede.

Testpersonernes fysiske helbred blev vurderet gennem spørgsmål om kroniske og akutte helbredsproblemer.

Kroniske helbredsproblemer blev identificeret via en liste med 28 forskellige sygdomme (lige fra tuberkulose til astma) som testpersonen skulle krydse af om han/hun havde haft inden for de sidste 12 måneder.

Akutte helbredsproblemer blev vurderet ved at testpersonen indikerede om han/hun indenfor de sidste 30 dage havde oplevet nogle af 9 forskellige psykosomatiske symptomer (fra hovedpine til søvnproblemer).

Maier og Lachmann var interesserede i at undersøge om bestemte forhold kunne vise sig at være et mellemled til dårligt helbred. Disse forhold omfatter:

Uddannelsesniveau

Husstandsindkomst

Civil stand

Alkohol- og stof/medicin misbrug

Social støtte

 

Som det fremgår af ovenstående skema side var Maier og Lachman  specielt interesserede i at se om oplevelsen af tab i barndommen enten pga. dødsfald eller skilsmisse fører til helbredsproblemer i “midt-livet” (30 - 60 år). Disse helbredsproblemer kan som omtalt i skemaet være af både fysisk og psykisk art. I tråd med Amato’s teorier ville Maier og Lachman gerne undersøge om tabet af en forælder, hvad enten det er på grund af skilsmisse eller dødsfald indleder en række af negative begivenheder (mediating factors), som gør at følgerne af en given skilsmisse eller dødsfald fastholdes. F.eks. har nogle undersøgelser vist at voksne skilsmissebørn generelt opnår et lavere uddannelsesniveau (Amato et al. 1991). Man kunne tænke sig at forældre som er blevet skilt har mindre tid og overskud til at hjælpe deres børn med hjemmearbejde og opmuntrer dem måske også mindre til at engagere sig i aktiviteter efter skoletid som evt. kunne være gavnlig for deres akademiske udvikling. Dette kunne være en medvirkende årsag til at voksne skilsmissebørn opnår mindre uddannelse. Andre undersøgelser har bl.a. vist (Marmot et al. 1987) at socioøkonomiske faktorer og helbred i høj grad hænger sammen. Det var disse sammenhænge Maier og Lachman bl.a. gerne ville undersøge nærmere. Under den statistiske bearbejdning delte man de som havde oplevet deres forældres skilsmisse i een gruppe, og de som havde oplevet forældredødsfald een anden gruppe, således at begge disse grupper blev sammenlignet ikke med hinanden, men med en kontrol gruppe af voksne fra intakte oprindelsesfamilier.

Jeg har valgt at opsummere Maier og Lachman’s fund i et skema (skema 4). Skemaet illustrerer de hovedfund man gjorde i undersøgelsen. Som allerede nævnt bliver dødsfalds gruppen og skilsmisse gruppen ikke sammenlignet med hinanden, men med en kontrol gruppe af voksne fra intakte familie baggrunde. Skemaet er opdelt i mænd og kvinder, desuden er grupperne samlet (både mænd og kvinder), fordelt på de to kategorier som er i fokus. Som det fremgår af skemaet tyder resultaterne fra undersøgelsen på at tab eller separation fra forældre i barndommen har betydning for helbredstilstanden mellem 30 og 60 år. Hvad der ikke fremgår af skemaet er, at Maier og Lachman separat testede de såkaldt mediative (mellemliggende) faktorer, og fandt at brug af stoffer, uddannelse, indkomst og familiestøtte stadig var signifikant korreleret med akutte helbredsproblemer hos kvinder. Specielt kunne det se ud som om at forældreskilsmisse fører til ringere uddannelse og overforbrug af stoffer og rygning, mindre familiestøtte og mindre indkomster. Alle disse forhold kan være medvirkende til betydelig flere helbredsrelaterede problemer mellem 30 og 60 år, og disse er tegn på mediation.


Skema 4: Hovedfund i Maier og Lachman undersøgelsen 2000.

 

SKILSMISSE

DØDSFALD

Mænd og kvinder

·      Både mænd og kvinder i denne gruppe havde signifikant mindre uddannelse og ringere familiestøtte.

·      Signifikant flere i denne gruppe røg og tog stoffer, eller havde overforbrug af medicin. (specielt mændene)

·      Forældredødsfald i barndommen forudsagde ikke helbredsproblemer for hverken mænd eller kvinder.

Mænd

·      Mænd i denne gruppe havde dårligere selv accept.

·      De havde færre positive relationer til andre mennesker.

·      De begik sig dårligere i den verden de levede i.

·      De havde flere helbredsproblemer, både akutte såvel som kroniske.

·      Sandsynligheden for at blive klassificeret depressiv var næsten dobbelt så stor for mænd i denne gruppe.

·      Voksne mænd som havde oplevet forældredødsfald i deres barndom var mere selvstændige (autonomi).

Kvinder

·      Skilsmisse var for kvindernes vedkommende ikke signifikant relateret til nogen af de psykologiske målinger ang. selv accept, relationer til andre osv.

·      Kvinderne i denne gruppe rapporterede om signifikant flere akutte helbredsproblemer.

·      Kvinderne i denne gruppe havde signifikant mindre indkomst end kvinder fra intakte familier.

·      Kvinder der havde mistet  en forælder i deres barndom blev (signifikant) oftere klassificeret som depressive.

 

For at konkludere tyder Maier og Lachman’s undersøgelse på at tab/separation fra forældre i barndommen har betydning for helbredet langt ind i voksenlivet. Specielt ser det ud som at skilsmisse har mange følgevirkninger som hænger sammen med helbredsrelaterede problemer (både fysiske og psykiske) for de voksne skilsmissebørn. Navnlig fandt Maier og Lachman at de voksne mænd fra skilsmisse gruppen scorede højt på mange variabler sammenlignet med kontrol gruppen, bl.a. havde de langt mindre selvaccept, hvilket er i tråd med lignende observationer som Hetherington (1989) har gjort sig. Desuden var sandsynligheden for at mændene fra skilsmisse gruppen blev kategoriseret som depressive også næsten dobbelt så stor som sammenligningsgruppen.  Lignende fund er også gjort af andre forskere bl.a. Brier et al. (1988), Roy (1981,1985), Tennant (1988). Generelt havde de voksne mænd fra skilsmisse gruppen også langt flere helbredsrelaterede problemer, Rafael (1990) har gjort lignende fund i Australien.

Undersøgelsen viste også at forældre dødsfald i barndommen ikke på samme måde kunne forudsige helbredsproblemer senere i livet, hos det voksne tabsbarn. Kun for kvinderne i dødsfaldsgruppen viste der sig en signifikant sammenhæng til depression. I modsætning til hvad man havde forventet var skilsmisse for kvindernes vedkommende ikke relateret til de psykologiske målinger. Ud fra den undersøgelse som Maier og Lachman har lavet ser det ud til at forældreskilsmisse i barndommen har langt flere og negativt ladede følgevirkninger end forældredødsfald i barndommen ser ud til at have. Samtidig tyder undersøgelsen også på at der forskel mellem kønnene.

Denne undersøgelse er som de fleste af de undersøgelser, der er blevet omtalt her, lavet i USA, og det er sandsynligt at disse fund ikke direkte kan overføres på danske forhold, idet der er stor forskel mellem Danmark og USA på mange anliggender. Bl.a. kan det nævnes at adgang til uddannelse er gratis i Danmark, hvor dette almindeligvis ikke er tilfældet i USA. Ligeledes er det sociale sikkerhedsnet i Danmark generelt også langt mere veludviklet således at den økonomiske deroute (pga. skilsmisse eller dødsfald) som der ofte tales om i amerikanske undersøgelser, måske ikke er så udpræget under danske forhold. Der er mig bevidst ikke lavet nogen tilsvarende undersøgelser i Danmark, hvilket jeg i det kommende afsnit vil forsøge at råde bod på. Det næste afsnit vil omhandle min egen undersøgelse, som er stærkt inspireret af Maier og Lachman’s undersøgelse, om end min egen undersøgelse på nogle punkter er modificeret for at tilpasse sig dansk mentalitet og forhold.

Konsekvenser af forældretab i barndommen hos voksne skilsmissebørn og voksne dødsfaldstabsbørn, - en undersøgelse i Danmark

Indledning

At forældre -skilsmisse eller -dødsfald er en stærk og svær oplevelse for et barn at finde sig til rette med, vil kun de færreste sætte spørgsmålstegn ved. Og litteraturen indenfor de pågældende områder er da også fyldt med resultater der kan give et praj om hvilke konsekvenser skilsmisse og dødsfald kan have for et barn. Desværre findes der dog langt færre undersøgelser som ser på om konsekvenserne følger disse børn også, når de er blevet voksne.

Indenfor “dødsfaldsområdet” har man generelt været så forhippet på at etablere en forbindelse mellem forældredødsfald i barndommen og depression i voksentilværelsen, at man generelt ikke har undersøgt andre variabler. Der findes i litteraturen flere undersøgelser som mener at have fundet en forbindelse mellem forældredødsfald og depression (Brown et al. 1977, Harris et al. 1986, 1987, Bifulco et al. 1987 & Maier et al. 2000). Der er dog også mange undersøgelser som ikke har kunnet finde en forbindelse mellem forældretab i barndommen og depression (Tennant et al. 1981, Birtchnell 1980, Ragan et al. 1986, & Perris et al. 1986).

Bowlby (1998) har foreslået at oplevelsen af forældretab i barndommen forøger risikoen for at man senere i livet er sårbar overfor eventuel modgang. Rutter mener at have fundet bevis for denne påstand i en undersøgelse fra 1995. Han foreslår at tabet af en forælder i barndommen kan være medvirkende til at mange forandringer opstår, hvilket kan øge barnets sårbarhed. Der findes dog ikke rigtig så mange undersøgelser der adresserer disse spørgsmål indenfor forældretabslitteraturen. En undtagelse er Maier og Lachman undersøgelsen fra 2000. Maier og Lachman observerede bl.a. en forbindelse mellem forældretab i barndommen og depression hos voksne kvinder, men ikke mænd. Derudover fandt de også at mænd der havde mistet en forælder som følge af dødsfald i deres barndom, som voksne, var mere selvstændige.

I 1975 offentliggjorde Bendiksen og Fulton en followup undersøgelse af børn som havde mistet en forælder. Denne undersøgelse viste at viste at der var en lille tendens til at voksne fra intakte familier var mere veluddannede end voksne fra skilsmisse- og dødsfaldsfamilier. Desuden fandt de at de voksne som kom fra tabsfamilier (skilsmisse/dødsfald) rapporterede om meget mere fysisk sygdom, og mange flere følelsesmæssige vanskeligheder. Også Mirealt et al. (1992) og Rafael (1990) rapporterer om langt flere helbredsrelaterede problemer hos voksne der som børn havde mistet en forælder pga. dødsfald, sammenlignet med voksne fra intakte familier. Endelig har Kûbler-Ross (1997) observeret at nogle af de børn som har oplevet forældretab, ser ud til at vokse med opgaven og blive mere modne og handlekraftige.

Heldigvis har litteraturen indenfor skilsmisse området været mere alsidig, og indenfor dette område har man flere gange observeret en række faktorer som ser ud til at følge skilsmisse barnet ind i voksenlivet. Der er tale om en række socioøkonomiske forskelle f.eks. i uddannelse, indkomst osv., og adfærdsproblemer samt personlighedsforandringer (Amato & Keith 1991, Doherty & Needle 1991, Furstenberg et al. 1983). Senest har Lindgaard (2001) og Maier og Lachman (2000) også fundet at voksne skilsmissebørn klarer sig mindre godt på en række variabler herunder;

·      Medicin-/alkohol- og stof forbrug. I Maier og Lachman's (ibid) undersøgelse var der signifikant flere af de undersøgelsesdeltagere som kom fra skilsmissefamilier der havde et overforbrug af stoffer, alkohol og medicin.

·      Helbredsproblemer (både fysisk og psykisk). Maier og Lachman observerede også at både mænd og kvinder fra skilsmissegruppen havde signifikant flere helbredsrelaterede problemer end de voksne som kom fra intakte familier.

·      Ringere indkomst. Desuden observerede Maier og Lachman også at specielt kvinder som stammende fra et skilsmisse hjem havde en ringere indkomst end voksne kvinder fra intakte familier.

·      Dårligere relationer til andre. De mænd fra skilsmisse familier som medvirkede i Maier/Lachman undersøgelsen begik sig dårligere i den verden de levede i, og de havde flere problematiske relationer til andre mennesker end de voksne mænd fra intakte familier som de blev sammenlignet med.

·      Depression. Sandsynligheden for at de voksne mænd fra skilsmisse familier ville blive klassificeret som depressive var to gange så stor som for mændene i intakt familiebaggrunds-gruppen (Maier og Lachman 2000).

·      Mindre selvaccept.

 

Ifølge Amatos (2000) divorce stress adjustment perspective (DSAP) så skal skilsmisse opfattes som en proces der, når den er sat i gang, opleves som stressende for de involverede, hvilket har indflydelse på barnets velbefindende. Ifølge dette perspektiv hænger konsekvenserne af skilsmissen også sammen med hvor mange beskyttende faktorer der er tilstede. Og som kan virke som støddæmpere for udfaldet. Denne måde at anskue tingene på minder meget om Bowlbys forventning om at dødsfaldstabsbørn senere i livet er mere tilbøjelige til at være sårbare, idet begge tabsoplevelserne anskues som værende potentielt stressende oplevelser der alt efter, hvilke andre omstændigheder der omgiver tabet kan føre til øget sårbarhed i højere eller mindre grad.

Maier og Lachman (2000) foreslår at et område hvor dødsfald og skilsmisse kan føre til nye “livs-stressorer” er gennem nedgang i de økonomiske ressourcer. Det begrunder  de med at der ofte bliver færre økonomiske ressourcer i en husholdning efter en skilsmisse. Derfor er det sandsynligt at børnene eventuelt bliver nødsaget til skære ned på fritidsaktiviteter som senere kan vise sig at have en sammenhæng til uddannelsesmæssige præstationer. Flere undersøgelser har vist at tabsbørn ikke er så veluddannede og også at de tjener mindre (Wallerstein et al. 1998, Biblarz et al. 1993, Fulton et al. 1975).

Ross et al. (1999) foreslår at når barnets liv bliver ændret pga. skilsmisse (eller dødsfald) så kan det gå ud over ens skolegang, denne ulempe kan ophobe sig gennem hele livet i form af ringere uddannelse, arbejdsmæssig status, indkomst og økonomisk afsavn. Ross et al. (ibid.) foreslår desuden at disse er mediatorer til depression. Det er også muligt at disse variabler kan være mediatorer til et ringere helbred generelt, både fysisk såvel som psykisk.

Nedenfor vil jeg omtale en undersøgelse, hvis formål var at udforske om voksne i Danmark der enten har oplevet sine forældres skilsmisse inden de blev 18 år, eller voksne som har oplevet at den ene, eller begge forældre er døde inden de blev 18 år, er forskellige fra voksne der er opvokset i en intakt familiestruktur, hvor man har boet sammen med begge sine biologiske forældre indtil man min. var 18 år gammel. Den pågældende undersøgelse som beskrives nedenfor kan betegnes som deskriptiv og explorativ. Undersøgelsesmetodikken er kvantitativ, og dataindsamlingen er foretaget via et spørgeskema bestående af en sammensætning af standardiserede spørgeskemaer samt supplerende spørgsmål omkring en række demografiske og helbredsmæssige faktorer.

Metode - beskrivelse af spørgeskema

De medvirkende til denne undersøgelse blev rekrutteret via undertegnedes venner og familie, der fungerede som kontakt- og distributør personer. På denne facon blev spørgeskemaet omdelt på 3 større danske virksomheder, og to offentlige arbejdspladser, samt hos bekendte af bekendte.

Geografisk set blev det forsøgt at sprede skemaerne i landet, således at der kom skemaer ud i Midtjylland, 125 stk. (specielt Århus og Silkeborg området), Sønderjylland, 110 stk. (Als og Sundeved området), København, 65 stk. (stor København) og Nordjylland, 50 stk. (Sæby og Frederikshavn egnen). Totalt blev 350 spørgeskemaer uddelt.

I alt kom  223 skemaer retur, dvs. en svarprocent på 63,7 %, hvilket må siges at være pænt.

Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål ang. demografiske og socioøkonomiske faktorer. Derudover indeholder spørgeskemaet også nogle standardiserede spørgeskemaer og spørgsmål omkring social støtte, som jeg kort vil beskrive nedenfor.

De medvirkende blev af kontaktpersoner spurgt  om de ville medvirke i spørgeskemaundersøgelsen. På skemaets forside fremgik det at skemaet var en undersøgelse som skulle belyse forholdet mellem personlighed, baggrund, sociale relationer samt almen sundhedstilstand. Med spørgeskemaet fulgte en frankeret svarkuvert. Desuden fandtes der på skemaet oplysninger om at eventuelle spørgsmål kunne stilles via e-mail eller telefon til undertegnede.

Spørgeskemaundersøgelsen indeholder følgende standardiserede spørgeskemaer og spørgsmål ang. social støtte;

Trauma Symptom Checklist (TSC)

som er udviklet af Briere og Runtz (1989). Dette spørgeskema måler forekomsten af depression, angst, dissociation, søvnproblemer, somatisering, samspilsproblemer og aggression. Listen består af 35 spørgsmål, som besvares via en 4-punkts Likert skala, indeholdende svarene; “nej”, “ja”, ”nogle gange”, “ja ofte” og “meget tit”. Listen er modificeret af Elklit (1990), og den ser ud til at være et validt måleredskab.

World Assumption Scale (WAS).

Dette standardiserede spørgeskema er forbundet med Janoff-Bulmann’s (1988/1989) teori om kognitive forandringer ovenpå traumatiserende oplevelser. Skalaen består af 32 udsagn om verdens godhed og meningsfuldhed, såvel som om eget selvværd. Skalaen indeholder 6 sub-skaler med oplysninger om ; selvværd, personens opfattelse af held, tilfældighed og verdens godhed, samt selvkontrol og kontrol.

Rosenberg Self-Esteem Scale (RSE; Rosenberg. 1965).

Denne skala består af 10 spørgsmål som belyser personens oplevelse af selvværd. Den besvares ud fra en 4-point Guttman skala, med svar mulighederne ”stærkt enig”, ”enig”, ”uenig” og ”stærkt uenig”. I undersøgelsen anvendtes en dansk udgave af ukendt oprindelse. En række forskere er enige om at RSE har god reliabilitet og validitet (Flemming & Courtney, 1984, Demo, 1985, og Shevlin et al., 1995). På den baggrund har jeg har valgt kun at bruge 2 (nr. 3 og nr. 8) af skalaens 10 spørgsmål, som indikator på selvværd.

Revised Adult Attachment Scale (RAAS) (Collins og Read, 1990 og Collins, 1996).

Denne skala er baseret på bl.a. Bowlby’s tilknytningsteori. Skalaen indeholder 18 spørgsmål om relationer til andre mennesker. På baggrund af disse spørgsmål kan 3 subskalaer beregnes. Det drejer sig om; 1) nærhed, 2) angst og 3) afhængighed. Ud fra disse kan man endvidere beregne personens tilknytningsform (sikker, ængstelig, overinvolveret eller afvisende). I denne undersøgelse anvendes en dansk udgave af RAAS (Elklit 1999), som har vist god indre konsistens og diskriminationsevne (Elklit og Jind, 1999).

Locus of Control Scale (LoC); er udviklet af Rotter (1966).

Skalaen består af i alt 29 spørgsmål, hvorfra  de 6 spørgsmål udelukkende er “fyld”. Skalaen besvares ved at svarpersonen sætter kryds ud for et af to udsagn, som svarpersonen er mest overbevist om er sandt. Skalaen måler svarpersonens generaliserede forventninger om  intern contra ekstern kontrol. Dvs. at hvis en person er mest tilbøjelig til at tro på intern kontrol, så antager personen at bestemte begivenheder og disses udfald har sammenhæng til egen adfærd, eller til forholdsvist permanente karakteristika. Tror man i højere grad på ekstern kontrol  antager man i højere grad at begivenheder og deres udfald er relateret til tilfældigheder, held eller skæbnen.

Skalaen har været et meget benyttet måleredskab indenfor forskningen de sidste årtier, og må anses for at være et validt måleredskab. I nærværende undersøgelse har jeg kun benyttet et sæt spørgsmål (nr. 28) som indikator for indre eller ydre kontrol.

Social Støtte 

Til vurdering af social støtte benyttede den pågældende undersøgelse sig af samme procedure som blev benyttet i Maier og Lachman (2000) undersøgelsen. De spørgsmål som blev benyttet vurderede social støtte blandt venner, familie og partner/ægtefælle.

Alle spørgsmål blev besvaret på en 4 punkts Likert-skala, hvor de højeste scorer reflekterede mest støtte.

Der var i alt 6 spørgsmål som omhandlede følgende aspekter af social støtte:

1)  Forståelse “I hvor høj grad føler du dig forstået (af ovennævnte)?”

2)  Omsorg ”I hvor høj grad holder “de” i virkeligheden af dig?”

3)  Problemhjælp “I hvor høj grad kan du stole på at “de” vil hjælpe dig, hvis du har et seriøst problem?”

4)  Åbenhed “I hvor høj grad kan du være åben overfor “dem”, hvis du har et seriøst

problem?”

Spørgsmål 5 og 6 omhandlede kun social støtte i forhold til partner/ægtefælle.

5)  Påskønnelse “I hvor høj grad påskønner din partner dig?”

6)  Være dig selv “I hvor høj grad kan du være dig selv, når du er sammen med din partner?”

Familie Baggrund

Det sidste spørgsmål i spørgeskemaet omhandlede familiebaggrund. Undersøgelsesdeltagerne blev bedt om at svare på om de havde levet sammen med begge deres biologiske forældre indtil de blev 18 år. Hvis de svarede nej, blev de bedt om at indikere årsagen, og deres alder ved hændelsen.

Resultater

Aldersfordelingen er fra 18 til 76 år, med en gennemsnitsalder på 39,2 år. I de efterfølgende tabeller vises svarfordelingen for testdeltagerne fordelt på de 3 hovedgrupper som er i fokus, dvs.  1) voksne som kommer fra en intakt familiebaggrund, 2) voksne som kommer fra en skilsmisse baggrund, og 3) voksne som har oplevet forældredødsfald i deres barndom.

Tabel 1: viser kønsfordelingen for undersøgelsesdeltagerne. I alt var 60,1 % kvinder og 39,9 % mænd.

Tabel 1: Kønsfordeling (n=223)

 

TOTAL

n=

INTAKT

n=

SKILSMISSE

n=

DØDSFALD

n=

KVINDE

60,1 %

134

58,6 %

85

61,5 %

24

76 %

19

MAND

39,9 %

89

41,4 %

60

38,5 %

15

24 %

6

 

Tabel 2 viser testdeltagerne fordelt på deres oprindelses familie status. Gruppen kaldet ANDET og som består af 13 personer var fordelt som følger;

·      Efterskole, N=2

·      Kostskole, N=2

·      Børnehjem, N=1

·      Bortadopteret, N=1

·      Aldrig kendt far, N=1

·      Flyttet hjemmefra, N=5

·      Uspecificeret, N=1

 

Man kan i tabellen se at kønsfordelingen mellem intakt og skilsmissegruppen er nogenlunde ens fordelt (henholdsvis 58,6 % og 61,5 % kvinder), mens der i dødsfaldsgruppen er en stor overvægt af kvinder (76 %).

”Andet” gruppen, samt ”skilsmisse + dødsfald” gruppen vil jeg i den resterende del af undersøgelsen se bort fra, da fokus her hovedsagelig er skilsmisse og dødsfald.


Tabel 2: Familiebaggrund

 

N=

 %

KVINDE

MAND

INTAKT FAM.

145

65

58,6 %

41,4 %

SKILSMISSE

39

17,5

61,5 %

38,5 %

DØDSFALD

25

11,2

76,0 %

24,0 %

ANDET

13

5,8

46,2 %

53,8

SKILSMISSE & DØDSFALD

1

0,4

100 %

---------

Tabel 3: Aldersfordeling

 

TOTAL

INTAKT

SKILSMISSE

DØDSFALD

GENNEMSNIT

39,3 år

39,5 år

32,7 år

45,3 år

MIDDELTAL

35,5 år

37,0 år

32,0 år

43,0 år

SD

12,8 år

12,7 år

7,9 år

14,9 år

 

Gennemsnitsalderen er 39,3 år. Intakt gruppen har en gennemsnitsalder der en anelse højere end den samlede gruppe (39,5 år), skilsmissegruppen ligger lidt lavere (32,7 år) og dødsfaldsgruppen ligger en del højere (45,3 år).

Tabel 4: Civilstand

 

TOTAL

INTAKT

SKILSMISSE

DØDSFALD

UGIFT

19,7 %

21,4 %

23,1 %

4,0 %

SAMLEVENDE

18,4 %

16,6 %

28,2 %

20,0 %

GIFT

55,2 %

57,2 %

46,2 %

56,0 %

ENKE/-MAND

-----------

----------

---------

---------

SKILT/SEPARERET

4,0 %

3,4 %

---------

8,0 %

GIFT + SKILT

0,4 %

----------

---------

4,0 %

ENKE + GIFT

0,4 %

0,7 %

----------

---------

SKILT +SAMLEVENDE

1,8 %

0,7 %

2,6 %

8,0 %

 

Størstedelen af deltagerne i undersøgelsen er enten gift (55,2 %), single/ugift (19,7 %) eller samlevende (18,4 %).

Tabel 5: Uddannelseslængde (Folkeskole + videre/erhvervsudd.)

 

TOTAL

INTAKT

SKILSMISSE

DØDSFALD

GENNEMSNIT

14,5 år

14,5 år

14,6 år

14,3 år

MIDDELTAL

14,0 år

14,5 år

14,0 år

14,0 år

SD

2,6

2,7

2,2

2,8

 

Den gennemsnitlige uddannelseslængde inkl. folkeskole er 14,5 år, og der ses ikke de store variationer imellem grupperne.

Tabel 6: Husstandsindkomst

 

TOTAL

INTAKT

SKILSMISSE

DØDSFALD

0 - 100.000

10,3 %

11,7 %

12,8 %

4,0 %

100.001 - 300.000

23,3 %

24,1 %

12,8 %

28,0 %

300.001 - 500.000

31,8 %

31,0 %

33,3 %

36,0 %

500.001 - 700.000

26,5 %

24,1 %

30,8 %

32,0 %

700.001 +

7,2 %

7,6 %

10,3 %

---------

 

Husstandsindkomsten ligger for størstedelen af undersøgelsens deltagere mellem 300.001 til 500.000. 31,8 % af den samlede gruppe falder indenfor denne kategori. Og der er ikke synderlig stor forskel blandt grupperne.

Tabel 7: Sygdom (kroniske sundhedsproblemer som astma, rygproblemer, forhøjet blodtryk, kræft........)

 

TOTAL

INTAKT

SKILSMISSE

DØDSFALD

JA

40,4 %

42,1 %

46,2 %

36,0 %

NEJ

59,6 %

57,9 %

53,8 %

64,0 %

Tabel 7a: Kronisk sygdom

 

KVINDE

MAND

 

ja

nej

ja

nej

INTAKT FAM.

45,9 %

54,1 %

36,7 %

63,3 %

SKILSMISSE

54,2 %

45,8 %

33,3 %

66,7 %

DØDSFALD

31,6 %

68,4 %

50,0 %

50,0 %

 

40,4 % af de samlede undersøgelsesdeltagere svarer “ja” til at de har kroniske sundhedsproblemer som f.eks. dårlig ryg eller andet. Når man opdeler efter køn, kan man se at  i intakt gruppen er det flest kvinder som har helbredsproblemer (45,9 %), det samme gør sig gældende i skilsmisse gruppen (54,2 %), hvorimod der i dødsfaldsgruppen er procentvis flere mænd (50 % vs. 31,6 %) end kvinder.

Tabel 8: Behandling

 

TOTAL

INTAKT

SKILSMISSE

DØDSFALD

JA

36,3 %

36,6 %

46,2 %

36,0 %

NEJ

63,7 %

63,4 %

53,8 %

64,0 %

Tabel 8a: Behandling fordelt mellem mænd og kvinder

 

KVINDE

MAND

 

ja

nej

ja

nej

INTAKT FAM.

41,2 %

58,8 %

30,0 %

70,0 %

SKILSMISSE

54,2 %

45,8 %

33,3 %

66,7 %

DØDSFALD

31,6 %

68,4 %

50,0 %

50,0 %

 

I alt er 36,3 % indenfor det sidste år blevet behandlet for fysisk sygdom. Når man fordeler grupperne på køn, kan man se at kvinderne i skilsmissegruppen og mændene i dødsfaldsgruppen (henholdsvis 54,2 % og 50 %) i højere grad er blevet behandlet for deres lidelser.

Tabel 9: Brug af beroligende lægeordineret medicin

 

TOTAL

INTAKT

SKILSMISSE

DØDSFALD

JA

6,3 %

6,2 %

7,7 %

4,0 %

NEJ

93,7 %

93,8 %

92,3 %

96,0 %

 

6,3 % af den samlede undersøgelsesgruppe har svaret “ja til indenfor det sidste år at have taget beroligende lægeordineret medicin, fordelt på grupperne er der en lille tendens til at skilsmissegruppen bruger lidt mere (7,7 %) end det samlede gennemsnit, og dødsfaldsgruppen lidt mindre (4,0 %).


Tabel 10: Merforbrug af håndkøbsmedicin

 

TOTAL

INTAKT

SKILSMISSE

DØDSFALD

JA

3,1 %

3,4 %

5,1 %

---------

NEJ

96,4 %

95,9 %

94,9 %

100 %

Tabel 10a: Merforbrug af håndkøbsmedicin fordelt på mænd og kvinder

 

KVINDE

MAND

 

ja

nej

ja

nej

INTAKT FAM.

1,2 %

98,8 %

6,7 %

91,7 %

SKILSMISSE

8,3 %

91,7 %

-------

100 %

DØDSFALD

-------

100 %

-------

100 %

 

Samlet svarer 3,1 % ja til indenfor det seneste år, at have brugt håndkøbsmedicin i højere doser end der anbefales på pakkerne. Når grupperne kønsopdeles, ses det for kvindernes vedkommende at 8,3 % i skilsmissegruppen mod 1,2 % i intakt gruppen og 0 % i dødsfaldsgruppen falder i “ja” gruppen. For mændenes vedkommende svarer kun mænd fra intakt gruppen (6,7 %) “ja” på dette spørgsmål.

Tabel 11: Euforiserende stoffer

 

TOTAL

INTAKT

SKILSMISSE

DØDSFALD

JA

8,1 %

7,6 %

10,3 %

8,0 %

NEJ

91,9 %

92,4 %

89,7 %

92,0 %

Tabel 11a: Euforiserende stoffer fordelt på mænd og kvinder

 

KVINDE

MAND

 

ja

nej

ja

nej

INTAKT FAM.

5,9 %

94,1 %

10 %

90 %

SKILSMISSE

4,2 %

95,8 %

20 %

80 %

DØDSFALD

------

100 %

33,3 %

66,7 %

 

Samlet set har 8,1 % svaret “ja” til brug af euforiserende stoffer indenfor det sidste år. Når man ser på kønsfordelingen blandt grupperne, ses det at mændene står for det største forbrug, og at procentandelen i skilsmisse og dødsfaldsgrupperne er de højeste, henholdsvis 20 % og 33,3 %.

Tabel 12: Alkohol forbrug

 

TOTAL

INTAKT

SKILSMISSE

DØDSFALD

0

13,9 %

12,4 %

15,4 %

16,0 %

1 -7

57,0 %

59,3 %

51,3 %

56,0 %

8 - 14

18,8 %

18,6 %

20,5 %

16,0 %

15 +

10,3 %

9,7 %

12,8 %

12,0 %

Tabel 12a: Alkoholforbrug fordelt på mænd og kvinder

 

INTAKT

SKILSMISSE

DØDSFALD

 

kvinde

mand

kvinde

mand

kvinde

mand

0

16,5 %

6,7 %

20,8 %

6,7 %

15,8 %

16,7 %

1 - 7

61,2 %

56,7 %

58,2 %

40,0 %

63,2 %

33,3 %

8 - 14

14,1 %

25,0 %

16,7 %

26,7 %

10,5 %

33,3 %

15 +

8,2 %

11,7 %

4,2 %

26,7 %

10,6 %

16,7 %

 

Generelt set ses det at mænd har et højere ugentligt alkoholforbrug end kvinder. Specifikt kan man her se at 26,7 % af mændene i skilsmisse gruppen, mod 16,7 % af mændene fra dødsfaldsgruppen og 11,7 % af mændene fra den intakte familiegruppe drikker 15 eller flere genstande ugentligt. Ellers viser de procentvise andele at det er mest udbredt at drikke mellem 1 og 7 genstande ugentligt, dette gør sig gældende blandt alle grupperne, på nær mændene i dødsfaldsgruppen, hvor lige mange (33,3 %) drikker 1- 7 og 8-14 genstande ugentligt.

Tabel 13: Rygning

 

TOTAL

INTAKT

SKILSMISSE

DØDSFALD

JA

23,3 %

22,8 %

28,2 %

16,0 %

NEJ

76,2 %

76,6 %

71,8 %

84,0 %

Tabel 13a: Rygning fordelt på mænd og kvinder

 

KVINDE

MAND

 

ja

nej

ja

nej

INTAKT FAM.

20,2 %

79,8 %

26,7 %

73,3 %

SKILSMISSE

29,2 %

70,8 %

26,7 %

73,3 %

DØDSFALD

15,8 %

84,2 %

16,7 %

83,3 %

 

Samlet ryger 23,3 % af undersøgelsens deltagere.

Chi Square analyser er foretaget på Tabel 4 - Tabel 13. Analyserne udløste følgende signifikante fund og et par enkelte tendenser:

·      De voksne der som børn havde oplevet forældredødsfald var som voksne oftere blevet skilt sammenlignet med voksne fra intakte familier. x² = 17.1, df=6, p>.01.

·      Voksne mænd som stammer fra et barndomshjem hvor enten mor eller far døde drikker flere genstande ugentligt. x² = 26.1, df=4, p>.0005.

·      Disse mænd havde også et signifikant højere forbrug af euforiserende stoffer end mænd fra intakte familier. x² = 4.6, df=1, p>.05.

·      For kvindernes vedkommende var der i dødsfaldsgruppen en tendens til et højere alkoholforbrug end der kunne observeres hos kvinder som stammede fra en intakt familiebaggrund. x² = 8.8. df=4, p>.06.

·      Signifikant flere voksne skilsmissebørn drak over 21 genstande ugentligt. x² = 12.5, df=4, p>.05.

·      Ovenstående var specielt sandt for mændenes vedkommende. x² = 30.8, df=4, p>.0005.

Desuden kunne der for de voksne kvindelige skilsmissebørn observeres en tendens til i højere grad at overforbruge håndkøbsmedicin end voksne kvinder fra en intakt familiebaggrund. x² = 4,8, df=2, p>.09.

 

I Tabel 14 - Tabel 17 vises de statistiske data for antal items, rækkevidde, gennemsnit og spredning først for den samlede gruppe, dernæst for intakt-, skilsmisse- og dødsfaldsgrupperne.


Tabel 14: Deskriptiv statistik for den SAMLEDE (totale) undersøgelse

 

 

Antal

items

Række-

vidde

Gennem-

snit

SD

N

TSC

Depression

10

10-24

14,55

3,24

178

 

Angst

8

 8-25

10,09

2,15

181

 

Søvnproblemer

4

4-11

5,54

1,44

178

 

Dissociation

7

7-21

8,89

2,00

180

 

Somatisering

6

7-21

9,49

2,14

182

 

Aggression

4

4-15

5,10

1,18

181

 

Samspilsproblemer

7

7-18

9,37

1,80

181

 

Total

35

36-86

46,41

7,34

171

WAS

Selvværd

4

11-30

25,45

3,70

182

 

Held

4

7-24

18,70

3,68

182

 

Tilfældigheder

4

4-24

14,93

4,32

178

 

Verden god

4

15-99

33,92

7,20

177

 

Selvkontrol

4

7-24

18,72

3,50

181

 

Kontrol

4

8-41

21,27

6,06

176

RAAS

Nærhed

6

8-30

24,50

3,89

178

 

Afhængighed

6

8-29

20,27

4,12

181

 

Ængstelighed

6

6-30

12,47

4,98

178

 

Trauma Symptom Checklist (TSC)

Når man ser på den relative fordeling mellem sub-skalaerne for den samlede undersøgelseskohorte viser det sig at somatisering og depression er de mest fremtrædende. Dernæst kommer søvn- og samspilsproblemer. Det bør dog tilføjes at samtlige værdier ligger en smule under normmaterialet for TSC-35 (Elklit /upubliceret).

World Assumption Scale (WAS)

For den samlede gruppe ses det at forestillingen om at verden er et godt sted at være er mest fremherskende. Ligeledes ligger tallene i denne kategori nogle point over normmaterialet for WAS (Elklit, Solomon & Dekel, 2001/submitted). Selvværdstanker er den anden mest fremtrædende kategori for den samlede gruppe. Dernæst følger kontrol og selvkontrol. At verden er styret af tilfældigheder er den mindst fremtrædende kategori, og denne kategori ligger point­mæssigt som den eneste i underkanten af normmaterialet (ibid.).

Revised Adult Attachment Scale (RAAS)

Det ses at nærhedssubskalaen er meget fremtrædende, afhængighed er en smule mindre fremtrædende, mens ængstelighed for nære relationer er mindst fremtrædende.

Tabel 15: Deskriptiv statistik for INTAKT gruppen

 

 

Antal

items

Række-

vidde

 Gennemsnit

 

SD

i alt

N

i alt

 

 

 

 

Samlet

Kvinde

Mand

 

 

TSC

Depression

10

10-24

14,58

15,44

13,57

3,32

117

 

Angst

8

8-25

10,08

10,52

9,53

2,36

117

 

Søvnproblemer

4

4-10

5,45

5,52

5,36

1,36

115

 

Dissociation

7

7-21

8,97

9,05

8,88

2,15

117

 

Somatisering

6

7-21

9,48

9,94

8,92

2,29

118

 

Aggression

4

4-8

5,02

5,17

4,83

0,90

117

 

Samspilsproblemer

7

7-15

9,25

9,19

9,32

1,63

117

 

Total

35

36-89

46,36

47,68

44,80

7,60

111

WAS

Selvværd

4

11-30

25,39

25,61

25,11

3,57

118

 

Held

4

7-24

18,96

19,37

18,45

3,56

118

 

Tilfældigheder

4

4-24

14,96

15,31

14,53

4,29

115

 

Verden god

4

20-99

34,16

33,22

35,30

8,04

115

 

Selvkontrol

4

7-24

18,64

18,23

19,13

3,46

118

 

Kontrol

4

8-41

21,59

20,19

23,36

6,25

113

RAAS

Nærhed

6

8-30

24,34

24,92

23,66

3,94

115

 

Afhængighed

6

8-28

20,08

20,45

19,62

4,08

117

 

Ængstelighed

6

6-30

12,63

12,32

13,00

4,92

115

 

Trauma Symptom Checklist (TSC)

Ser man på den relative svarfordeling mellem subskalaerne kan man se at intakt gruppen samlet scorer højest på somatisering , dernæst er depressionsskalaen den mest fremtrædende, efterfulgt af søvnproblemer. Generelt gælder det for alle skalaerne at intakt gruppen ligger i underkanten af normmaterialet for TSC-35 (Elklit/upubliceret).  Aggression, angst og dissociation er områder hvor gruppen samlet ligger meget lavt. Ser man på intakt gruppen fordelt på mænd og kvinder er billedet meget lig den samlede gruppe. Fordelingen i mand og kvinde gruppen er ligeledes meget ensartet.

World Assumption Scale (WAS)

For den samlede intakt gruppen kan det observeres at forestillingen om at verden er et godt sted at være, er mest fremherskende. Derefter følger selvværdstanker og kontrol. Held og selvkontrol spiller en mindre rolle. At verden er styret af tilfældigheder er den mindst fremtrædende kategori. Fordelingen for kvindernes vedkommende matcher den samlede fordeling. For mændenes vedkommende er behovet for selvkontrol mere fremtrædende end hos kvinderne. Desuden ligger alle gennemsnitstallene igen over normmaterialet for WAS, undtaget “tilfældighed”, hvor gruppens svarfordeling er i underkanten (Elklit et al., submitted)

Revised Adult Attachment Scale (RAAS)

Også her ses det at nærhedssubskalaen er den mest fremtrædende efterfulgt af afhængighed, og til sidst en ikke særligt fremtrædende ængstelighedssubskala.

Tabel 16: Deskriptiv statistik for SKILSMISSE gruppen

 

 

Antal

items

Række-

vidde

Gennemsnit

 

SD

i alt

N

i alt

 

 

 

 

Samlet

Kvinde

Mand

 

 

TSC

Depression

10

10-18

13,59

14,05

12,37

2,21

29

 

Angst

8

8-13

9,83

10,00

9,37

1,49

30

 

Søvnproblemer

4

4-8

5,31

5,48

4,87

1,20

29

 

Dissociation

7

7-11

8,33

8,27

8,50

1,37

30

 

Somatisering

6

7-12

9,20

9,32

8,87

1,56

30

 

Aggression

4

4-8

5,10

5,36

4,37

1,06

30

 

Samspilsproblemer

7

7-12

9,17

9,36

8,62

1,34

30

 

Total

35

36-52

44,38

45,24

42,12

4,21

29

WAS

Selvværd

4

15-30

26,37

26,59

25,75

3,59

30

 

Held

4

9-24

19,00

18,54

20,25

3,77

30

 

Tilfældigheder

4

4-22

14,24

14,00

15,00

4,40

29

 

Verden god

4

20-41

34,32

34,3

34,37

5,10

28

 

Selvkontrol

4

11-24

18,79

18,67

19,12

3,48

29

 

Kontrol

4

13-36

21,48

20,76

23,37

5,58

29

RAAS

Nærhed

6

14-30

25,13

25,27

27,75

3,79

30

 

Afhængighed

6

14-29

21,73

21,54

22,25

4,03

30

 

Ængstelighed

6

6-22

11,03

11,23

10,50

4,28

30

 


Trauma Symptom Checklist (TSC)

For den samlede skilsmisse gruppe ses det at den relative svarfordeling mellem subskalaerne er som følger; somatisering er mest udbredt, dernæst følger depression og søvnproblemer. Dissociation og angst er områder, hvor gruppen ligger meget lavt. Igen er alle værdierne lavere end værdierne i normmaterialet (ibid.). Kvindernes svarfordeling ligger sig meget op ad den samlede svarfordeling. Mændenes gruppe adskiller sig fra kvindernes gruppe ved at den tredje mest udbredte subskala hos mændene er samspilsproblemer, mens den hos kvinderne er søvnproblemer. Alt materialet ligger i underkanten af normmaterialet.

World Assumption Scale (WAS)

At verden er et godt sted at være er den mest fremtrædende forestilling både for den samlede skilsmissegruppe, såvel som for kvinderne og mændene. Dernæst kommer selvværd og kontrol. Held er den fjerde største kategori for den samlede gruppe og mændene. For kvindernes vedkommende er behovet for selvkontrol den fjerde største kategori. At verden er styret af tilfældigheder er den mindst fremherskende kategori for alle grupperne. I forhold til normmaterialet ligger alle gennemsnitsværdierne, undtagen “tilfældigheder” højere (ibid.).

Revised Adult Attachment Scale (RAAS)

Nærhedssubskalaen er for alle grupperne (samlet/kvinde/mand) den mest fremtrædende. Afhængighedssubskalen er den anden mest fremtrædende og ængstelighedssubskalaen den mindst fremtrædende. For de to første skalaer kan man se at mændene ligger en anelse højere end kvinderne. På ængstelighedsskalaen ligger kvinderne en anelse højere end mændene.

Tabel 17: Deskriptiv statistik for DØDSFALD gruppen

 

 

Antal

items

Række-

vidde

Gennemsnit

 

SD

i alt

N

i alt

 

 

 

 

Samlet

Kvinde

Mand

 

 

TSC

Depression     

10

11-21

15,50

15,43

15,75

3,76

18

 

Angst

8

8-15

10,30

10,06

11,25

2,08

20

 

Søvnproblemer

4

4-10

5,85

5,69

6,50

1,75

20

 

Dissociation

7

7-14

9,42

9,40

9,50

2,09

19

 

Somatisering

6

7-14

9,95

9,62

11,25

2,30

20

 

Aggression

4

4-15

5,75

5,87

5,25

2,36

20

 

Samspilsproblemer

7

7-18

1.05

10,06

10,00

2,70

20

 

Total

35

38-66

48,88

48,38

50,50

8,82

17

WAS

Selvværd

4

17-30

24,80

24,87

24,50

4,16

20

 

Held

4

9-23

16,90

17,19

15,75

4,12

20

 

Tilfældigheder

4

7-22

15,15

14,87

16,25

3,77

20

 

Verden god

4

15-41

33,00

32,81

33,75

5,72

20

 

Selvkontrol

4

14-24

19,60

19,19

21,25

3,12

20

 

Kontrol

4

12-31

19,30

18,12

24,00

5,81

20

RAAS

Nærhed

6

17-30

24,47

25,13

22,00

3,99

19

 

Afhængighed

6

14-26

19,10

18,56

21,25

3,93

20

 

Ængstelighed

6

6-24

12,32

12,73

10,75

4,91

19

 

Trauma Symptom Checklist (TSC)

Den relative svarfordeling  mellem subskalaerne ligner meget svarfordelingen mellem subskalaerne i både intakt- og skilsmisse gruppen, idet man også her ser at somatisering er den mest fremtrædende variabel. For den samlede dødsfalds gruppe og for kvindernes vedkommende ser man at depression er den anden mest fremtrædende variabel. På dette punkt afviger mændene fra dødsfaldsgruppen, da den anden mest fremtrædende variabel hos dem er søvnproblemer fulgt af depression. For kvinderne og den samlede gruppe er den tredje største subskala aggression. Igen ses det generelt at værdierne på alle skalaerne ligger i underkanten af normmaterialet for TSC-35 (Elklit / upubliceret).

World Assumption Scale (WAS)

Ens for alle grupperne (samlet, kvinde, mand) er at forestillingen om at verden er et godt sted at være er mest fremtrædende. Selvværdstanker er den anden største kategori for alle grupperne. For den samlede gruppe og for kvinderne er behovet for selvkontrol lidt mindre fremtrædende. Hos mændene er er ydre kontrol lidt mindre fremtrædende. Tilfældigheder og held er to områder hvor alle grupperne ligger meget lavt. For mændenes vedkommende er tilfældighed mere fremtrædende end held. Det modsatte gør sig gældende for kvinderne og den samlede gruppe. Igen viser det sig at de fleste af de observerede værdier ligger i overkanten af normmaterialet, undtagen tilfældigheder som ligger i underkanten (ibid.).

Revised Adult Attachment Scale (RAAS)

Nærhedssubskalaen er igen den mest fremtrædende skala. For kvinderne er den en smule højere end hos mændene. Afhængighed er den næststørste subskala, og ængstelighed er den mindst fremtrædende. På denne skala ligger mændene noget under kvinderne.

Tabel 18: Social støtte

 

INTAKT FAM.

SKILSMISSE

DØDSFALD

 

mean

SD

n=

mean

SD

n=

mean

SD

n=

FORSTÅELSE

3,30

,326

144

3,36

,668

39

3,28

,678

25

OMSORG

3,84

,135

144

3,90

,307

39

3,84

,374

25

PROBLEMHJÆLP

3,90

,102

144

3,90

,384

39

3,68

,748

25

ÅBENHED

3,72

,258

144

3,69

,521

39

3,44

,712

25

PÅSKØNNELSE

3,67

,331

132

3,85

,442

33

3,58

,504

24

VÆRE DIG SELV

3,74

,238

132

3,91

,384

33

3,71

,464

24

 

På tabellen om social støtte blandt partner, venner og familie, ses det hos intakt gruppen at problemhjælp og omsorg er de to største variabler. Dernæst kommer muligheden for at være sig selv og åbenhed. Nederst på listen ligger påskønnelse fra partneren og forståelse fra omgivelserne.

I skilsmisse gruppen er den største variabel muligheden for at være sig selv sammen med partneren. Omsorg og problemhjælp er lige store, hvorefter åbenhed og forståelse kommer.

I dødsfaldsgruppen er omsorg den mest fremtrædende variabel, dernæst kommer muligheden for at være sig selv sammen med partneren. Problemhjælp og påskønnelse er medium værdier, og mindst fremtrædende er åbenhed og forståelse.

Tabel 19: Kontrol

INTAKT FAM.

SKILSMISSE

DØDSFALD

mean

SD

mean

SD

mean

SD

1,539

,500

1,564

,502

1,440

,507

 

På tabellen om ydre kontrol, ses det at skilsmissegruppen ligger mere vægt derpå end intakt gruppen og dødsfaldsgruppen som ligger lavest.


Tabel 20: Sammenhænge mellem uafhængige variabler

 

 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

1

Køn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2

Alder

0.98

(3)

-.09

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3

Civil stand

2.36

(2)

.13

82.48

(6)  5)

.66  5)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4

Forholdslængde

3.30

(3)

.20

144.89

(9)  5)

.84  59

50.11

(6)  5)

.66  5)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5

Uddannelses­længde

1.41

(2)

-.09

28.37

(6)  5)

-.22  3)

 

6.11

(4)

-.16

13.32

(6)

-.23

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6

Alkohol

7,96

(3)  5)

-.31  3)

8.24

(9)  1)

-.03 

14.89

(6)  1)

-.10

 

11.61

(9)

-.09

10.40

(6)

.24

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

7

Familiebag­grund

2,71

(2)

.19

  

18.44

(6)  3)

-.01

 

5.69

(4)

-.01

 

5.11

(6)

-.07

3.11

(4)

.03

1.22

(6)

.01

 

 

 

 

 

 

 

 

 

8

Tabsalder

7.57

(2)  1)

.48  2)

2.51

(6)

-.03

3.15

(4)

-.09

.97

(6)

.09

.89

(4)

-.10

2.55

(6)

.027

3.46

(2)

.19

 

 

 

 

 

 

 

 

9

Nylige

begivenheder

.66

(2)

.04

63.69

(6)  5)

-.63  5)

27.33

(4)  5)

-.47  5)

23.44

(6)  4)

-.47  5)

8.66

(4)  ¤¤

.17

 

5.35

(6)

.16

4.63

(4)

.03

2.66

(4)

-.17

 

 

 

 

 

 

 

10

Sygdom

2.72

(1)  ¤¤

.23

 

6.70

(3)

.23

 

5.22

(2)  ¤¤

.27

 

2.67

(3)

.12

.43

(2)

-.02

.18

(3)

-01

.64

(2)

-.02

.68

(2)

-.13

1.22

(2)

-.13

 

 

 

 

 

 

11

Behandling

deraf

3.24

 (1)  1)

.26

3.29

(3)

.16

3.93

(2)

.24

2.68

(3)

.17

1.61

(2)

-.02

1.47

(3)

.08

1.26

(2)

.09

1.05

(2)

-.09

.87

(2)

-.07

187.9

(1)  5)

1.0  5)

 

 

 

 

 

12

Forbrug af beroligende

medicin

.80

 (1)

.26

7.32

(3)

.02

.40

(2)

-.02

2.38

(3)

.21

.61

(2)

-.16

2.08

(3)

.13

.35

(2)

-.13

3.68

(2)

.53

.88

(2)

-.11

.04

(1)

.05

.27

(1)

.14

 

 

 

 

13

Håndkøbs-medicin

.925

(1)

-.35

4.75

(3)

-.53

2.40

(2)

-.45

5.36

(3)

-.73

2.16

(2)

.29

14.74

(3)  3)

.53 

1.25

(2)

-.13

2.89

(2)

1.0

3.40

(2)

.47

2.86

(1)

.58

 

3.80

(1)

.64

 

.48

(1)

-1.0

 

 

 

14

Euforiserende

stoffer

5.84

(1)  1)

-.53  1)

17.05

(3)  2)

-.61  3)

14.30

(2)  4)

-.65  4)

12.59  

(3)  2)

-.76 5)

1.48

 (2)

.24

2.82

 (3)

.18

.29

 (2)

.09

3.56

 (2)

-.60

28.8

 (2)  5)

.60  2)

1.28

(1)

-.29

1,68

(1)

-.35

1.31

(1)

-1.0

4.06

(1)  1)

.66

 

 

15

Rygning

1.04

(1)

-.16

6.20

 (3)

-.18

8.32

(2)  1)

-.34  1)

2.38

(3)

-.19

.24

 (2)

-.01

9.81

 (3)  1)

.20 

1.20

(2)

-.02

1,27

(2)

-.16

3,54

 (2)

.34

.07

 (1)

-.04

.10

 (1)

-.05

 

9.47

(1)  3)

.66  1)

9.21

(1)  2)

.79  1)

5.73

(1)  1)

.53 

 

Chi square er nævnt først, dernæst frihedsgrader i ( ). Derefter signifikansgrader ..). På den efterfølgende linie er gammaværdien og eventuelt signifikans niveau ..). Signifikansværdier er som følger; p> 1) .05, 2) .01, 3) .005, 4) .001, 5) .0005. p>.06-.07 er markeret ¤¤.


I Tabel 20 ser vi på sammenhænge mellem en lang række demografiske og socioøkonomiske faktorer for den samlede undersøgelses-kohorte.

De statisk signifikante sammenhænge er markeret ”)”.....

Der ses i tabellen en sammenhæng mellem køn og alkohol, således at flere mænd end kvinder drikker mere end 8 genstande ugentligt. Og flere kvinder drikker ugentligt 0 eller under 7 genstande. Dvs. mænd drikker mere end kvinder. x² =7,961 (3), p > .05.

Flere mænd har mistet en forælder inden de blev 7 år, mens flere kvinder i denne undersøgelse har mistet forældre efter deres 13. Fødselsdag. x² =7,573 (2), p > .05.

Flere mænd end kvinder tager euforiserende stoffer. x² =5,845 (1), p > .05.

Der er ikke overraskende en sammenhæng mellem civilstand og alder, således at flere unge er ugifte, og flere ældre (48+ år) er gift. x² =82,483 (6), p >.0005.

Heller ikke overraskende kan man observere en sammenhæng mellem alder og længde af ens forhold. x² =144,895 (9), p >.0005

Også mellem alder og uddannelse kan der spores en sammenhæng, således er de ældste (48+ år) de mindst uddannede, flere fra denne gruppe end forventet har en samlet uddannelse svarende til max 13 år. For aldersgruppen 35,1 - 48 år har flere end forventet en samlet uddannelseslængde på min. 16 år. Og i den yngste gruppe dvs. op til 29 år har flere end forventet en uddannelseslængde som ligger mellem 13,5 og 15,5 år. x² =28,372 (6),

p > .0005

Desuden viser analysen en sammenhæng mellem alder og familiebaggrund, således at mange flere end forventet i gruppen mellem 29,1 år og 48+ år har oplevet forældredødsfald.

x² =18,441 (6), p > .05.


 I mellem alder og nylige begivenheder er der også blevet observeret en signifikant sammenhæng, således at den ældste gruppe rapporterede om færrest mulige begivenheder mens den yngste gruppe rapporterede om flest. x² =63,692 (6), p > .005

Den yngste aldersgruppe (18-29år) havde i højere grad end forventet haft et forbrug af euforiserende stoffer. x² =17,053 (3), p > .005.

I forhold til civilstand og forholdslængde ses det at single gruppen i højere grad har korte forhold (0-5 år) bag sig, for samlever gruppen er der også en overvægt i forholdslængden på 0 - 5 år. For ægteskabsgruppen ligger de fleste på en forholdslængde på 11+ år. x² =50,118 (6), p > .005.

Der er en sammenhæng mellem civilstand og alkohol således at de som er single har en tendens til at drikke flest genstande ugentligt. x² =14,897 (6), p > .05.

I mellem civilstand og nylige begivenheder kan man se, at der er en tendens til at de single eller samlevende i højere grad har været udsat for en stor positiv eller negativ hændelse indenfor det sidste år. x² =27,334 (4), p > .005.

I mellem civilstand og forbrug af euforiserende stoffer kan man se at det fortrinsvis er single gruppen som tegner sig for dette forbrug. x² =14,305 (2), p > .001.

Der er også en sammenhæng mellem rygning og civilstand, idet der kan observeres flere rygere blandt single gruppen. Gruppen af gifte tegner sig i højere grad end forventet for at være ikke-rygere. x² =8,321 (2), p > .05.

Det ser derudover også ud som om jo kortere tid personens forhold har været jo flere nylige begivenheder har man at berette, faktisk beretter de som har været i de længste forhold om færrest nylige begivenheder. x² =23,444 (6), p > .001.

I mellem forholdslængde og euforiserende stoffer viser der sig en forbindelse på den måde, at de som er i korte forhold (0 -5 år) er de som tegner sig for at være forbrugere af euforiserende stoffer. x² =12,596 (3), p > .01.

I mellem alkohol og merforbrug ar håndkøbsmedicin viser det sig at de som drikker mellem 7 og 14 genstande ugentligt også i højere grad er blandt de som har forbrugt håndkøbsmedicin i højere doser end man ser anbefalet på indpakningen. x² =14,744 (3), p > .005.

Der viser sig også en sammenhæng mellem alkohol og rygning, således at et højt antal genstande ugentligt hænger sammen med rygning. x² =9,814 (3), p > .05.

Der kan observeres en sammenhæng mellem forbrug af euforiserende stoffer og nylige begivenheder. Stofforbrug kan kædes sammen med 2 eller flere positive eller negative hændelser indenfor de sidste 12 måneder. x² =28,884 (2), p > .005.

Ikke overraskende ses der en meget stærk forbindelse mellem sygdom og behandling. x² =187,980 (1), p > .0005.

Der er tendens (dog ikke statistisk signifikant) til at kvinderne er mere syge end mændene i denne undersøgelse, og at det oftest er de gifte som er syge. Samtidig ses det også at kvinder i langt højere grad end mænd søger behandling for deres dårligdomme, x² =3,24 (1), p>.05.  

Mellem medicin og rygning kan der også etableres en forbindelse, således at der blandt de som ryger også er flere der indenfor det sidste år har taget beroligende lægeordineret medicin. x² =9,472 (1), p > .005.

Desuden kan man se at de som tager håndkøbsmedicin i højere doser end anbefalet også i højere grad er de som har et forbrug af euforiserende stoffer. x² =4,062 (1), p > .05.

Der er også en signifikant tendens til at de som tager håndkøbsmedicin i højere doser end anbefalet, er rygere. x² =9,218 (1), p > .005.

Til sidst kan det observeres at der blandt rygning og indtagelse af euforiserende stoffer også kan ses en forbindelse. x² =5,734 (1), p > .05.

Tabel 21: Sammenhænge mellem afhængige og demografiske/socioøkonomiske faktorer. Oneway ANOVA -F ratio.

 

 

KØN

ALDER

CIVIL ST.

TSC

Depression

12,6  (1)  2)

1,37  (3)

2,43  (2)

 

Angst

5,0  (1)  1)

1,32  (3)

,69  (2)

 

Dissociation

,16 (1)

3,09  (3)  1)

3,47  (2)  1)

 

Søvnproblemer

1,08  (1)

,58  (3)

2,14  (2)

 

Somatisering

3,70  (1)

2,22 (3)

,78  (2)

 

samspilsproblemer

,11  (1)

,68  (3)

1,52  (2)

 

Aggression

8,82  (1)  2)

,25  (3)

,51  (2)

 

Total

5,45  (1)  2)

2,28  (3)

4,03  (2)  2)

WAS

Selvværd

,15  (1)

1,20  (3)

,94  (2)

 

Held

,19  (1)

,30  (3)

2,34  (2)

 

Tilfældigheder

,32  (1)

1,26  (3)

,39  (2)

 

Verden god

2,74  (1)

,49  (3)

,83  (2)

 

Selvkontrol

1,29  (1)

1,75  (3)

1,81  (2)

 

Kontrol

11,81  (1)  5)

1,08  (3)

2,75  (2)

RAAS

Nærhed

5,58  (1)  2)

2,10  (3)

2,09  (2)

 

Afhængighed

,22  (1)

1,60  (3)

,36  (2)

 

Ængstelighed

,54  (1)

1,48  (3)

11,76  (2)  2)

LoC

Ydre kontrol

7,76  (1)  3)

1,72  (3)

3,11  (2)  1)

RSE

Selvværd

1,52  (1) 

,99  (3)

,26  (2)

SOCIAL

STØTTE

Forståelse

,03  (1)

,72  (3)

6,64 (2)  4)

 

Omsorg

1,16  (1)

6,52  (3)  2)

2,58  (2)

 

Problemhjælp

,55  (1)

2,20  (3)

,08  (2)

 

Åbenhed

,76  (1)

,58  (3)

2,99  (2)

 

Påskønnelse

,42  (1)

2,04  (3)

,11  (2)

 

Være dig selv

3,63  (1)

1,19  (3)

,09  (2)

Signifikansværdier er som følger; p> 1).05, 2) .01, 3) .005, 4) .002, 5) .0005.

 

I Tabel 21 - Tabel 25 er vist en lang række sammenhænge der knytter sig til demografiske faktorer.

I Tabel 21 ses det at kvinderne placerer sig højere end mændene på følgende variabler: Depression F=12,60, (1),  p>.0005., angst F=5,00, (1),  p>.05., og aggression F=8,82, (1), p>.0005.

I forhold til de basale antagelser om retfærdighed, kontrol og selvkontrol scorer mændene højt på antagelsen om kontrol F=11,81, (1),  p>.001. I tråd dermed scorer mændene også højere end kvinderne på variablen omhandlende ydre kontrol F=7,76, (1),  p>.01., hvilket indikere at mændene i højere grad end kvinderne tror på at “enhver er sin egen lykkes smed”.

På tilknytningsdimensionerne scorer kvinderne (ikke overraskende) højere på nærhed F=5,58,(1), p>.05.

I forhold til social støtte er der ikke den store forskel mellem grupperne.

I aldersanalysen hvor gruppen er inddelt i 4 nogenlunde lige store grupper; 1) op til 29 år, 2) 29 til 35 år, 3) 35 til 48 år og 4) 48 år og opefter. I denne analyse viste 2 faktorer sig som signifikante. Det drejer sig om dissociation F=3,09,(3), p>.05. på traume check listen og omsorg på målinger omkring social støtte F=6,52, (3),  p>.0005. På målingerne omkring dissociation viser det sig at de yngste scorer højest, Herefter er tallene for de to mellemste grupper faldende, hvorefter kurven stiger igen for den ældste gruppe.

I forhold til omsorg er billedet ikke helt det samme. Her scorer den næst yngste højest, hvilket indikerer at de anser sig selv for at have god støtte hos familie og i deres omgangskreds. Den yngste gruppe scorer en smule lavere, mens den næstældste og ældste gruppe scorer lavest.

Med hensyn til civilstand, som er opdelt i grupperne; 1) ugift/single, 2) samlevende og 3) gift ses det at den ugifte gruppe scorer højest på dissociation. Dernæst følger samlever gruppen og den laveste score kan kædes til den gifte gruppe. F=3,47, (2), p>.05.

Det samme mønster gør sig gældende omkring ængstelighed F=11,76, (2), p>.0005. Hvor single/ugift gruppen udviser høj ængstelighed, samlevende gruppen ligger i midten og gruppen af gifte ligger lavest.

I forhold til ydre kontrol F=3,11,(2), p>.05., ligger de samlevende og gifte højest (i den rækkefølge). Dvs. at disse to grupper tror på egen indflydelse i forhold til begivenhederne i ens eget liv.

Gruppen i gifte føler sig i højere grad forstået af venner og familie end både singlerne og de samlevende F=6,64, (2),  p>.005.


Tabel 22: Sammenhænge mellem afhængige og demografiske/socioøkonomiske faktorer. Oneway ANOVA - F ratio.

 

 

FORHOLDS-

LÆNGDE

UDD.-

LÆNGDE

ALKOHOL

TSC

Depression

5,88  (3)  5)

1,50  (2)

6,28  (3)  2)

 

Angst

1,77  (3)

1,08  (2)

1,51  (3)

 

Dissociation

3,23  (3)  2)

3,73  (2)  1)

4,39  (3)  4)

 

Søvnproblemer

2,83  (3) 1)

,60  (2)

4,48  (3)  4)

 

Somatisering

2,63  (3)

1,64  (2)

1,17  (3)

 

samspilsproblemer

,66  (3)

1,42  (2)

1,32  (3)

 

Aggression

,66  (3)

0,50  (2)

1,12  (3)

 

Total

4,52  (3) 4)

2,79  (2)

6,12  (3)  5)

WAS

Selvværd

2,49  (3)

,91  (2)

2,33  (3)

 

Held

1,45  (3)

1,68  (2)

1,06  (3)

 

Tilfældigheder

,54  (3)

2,77  (2)

,35  (3)

 

Verden god

1,12  (3)

,59  (2)

1,47  (3)

 

Selvkontrol

1,16  (3)

5,78  (2)  3)

,61 (3)

 

Kontrol

,58  (3)

4,29  (2)  2)

,40  (3)

RAAS

Nærhed

1,92  (3)

1,20  (2)

1,69  (3)

 

Afhængighed

1,36  (3)

2,88  (2)

1,39  (3)

 

Ængstelighed

2,00  (3)

,22  (2)

1,89  (3)

LoC

Ydre kontrol

5,33 (3) 5)

2,97  (2)

,47  (3)

RSE

Selvværd

,53  (3)

,93  (2)

,98  (3)

SOCIAL

STØTTE

Forståelse

,66  (3)

1,34  (2)

1,68  (3)

 

Omsorg

1,45  (3)

1,75  (2)

1,49  (3)

 

Problemhjælp

1,52  (3)

,64  (2)

2,62  (3)

 

Åbenhed

,91  (3)

,16  (2)

1,83  (3)

 

Påskønnelse

,64  (3)

,37  (2)

1,66  (3)

 

Være dig selv

1,44  (3)

,76  (2)

,40  (3)

Signifikansværdier er som følger; p> 1).05, 2) .01, 3) .005, 4) .002, 5) .0005.

 

Forholdslængde er delt op  i 4 nogenlunde lige store grupper; 1) op til 5 år, 2) 5 til 11 år, 3) 11 til 22 år og 4) 22 år eller derover. Analysen viser at gruppen med en forholdslængde på mellem 11 og 22 år udviser markant mindre depression end de andre grupper, hvor gruppen med de korteste forhold topper, efterfulgt af henholdsvis “22+gruppen” og “5-11 gruppen”. F5,88, (3), p>.001.

I forhold til dissociation ligger gruppen med forhold mellem 11 og 22 år markant lavere end gruppen med forholdslængde på 0 til 5 år. F=3,23, (3),  p>.05.

Gruppen med de korteste forhold bag sig er også den gruppe som har flest søvnproblemer, dernæst kommer gruppen med de længste forhold. F=2,83, (3), p>.05.

På skalaen omkring ydre kontrol er grupperne delt i to omtrent lige store grupper, de som har de højeste værdier er grupperne med en forholdslængde på mellem 5 og 11 år og 11 og 22 år. F=5,33, (3), p>.001., tallene indikerer at disse to grupper i højere grad end de andre to grupper tror på at man har indflydelse på hvad der sker i ens liv.

Ser man på uddannelseslængden i forhold til de afhængige faktorer viser det sig at gruppen med mellemlange uddannelser, dvs. uddannelse i alt mellem 13,5 og 15,5 år scorer højest på dissociation, og gruppen med mindst uddannelse scorer lavest. F= 3,73, (2), p>.05.

På de basale antagelser om selvkontrol og kontrol gruppen med mindst uddannelse højest i begge kategorier. Ang. selvkontrol ligger gruppen med de mellemlange uddannelser lavest. F=5,75, (2), p>.01. Ang. kontrol er det gruppen med 16 eller flere uddannelsesår som ligger lavest. F=4,43, (2), p>.05.

Ved eksamination af variablen alkohol i forhold til de afhængige variabler, ses det at alkohol kan relateres til depression på den facon at de som drikker 15 eller flere genstande ugentligt har et signifikant højere depressionstal end de andre grupper, som drikker mindre. F= 6,28, (3), p>.0005.

Vedr. dissociation scorer gruppen som drikker 15 eller flere genstande ugentligt langt højere end gruppen som drikker mellem 1 og 7 genstande ugentligt, og også end de som drikker 0 genstande eller mellem 8 og 14 genstande ugentligt. F=4,39, (3), p>.005.

Tabel 23: Sammenhænge mellem Afhængige og demografiske/socioøkonomiske faktorer. Oneway ANOVA - F ratio.

 

 

FAMILIE-

BAGGRUND

TABS-

ALDER

NYLIGE

BEGIVENHEDER

TSC

Depression

2,09  (2)

,07  (2)

1,70  (2)

 

Angst

,27  (2)

,25  (2)

1,02  (2)

 

Dissociation

1,87  (2)

,003  (2)

5,19  (2)  4)

 

Søvnproblemer

,95  (2)

,08  (2)

1,44  (2)

 

Somatisering

,71  (2)

,74  (2)

1,98  (2)

 

samspilsproblemer

1,96  (2)

3,18  (2)  1)

1,63  (2)

 

Aggression

3,24  (2)  1)

1,35  (2)

,07  (2)

 

Total

2,10  (2)

,32  (2)

3,59  (2)  1)

WAS

Selvværd

1,29  (2)

2,60  (2)

,66  (2)

 

Held

2,80  (2)

2,85  (2)

,06  (2)

 

Tilfældigheder

,39  (2)

3,99  (2)  1)

1,01  (2)

 

Verden god

,24  (2)

,13  (2)

1,08  (2)

 

Selvkontrol

,68  (2)

1,09  (2)

,15  (2)

 

Kontrol

1,22  (2)

,41  (2)

1,36  (2)

RAAS

Nærhed

,49  (2)

,62  (2)

,59  (2)

 

Afhængighed

2,90  (2)

,33  (2)

,33  (2)

 

Ængstelighed

1,32  (2)

1,39  (2)

2,93  (2)

LoC

Ydre kontrol

,51  (2)

,28  (2)

,50  (2)

RSE

Selvværd

4,61  (2) 2)

,51  (2)

1,12  (2)

SOCIAL

STØTTE

Forståelse

,16  (2)

2,06  (2)

,53  (2)

 

Omsorg

,40  (2)

,55  (2)

2,85  (2)

 

Problemhjælp

3,29  (2) 1)

1,03  (2)

,32  (2)

 

Åbenhed

2,94  (2)

1,86  (2)

1,33  (2)

 

Påskønnelse

1,97  (2)

1,67  (2)

1,41  (2)

 

Være dig selv

1,88  (2)

2,07  (2)

,02  (2)

Signifikansværdier er som følger; p> 1).05, 2) .01, 3) .005, 4) .002, 5) .0005.

I Tabel 23 ses der på familiebaggrund, tabsalder og nylige begivenheder.

Dødsfaldsgruppen placerer sig højere omkring aggression end de andre 2 grupper, intakt gruppen scorer lavest. F=3,24, (2), p>.05.

Selvværdet er også lavest hos dødsfaldsgruppen, den gruppe som udviser mest selvværd er skilsmisse gruppen. F=4,61, (2), p>.05.

På målingerne omkring social støtte stoler dødsfaldsgruppen langt mindre end de andre to grupper på at venner og familie vil hjælpe dem, hvis de har et seriøst problem. F=3,29, (2), p>.05.

Når man eksaminerer tabsalderen uanset typen af tab, viser det sig at  de som har mistet forældre inden de blev 7 år gamle scorer højt på skalaen ang. sårbarhed i relationer, dvs. samspilsproblemer F=3,18, (2), p>.05., ligeledes scorer denne gruppe højt på antagelsen om at verden er styret af tilfældigheder F=3,99, (2), p>.05.

Det var muligt for de medvirkende i undersøgelsen at orientere om de inden for de sidste år havde været udsat for nogle store skelsættende begivenheder, både gode og dårlige. Disse blev delt i 3 grupper; 0) o begivenheder, 1) 1 begivenhed og 2) 2 eller flere begivenheder. Ved analysen viste det sig at gruppen med 2 eller flere begivenheder scorede højere på dissociation end de andre 2 grupper. F=5,19, (2), p>.005.

Tabel 24: Sammenhænge mellem afhængige og demografiske/socioøkonomiske faktorer. Oneway ANOVA - F ratio.

 

 

SYGDOM

BEHANDLING

DERAF

FORBRUG AF

BEROLIGENDE

MEDICIN

TSC

Depression

,41  (1)

,32  (1)

11,99  (1)  5)

 

Angst

10,43  (1)  5)

10,30  (1)  4)

21,48  (1)  2)

 

Dissociation

1,24  (1)

1,14  (1)

14,23  (1)  2)

 

Søvnproblemer

1,83  (1)

1,09  (1)

12,50  (1)  5)

 

Somatisering

5,51  (1)  2)

5,62  (1)  4)

21,22  (1)  2)

 

samspilsproblemer

,09  (1)

,01  (1)

1,70  (1)

 

Aggression

2,18  (1)

2,28  (1)

6,94  (1)  5)

 

Total

1,12  (1)

,80  (1)

19,17  (1)  2)

WAS

Selvværd

,00  (1)

,23  (1)

4,75  (1)  1)

 

Held

,80  (1)

,36  (1)

3,64  (1)

 

Tilfældigheder

,79  (1)

,61  (1)

,00  (1)

 

Verden god

4,43  (1)  1)

4,88  (1)  1)

5,13  (1)  2)

 

Selvkontrol

1,95  (1)

1,87  (1) 

,13  (1)

 

Kontrol

,74  (1)

,47  (1)

,86  (1)

RAAS

Nærhed

,01  (1)

,004  (1)

,07  (1)

 

Afhængighed

,12  (1)

,005  (1)

3,76  (1)

 

Ængstelighed

,12  (1)

,13  (1)

4,66  (1)  1)

LoC

Ydre kontrol

,73  (1)

,83  (1)

3,97  (1)  1)

RSE

Selvværd

,02  (1)

,23  (1)

,71  (1)

SOCIAL

STØTTE

Forståelse

2,78  (1)

1,66  (1)

,35  (1)

 

Omsorg

3,28  (1)

,26  (1)

,33  (1)

 

Problemhjælp

4,50  (1)  1)

4,84  (1)  1)

,04  (1)

 

Åbenhed

,14  (1)

,16  (1)

,36  (1)

 

Påskønnelse

,66  (1)

,05  (1)

2,67  (1)

 

Være dig selv

,06  (1)

,47  (1)

2,42  (1)

Signifikansværdier er som følger; p> 1).05, 2) .01, 3) .005, 4) .002, 5) .0005.

Kroniske sygdomsproblemer (Tabel 24) viste sig at hænge sammen med høje angst- og somatiseringsværdier (F=10,43, (1), p>.001., F=5,51, (1), p>.05., henholdsvis). Derudover så den sygdomsfrie gruppe verden som et godt sted at være F=4,43, (1), p>.05., og denne gruppe vurderede også at de kunne hente mere støtte hos venner og familie i fald de havde seriøse problemer. F=4,97, (1), p>.05.

Det eksakt samme billede gør sig gældende hvad angår behandling; angst F=10,30, (1), p>.005., somatisering F=5,62, (1), p>0,005., verden god F=4,88, (1), p>.05., og stole på F=4,84,(1),  p>.05.

I forhold til forbrug af beroligende medicin i relation til de afhængige faktorer tegner der sig et ganske bestemt mønster, hvor de som kunne findes i gruppen som indenfor det sidste år,  har taget beroligende lægeordineret medicin scorer højt på depression F=11,99, (1), p>.001. De er mere angste F=21,48, (1), p>.0005. Derudover har de også højere scorer på dissociation (F=14,23, (1), p>.0005.), søvnproblemer (12,50, (1), p>.001.), somatisering (F=21,22, (1), p>.0005.) og aggression (F=6,94, (1), p>.01.).

Herudover har denne gruppe et lavt selvværd (F=4,75, (1), p>.05.) og de opfatter verden som et godt sted at være (F=5,13, (1), p>.05.).

Gruppen scorer ligeledes højt på ængstelighed (F=4,66, (1), p>.05.), mens scoren for ydre kontrol er signifikant lavere end gruppen som ikke har brugt beroligende medicin indenfor det sidste år (F= 3,97, (1), p>.05.), hvilket indikerer at denne gruppe føler de kun har lidt, eller ingen kontrol over i hvilken retning deres liv går.

Tabel 25: Sammenhænge mellem afhængige og demografiske/socioøkonomiske faktorer. Oneway ANOVA - F ratio.

 

 

HÅNDKØBS-

MEDICIN

EUFORISE-

RENDE STOFFER

RYGNING

TSC

Depression

3,67  (1)

,20  (1)

5,77  (1)  2)

 

Angst

,09  (1)

,47  (1)

,44  (1)

 

Dissociation

,61  (1)

2,69  (1)

2,63  (1)

 

Søvnproblemer

3,31  (1)

,04  (1)

3,62  (1)

 

Somatisering

,89  (1)

,04  (1)

1,66  (1)

 

samspilsproblemer

,29  (1)

,68  (1)

,63  (1)

 

Aggression

,04  (1)

1,13  (1)

,05  (1)

 

Total

1,02  (1)

,12  (1)

3,39  (1)

WAS

Selvværd

2,46  (1)

,90  (1)

,45  (1)

 

Held

,45  (1)

,02  (1)

1,40  (1)

 

Tilfældigheder

,004  (1)

2,97  (1)

,08  (1)

 

Verden god

,56  (1)

,36  (1)

,01  (1)

 

Selvkontrol

,92  (1)

,37  (1)

4,16  (1)

 

Kontrol

,60  (1)

,01  (1)

7,21  (1)  3)

RAAS

Nærhed

,41  (1)

,31  (1)

,75  (1)

 

Afhængighed

2,27  (1)

,89  (1)

1,24  (1)

 

Ængstelighed

,57 (1)

,004  (1)

1,20  (1)

LoC

Ydre kontrol

6,19 (1)  2)

,02  (1)

,16  (1)

RSE

Selvværd

2,88  (1)

,09  (1)

,001  (1)

SOCIAL

STØTTE

Forståelse

,29  (1)

,04  (1)

,99  (1)

 

Omsorg

1,27  (1)

1,44  (1)

,01  (1)

 

Problemhjælp

,66  (1)

,01  (1)

1,09  (1)

 

Åbenhed

,95  (1)

,005  (1)

,001  (1)

 

Påskønnelse

1,70  (1)

3,43  (1)

1,19  (1)

 

Være dig selv

1,25  (1)

,06  (1)

,001  (1)

Signifikansværdier er som følger; p> 1).05, 2) .01, 3) .005, 4) .002, 5) .0005.

 

I Tabel 25 vises sammenhængene mellem brug af håndkøbsmedicin i højere doser end anbefalet, euforiserende stoffer, rygning og de afhængige variabler.

Værdierne viser at gruppen som har overforbrugt håndkøbsmedicin, i højere grad tror på at, hvad der sker dem har de selv indflydelse på. F=6,19, (1), p>.05.

Imellem depression og rygning kunne der spores en forbindelse, idet rygerne som gruppe havde en højere depressionsværdi. F=5,77, (1), p>.05.

De basale antagelser om selvkontrol og kontrol er lavere hos gruppen af rygere (F= 4,16, (1), p>.05., F=7,21, p>.01., henholdsvis).

Opsummering:

De voksne der som børn havde oplevet forældredødsfald var som voksne oftere selv blevet skilt.

Voksne mænd fra familier som har oplevet forældredødsfald drikker flere genstande ugentligt.

Disse mænd havde også et signifikant højere forbrug af euforiserende stoffer end mænd fra intakte familier.

For kvindernes vedkommende var der i dødsfaldsgruppen en tendens til et højere alkoholforbrug end der kunne observeres hos kvinder som stammede fra en intakt familiebaggrund

Signifikant flere voksne skilsmissebørn drak over 21 genstande ugentligt.

Specielt  mænd fra skilsmisse familier har et stort alkoholforbrug.

Blandt voksne kvindelige skilsmissebørn kunne der observeres en tendens til  at bruge håndkøbsmedicin i højere doser end anbefalet på pakken.

Hvad angår stimulanser viste den pågældende undersøgelse at mænd drak mere end kvinder, og at mænd i højere grad end kvinder gør brug af euforiserende stoffer. Desuden viste undersøgelsen at de som lever et single-liv drikker flest genstande pr. uge, og at der også er flere rygere i single-gruppen.

Desuden kunne der spores en sammenhæng mellem stort alkoholforbrug og rygning, og blandt rygerne var der også signifikant flere som havde brugt lægeordineret beroligende medicin. Ligeledes var der sammenhæng mellem overforbrug af håndkøbsmedicin og euforiserende stoffer. Undersøgelsen viste også at de som havde taget beroligende lægeordineret medicin ikke alene havde hang til depression, de havde også søvnproblemer, de somatiserede i højere grad og var også mere aggressive. Denne gruppe havde også et meget lavt selvværd.

Samlet viser ovenstående fund at der er en tendens til at det er de  samme mennesker som  er forbrugere af mange “stimulanser”. De samme mennesker udviser også mange psykiske symptomer.

Kvinderne er i højere grad end mændene kendetegnet ved depression, angst og overraskende nok, aggression. Mændene i denne undersøgelse anser i højere grad end kvinderne i undersøgelsen, at deres handlinger er forbundet med et givet udfald.

Kvinder scorer ikke overraskende højere på nærhed.

De som er single scorer højt på ængstelighed, mens gruppen af gifte giver udtryk for at have den bedste sociale støtte blandt familie og venner.

Derudover viser undersøgelsen at et stort alkoholforbrug hænger sammen med høje depressionstal, ligeledes scorer den samme gruppe højt på dissociation.

De mennesker i undersøgelsen som havde kronisk sygdom , havde også høje angst værdier. Samtidig viste undersøgelsen også at de som var syge vurderede at de ikke kunne regne med forståelse og opbakning blandt deres sociale netværk og familie.

Omkring familiebaggrund viste det sig at de som kom fra familier, hvor de i deres barndom havde oplevet dødsfald blandt forældrene var mere aggressive end de andre grupper. Selvværdet var også meget lavt blandt dødsfaldsgruppen, og dødsfaldsgruppen oplever også mindre social støtte end de andre to grupper.

Skilsmisse gruppen score højest af alle grupperne på selvværd.

Desuden viser det sig at tabsalder, uanset typen af tab, er betydningsfuld. Idet de som havde oplevet tab inden de blev 7 år (både skilsmisse og dødsfald) udviser større sårbarhed i relationerne til andre, den samme gruppe mener også i høj grad at verden er styret af tilfældigheder. Table 26 – Tabel 30 viser trin-vise hierarkiske regressioner foretaget med TSC total scoren som den afhængige variabel. TSC total blev udvalgt som den afhængige variabel fordi den bredt opsummerer undersøgelses-populationens værdier indenfor en række psykologiske variabler. Det drejer sig som tidligere omtalt om; depression, aggression, angst, dissociation, søvnproblemer, somatisering og samspilsproblemer.

Tabellerne viser en model med 4 niveauer som regressionsanalysen viste kunne forklare nogle af de faktorer som har indflydelse på den samlede TSC total score. Alle skemaerne er bygget op på samme facon og viser først de faktorer som har vist sig at bidrage på de forskellige model-niveauer, dernæst disses beta-værdier (b). Derefter F værdierne, fulgt af antal frihedsgrader (df). Derpå signifikansniveauet (p). De sidste 2 kolonner viser den/de pågældende faktorers kumulative (R²) og egne (Rch) andele i TSC total scoren. Tabel 30 viser en model med 3 niveauer, ellers er skemaets opbygning magen til de foregående.


Tabel 26: Trinvis hierarkisk regression (alle undersøgelsesdeltagerne)

MODEL

NIVEAU

b

F

df

p>

Rch

1) Demografi

Indkomst

 

-.25

 

10.4

 

1,161

 

.002

 

.06

 

2) Selvdosering

Medicin

Alkohol

 

.26

.26

 

13.5

 

3,159

 

.0005

 

.20

 

.14

3) Social støtte

Forståelse

 

-.29

 

15.3

 

4,158

 

.0005

 

.28

 

.08

4 ) Indre attributioner

Selvværd

Verden god

Ængstelighed

 

 

-.23

-.25

.18

 

 

16.0

 

 

7,155

 

 

.0005

 

 

.42

 

 

.14

Signifikansværdien er anført under kolonnen p>

Figur 4: Trinvis hierarkisk regression (alle undersøgelsesdeltagerne):

Hosstående figur illustrerer de procentvise andele af faktorer som ifølge regressionsanalysen bidrager til TSC total scoren for den samlede undersøgelse (Tabel 26). Ved regressionsanalysen viste det sig at man kunne niveau-dele modellen i 4 niveauer. Det første niveau omhandler demografiske faktorer, hvor indkomst viste sig at kunne bidrage med 6 % til forståelse af TSC total scoren. Det næste niveau har jeg valgt at kalde selvdosering, på dette niveau kunne faktorer som brug af beroligende medicin og alkohol bidrage med yderligere 14 %. Niveau 3 omhandler social støtte, herunder viste forståelse sig som en bidragende faktor, med yderligere 8 %. Det sidste niveau omhandler indre attributioner, her bidrog selvværd, opfattelsen af verden som et godt sted og ængstelighed med yderligere 14 % i forsøget på bedre at kunne forklare hvilke faktorer har betydning for TSC total scoren. Dvs. at denne model kan bidrage med en forklaring til 42 % af TSC total scoren ved høj signifikante niveauer, p>.0005 til p>.002. I tabellen kan man se at nogle værdier bidrager positivt og andre negativt. For ovenstående model gælder det at indkomst, forståelse, selvværd og verden god bidrager negativt. Det betyder at hvis undersøgelsesdeltagerne i den samlede gruppe havde haft en stor/større indkomst, havde følt sig mere forstået blandt venner og familie, havde haft et større selvværd og i højere grad havde opfattet verden som et godt sted at være, så ville symptom-niveauet som det viser sig i TSC-total scoren været lavere.

I Tabel 27 - Tabel 29 er intakt gruppen, skilsmisse gruppen og dødsfaldsgruppen analyseret ud fra samme model. Der viste sig at være nogle forskelle mellem grupperne, hvilket beskrives nedenfor.

Tabel 27: Trinvis hierarkisk regression for “intakt gruppen”

MODEL

NIVEAU

b

F

df

p>

Rch

Demografi

Indkomst

 

-.24

 

6.4

 

1,107

 

.05

 

.06

 

2) Selvdosering

Medicin

Alkohol

 

.28

.27

 

10.9

 

 

3,105

 

.0005

 

.24

 

.18

3) Social støtte

Forståelse

 

.17

 

9.4

 

4,104

 

.0005

 

.26

 

.02

4) Indre attributioner

Selvværd

Verden god

Ængstelighed

 

 

 

.21

-.34

.19

 

 

11.0

 

 

7,96

 

 

.0005

 

 

.45

 

 

.19

Signifikansværdien er anført under kolonnen p>

 

Figur 5: Trinvis hierarkisk regression for “intakt gruppen”:

Når man ser på intakt gruppen alene (Tabel 27) er det overordnede billede meget lig det vi har set for den samlede gruppe. Der er dog en mindre forskel i de opdelingen af de procentvise andele. Således at indkomst i denne gruppe også bidrager med 6 %, mens medicin og alkoholforbrug, samt indre attributioner hos den intakte gruppe bidrager med henholdsvis 18 % og 19 %. Faktoren omkring social støtte bidrager kun med 2 % i denne gruppe. 55 % af bagvedliggende faktorer som kan spille en rolle i TSC total værdien er i denne gruppe ikke dokumenterede, mod 58 % i den samlede gruppe. Signifikans niveauerne strækker sig fra p>.0005 til p>.05. Hos gruppen som stammer fra en “intakt” familiebaggrund kan man endvidere se at indkomst og ængstelighed bidrager negativt til variationen, dvs. at en højere indkomst og mindre ængstelighed vil sænke symptom-niveauet.

Tabel 28: Trinvis hierarkisk regression for “skilsmisse gruppen”

MODEL

NIVEAU

b

F

df

p>

Rch

1) Demografi

Indkomst

 

-.43

 

6.3

 

1,27

 

.05

 

.19

 

2) Selvdosering

Medicin

Alkohol

 

.27

-.16

 

3.7

 

3,25

 

.05

 

.31

 

.12

3) Social støtte

Forståelse

 

.14

 

2.9

 

4,24

 

.05

 

.32

 

.01

4) Indre attributioner

Selvværd

Verden god

Ængstelighed

 

 

-.28

-.07

.40

 

 

2.8

 

 

7,20

 

 

.05

 

 

.50

 

 

.18

Signifikansværdien er anført under kolonnen p>

Figur 6: Trinvis hierarkisk regression for “skilsmisse gruppen”:

Sammenlignet med den samlede gruppe viser det sig for skilsmisse gruppen (Tabel 28) at den demografiske faktor indkomst er en langt vigtigere faktor for TSC total scoren i denne gruppe. Den bidrager med hele 19 %. Faktorerne som omhandler indre attributioner  bidrager med 18 %. Selvdosering er også en vigtig faktor, med et bidrag på 12 %. Derimod viser social støtte sig at være meget lidt vigtig, med et bidrag til TSC total scoren på 1 %. Desuden viste det sig at alle model niveauerne kun lige opnåede at falde indenfor 5 % signifikansniveauet, p>.05.

50 % af faktorerne for TSC total for skilsmissegruppen kan ikke forklares ved denne model. Også hos skilsmisse gruppen bidrager indkomst negativt til variationen. Det samme gør alkohol og selvværd. Det er udtryk for at et mindre alkoholforbrug, et bedre selvværd og en bedre indkomst vil bevirke at symptom-niveauet i TSC-total scoren vil sænkes.

Tabel 29: Trinvis hierarkisk regression for “dødsfaldsgruppen”

MODEL

NIVEAU

b

F

df

p>

Rch

1) Demografi

Indkomst

 

-.10

 

.15

 

1,15

 

.70 ¤

 

.01

 

2) Selvdosering

Medicin

Alkohol

 

.20

.23

 

.41

 

3,13

 

.74 ¤

 

.09

 

.08

3) Social støtte

Forståelse

 

-.89

 

10.7

 

4,12

 

.001

 

.78

 

.69

4) Indre attributioner

Selvværd

Verden god

Ængstelighed

 

 

-.15

-.15

.10

 

 

5.3

 

 

7,9

 

 

.05

 

 

.80

 

 

.02

Signifikansværdien er anført under kolonnen p>, følgende tegn ¤¤, er vist ved insignifikante p-værdier.

Figur 7: Trinvis hierarkisk regression for “dødsfaldsgruppen”:

Figur 7 illustrerer værdierne fra Tabel 29. For dødsfaldsgruppen er billedet signifikant anderledes end hos de andre grupper. For denne gruppe viste faktorerne indkomst og forbrug af beroligende medicin og alkohol sig at være uvæsentlige i forhold til TSC total scoren, og disse model niveauer opnåede ikke signifikans. Til gengæld viste social støtte sig at være vigtig for denne gruppes TSC total score, p>.001. De indre attributioner i denne model opnåede også signifikans, p>.05, men deres procentvise andel til forklaring af TSC total scoren var meget lille, kun 2 %. Hvis man medregner områderne demografi og selvdosering til de 20 % som modellen ikke kan dokumentere for i opbygningen af TSC total, viser det sig for dødsfaldsgruppen at social støtte og indre værdier er særdeles vigtige for denne gruppes TSC total score, og disse kan bidrage med hele 71 % til forklaringen bag TSC total Fra ovenstående model kan ligeledes se at specielt socialt støtte bidrager negativt til variationen, så hvis personerne i “dødsfaldsgruppen” havde oplevet at de havde et bedre socialt netværk ville symptom-niveauet være mindsket. Også et bedre selvværd, et mere positivt syn på verden samt en bedre indkomst vil minimere symptom niveauet. Efterfølgende vises en model, som har vist sig at være mere akkurat for gruppen af voksne der har mistet en forælder i deres barndom.


Tabel 30: Revideret trinvis hierarkisk regression for “dødsfaldsgruppen”

MODEL

NIVEAU

b

F

df

p>

Rch

1) Selvdosering

Rygning

 

.58

 

7.7

 

1,15

 

.05

 

.34

 

2) Tilknytning

Ængstelighed

 

.53

 

11.3

 

2,14

 

.001

 

.62

 

.28

4) Indre attributioner og social støtte

Selvværd

Omsorg

Påskønnelse

 

 

 

-.42

.42

.54

 

 

18.9

 

 

5,11

 

 

.0005

 

 

.90

 

 

.62

Signifikansværdien er anført under kolonnen p>

Figur 8: Revideret trinvis hierarkisk regression for “dødsfaldsgruppen”:

Igennem en ny regressionsanalyse viste følgende faktorer sig vigtigere og rigtigere i forsøget på forklare de bagvedliggende faktorer i TSC total scoren for dødsfaldsgruppen. Udfaldet blev en 3- delt niveau model, indeholdende følgende niveauer; 1)selvdosering, hvor rygning og ikke brug af beroligende medicin og alkohol (som i de andre grupper) viste sig at være den vigtige faktor, p>.05. Det andet niveau, 2) har jeg valgt at kalde tilknytning, på dette niveau viste ængstelighed sig at være en vigtig faktor, p>.001. Det sidste niveau er en sammensætning af indre attributioner og social støtte, indeholdende følgende faktorer; selvværd, omsorg og påskønnelse, p>.0005. I alt kan disse tre niveauer tilsammen forklare 90 % af TSC total scoren. I denne model kontribuerer  selvværd negativt til variationen, dvs. at hvis deltagerne i denne gruppe fik et bedre selvværd, ville de symptomer som afspejles i TSC-total scoren mindskes.

Diskussion

I den foreliggende undersøgelse er fokus eksplorativt, hvor demografiske, sociale og psykologiske dimensioner analyseres i forhold til hinanden, og i særdeleshed i forhold til hvilken familiebaggrund testdeltageren er vokset op under. Testdeltagerne kunne deles i 3 hovedgrupper; a) voksne som havde oplevet forældredødsfald inden de blev 18 år, b) voksne, hvor de biologiske forældre var blevet skilt inden testdeltageren blev 18 år, og c) voksne som kom fra en intakt familiebaggrund, dvs. at man har boet sammen med begge sine biologiske forældre indtil man minimum var 18 år gammel.

Grupperne blev sammenlignet med hinanden og “tabs-grupperne” (“skilsmisse”/”dødsfald”) blev i særdeleshed sammenlignet med “intakt gruppen”, som var kontrol gruppe.

Desuden er alle variabler blevet analyseret i forhold til hinanden for at kunne identificere sammenhænge, som eventuelt kan opfattes som mediatorer eller konfunderende variabler.

Det sidste trin i analysearbejdet har været at lave en afvejning af enkelte faktorers andele i de respektive gruppers TSC-total score, som er udtryk for gruppernes psykiske symptom-niveau.

Efterfølgende vil jeg præsentere en Tabel 31 som viser undersøgelsens hovedfund for “skilsmisse gruppen” og “dødsfaldsgruppen”, samt nogle observerede sammenhænge som kan tolkes som mediatorer.

Tabel 31: Undersøgelsens hovedfund.

DØDSFALD

SKILSMISSE

Flere i denne gruppe bliver selv skilt.

Både mænd og kvinder. har et stort alkoholforbrug.

Mænd i denne gruppe bruger i højere grad. euforiserende stoffer.

Gruppen scorer højt på aggressivitet.

Gruppen scorer lavt på selvværd.

Dårlig/ringe social støtte blandt venner og familie.

Stort alkoholforbrug

Specielt har mænd i denne gruppe et stort alkoholforbrug.

Kvinder i denne gruppe har en tendens til at forbruge håndkøbsmedicin i højere doser end anbefalet på pakkerne.

Samlet scorer gruppen højt på selvværd.

 

TABSALDER

De som har oplevet tab inden de blev 7 år, uanset typen af tab (skilsmisse eller dødsfald) udviser stor sårbarhed i relationerne til andre mennesker.

De som har oplevet tab, uanset typen tror i højere grad på at verden er styret af tilfældigheder.




MEDIATORER

Der er sammenhæng mellem et stort alkoholforbrug og depression.

Der er sammenhæng mellem stort alkoholforbrug og dissociation.

Kronisk sygdom hænger sammen med høje angst værdier.

Ved brug af beroligende lægeordineret medicin kan der ses en sammenhæng til depression, søvnproblemer, somatisering og aggression.

Brug af beroligende lægeordineret medicin korrelerer  også signifikant med et lavt selvværd.

 

Ulig Maier og Lachman (2000) undersøgelsen kan der i denne undersøgelse ikke spores en sammenhæng mellem familiebaggrund og helbredsproblemer. Maier og Lachman (ibid) fandt i deres undersøgelse at specielt voksne som havde oplevet deres forældres skilsmisse mens de var børn bar præg deraf som voksne. Det kunne bl.a. spores i form af ringere uddannelse og indkomst. Større forbrug af euforiserende stoffer, samt et ringe socialt netværk. Maier og Lachman fandt også sammenhæng mellem ovennævnte faktorer og et dårligt fysisk og psykisk helbred. Maier og Lachman foreslog at disse faktorer skulle ses som mediatorer til et ringe helbred senere i livet. I foreliggende undersøgelse kunne der ikke spores faktorer som virkede som mediatorer til fysisk dårligt helbred. Til gengæld tyder fundene fra denne undersøgelse på at et højt alkoholforbrug, virker som mediator for depression og dissociation. Observationerne fra undersøgelsen viste endvidere at både “dødsfaldsgruppen” og “skilsmisse gruppen” havde et stort alkohol forbrug. Andre forskere har også fundet et forhøjet forbrug af alkohol og stoffer hos skilsmissebørn (Amato & Keith 1991, Doherty & Needle 1991, Furstenberg et al. 1983, Hetherington 1989).  Flere undersøgelser har også sporet en direkte sammenhæng mellem depression og skilsmisse, hos voksne skilsmissebørn (McLeod 1991, Brown et al. 1978, Harris et al. 1986, Bifulco et al. 1987 og Roy 1985). Der kan i undersøgelsen som undertegnede har foretaget ikke spores en direkte sammenhæng mellem skilsmisse og depression. Men gruppen samlet, og i særdeleshed mændene, har et betydeligt forhøjet alkoholforbrug, hvilket på sigt muligvis kan medvirke til depression. Fundene fra denne undersøgelse tyder som omtalt på at et stort alkoholforbrug og depression er tæt forbundne.

Denne undersøgelse viste også at kvinderne i skilsmisse gruppen havde en tendens til at forbruge håndkøbsmedicin i højere doser end der anbefales på pakningerne. Man må formode at dette hænger sammen med flere akutte helbredsproblemer i hverdagen, som f.eks. hovedpine og lign. Maier og Lachman (2000) fandt at voksne kvinder fra skilsmissefamilier havde flere akutte helbredsproblemer end kvinder fra intakte familier, desuden pegede deres undersøgelse på at akutte helbredsproblemer med al sandsynlighed virkede som mediator for depression. I den foreliggende undersøgelse tydede fundene på at brug af beroligende lægeordineret medicin har en stærk sammenhæng ikke bare til depression, men også til somatisering, søvnproblemer og aggression.

Mange undersøgelser som har forsøgt at spore sammenhænge mellem forældre-skilsmisse og forskellige demografiske og psykologiske variabler, har konkluderet at voksne børn fra skilsmissefamilier udviser vedvarende tegn på dårlig trivsel. Bl.a. kan nævnes at de opnår et ringere uddannelsesniveau (Amato et al. 1991, Keith et al. 1988), og ringere arbejdsmæssig status (Wallerstein et al. 1998, Biblarz et al. 1993). Desuden har Amato (1996) fundet at voksne skilsmissebørn udviser mere jalousi, dominans og vrede. Og de har ofte samspilsproblemer. Ingen af disse faktorer kunne spores som vigtige for voksne danske skilsmissebørn i denne undersøgelse. Faktisk viste undersøgelsen at gruppen med de voksne skilsmissebørn, var den gruppe som havde den signifikant højeste selvværdsscore. Gruppen vurderede også at de havde ligeså god støtte og opbakning blandt familie og venner, som de voksne fra intakt familie gruppen.

Ifølge Amatos (2000) divorce stress adjustment perspective (DSAP) så har skilsmisse betydning for en persons trivsel på den facon at sandsynligheden for at fremtiden vil bringe flere situationer som potentielt er stressende bliver større. Dog kan visse faktorer, her i blandt social støtte (Samara & Stolberg, 1993) minimere de negative følger.

I den danske undersøgelse beskrevet her viste det sig i modsætning til Maier og Lachmans (ibid) undersøgelse at gruppen af voksne skilsmisse børn oplevede ligeså god social støtte og forståelse blandt venner og familie, som voksne undersøgelsesdeltagere fra en intakt familiebaggrund. Dette kan som DSAP forslår være medvirkende til at man hos denne gruppe voksne skilsmisse børn ikke har kunnet replicere de mange fund omkring dårlig trivsel. (Amato et al. 1991, Keith et al. 1988, Wallerstein et al. 1998, Biblarz et al. 1993,

 Amato 1996, McLanahan et al. 1988, Maier et al. 2000, McLeod 1991, Bifulco et al. 1987). Undersøgelsen viste at der ikke var nogen forskel mellem grupperne hvad angår uddannelse og indkomst, hvilket som tidligere omtalt står i stærk kontrast til mange af de undersøgelser som er blevet foretaget i USA, men set med danske øjne er det måske ikke så overraskende da der både kulturelt og socialt er stor forskel mellem Danske og Amerikanske forhold. Bl.a. er risikoen for en enorm økonomisk deroute pga. skilsmisse eller dødsfald ikke stor i Danmark. Sandsynligheden for at skulle få en ringere skolegang som følge af nedgang i de økonomiske ressourcer i Danmark er også minimal, da man i Danmark har en folkeskole for alle, og mulighed for gratis videre uddannelse. Når man ser fundene fra den danske undersøgelse i relation til de amerikanske undersøgelser fristes man til at konkludere at det sociale system i Danmark ser ud til at virke som en beskyttende faktor, selvom mere forskning er nødvendig inden man endegyldigt kan konkludere dette. Alternativt kan det konkluderes at i indeværende undersøgelse tyder det ikke på at nedgang i økonomiske ressourcer er en vigtig factor.

Desuden  bør det igen nævnes at flere af de Amerikanske undersøgelser har en meget lille signifikans margin, og efter at have kontrolleret for kvaliteten for opvækst i oprindelsesfamilien fandt Browne et al. (1995) at flere sammenhænge forsvandt. Chase-Lansdale et al. (1995) påpegede at selvom skilsmisse børn oplever en lang række vanskelige problemer efter en skilsmisse, så falder 82 % af kvindelige og 92 % af mandlige voksne skilsmisse børn under den kliniske “cut off” grænse for depression. I en 25 årigt “follow up” studie af Californiske skilsmisse børn beretter Wallerstein og Lewis (1998) om at de pågældende børn oplevede mange problemer i deres opvækst, men generelt så det ud som om de tilpassede sig fint som unge voksne. Dog noterede Wallerstein et al. (ibid) sig at selvom børnene på sigt tilpasser sig og trives, så bærer de alligevel forældrenes skilsmisse med sig. Hun fortæller at de fleste af de børn hun har interviewet anser deres barndoms- og ungdomsår for at have foregået i “skyggen” af forældrenes skilsmisse.

I den undersøgelse jeg her har foretaget ser det som sagt ud som om, at de voksne skilsmisse børn som har medvirket i denne undersøgelse på trods af de omstændigheder som omgiver en skilsmisse ikke er synderligt forskellige fra voksne børn, der stammer fra intakte familier. Faktisk har undersøgelsen demonstreret at disse voksne skilsmisse børn har et bedre selvværd end nogen af de andre to grupper. Dog skal det nævnes  at både mænd og kvinder i denne gruppe har et forhøjet alkoholforbrug i forhold til intakt gruppen, dette er specielt udtalt for mændene. Kvinderne i skilsmisse gruppen har desuden en tendens til at overforbruge håndkøbsmedicin. Undersøgelsen viste også at der var en klar forbindelse mellem depression og et stort alkohol forbrug. Det bør på den baggrund bæres in mente at disse fund kan være vidne om at skilsmisse på en eller anden måde sætter sine spor, om end indirekte på det voksne skilsmisse barns liv.

 

Omkring tabsalder dukkede der også et andet interessant fund op i denne undersøgelse, idet det viste sig at børn som havde “mistet” inden de blev 7 år, uanset om tabet var pga. skilsmisse eller dødsfald, udviste stor sårbarhed i relationerne til andre mennesker.

Bowlby (1998) antager at separationsoplevelser i sig selv er traumatiske for det lille barn.

Som omtalt i afsnittet om dødsfald, mener Bowlby at barnet ved separation mister sin tryghedsbase. Derefter udviser barnet en sekvens af reaktioner som har til formål at genskabe tilknytning, disse kan sidestilles med sorgreaktioner. Hvis tilknytningsadfærden mislykkes, og nærhed ikke opnås, fortsætter bestræbelserne en tid. De vil derefter ophøre, for at blive genoptaget med korte intervaller. I denne model ligger også antagelsen om, at sorg følger et forløb, som gør barnet ude af stand til at fungere normalt i en periode, men med tid vil barnet igen  blive helt, eller delvist restitueret. Hvis barnet på en eller anden måde ikke bliver hjulpet ordentligt igennem denne periode kan der måske senere opstå komplikationer. Robertson og Robertson (1971, jvf. Schaffer 1990, s. 112) har forsøgt at efterprøve om små børns reaktioner på separation kan minimeres, eller om reaktionerne uanset omstændighederne altid er så voldsomme som Bowlby beskriver.  Robertson et al.  (ibid) fandt at børnene viste negative tegn på separation, men slet ikke i samme voldsomme grad som Bowlby havde beskrevet. Desuden demonstrerede Robertson et al. (ibid) at også omstændighederne ved separationen syntes at have betydning, således at separationen ikke nødvendigvis var ensbetydende med forstyrrelser i de emotionelle bånd mellem omsorgsperson og barn.

Selvom vi ikke kender noget til de nærmere omstændigheder omkring de voksne børn, som i denne undersøgelse har oplevet forældredødsfald eller skilsmisse, kan fundet eventuelt fortolkes således at der kan være en kritisk periode (i denne undersøgelse 0 til 7 år) hvor barnet er mere sårbar i forhold til tabsoplevelser, både af den ene eller anden slags. Hvilket i denne undersøgelse har givet udslag i at denne gruppe tabsbørn virker meget sårbare i deres relationer til andre mennesker. Det kan måske betyde at denne gruppe er bange for at knytte sig til andre mennesker. Desuden opfatter denne gruppe også i højere grad at de ikke har nogen kontrol over deres liv, og at verden i høj grad er styret af tilfældigheder. Brown et al. (1981) foreslog at tab af mor inden år 11 spiller en rolle som en sårbarhedsfaktor  der forhøjer et individs følsomhed for lignende situationer, eksempelvis andre former for tab, eller truslen om tab. Dette er også et oplagt emne for nærmere udforskning.

 

Ligesom for de voksne skilsmisse børn i indeværende undersøgelse viser undersøgelsen også at de voksne dødfaldstabsbørn har et stort alkohol forbrug. De voksne mænd i dødsfaldsgruppen benyttede sig også i højere grad, end mændene fra intakt gruppen, af euforiserende stoffer. Det modsatte var tilfældet i Maier og Lachmans (2000) undersøgelse, hvor der kun var ganske få signifikante fund omkring “dødsfaldsgruppen”.

Der var også signifikant flere af de danske dødsfaldstabsbørn som selv blev skilt, sammenlignet med de andre to grupper.

Dødsfaldsgruppen var den af de tre grupper som havde den laveste selvværdsscore.

Samtidigt scorede gruppen højt på aggressivitet, mens denne gruppe samlet også vurderede at have ringe opbakning og støtte blandt venner og familie. Ikke helt uligt dette fandt Rafael (19990) at børn fra opløste familier i sammenligning med børn fra intakte familier rapporterede om langt flere generelle fysiske problemer, han fandt at tabsbørnene var mere neurotiske, mindre udadvendte, de havde dårligere opfattelse af deres egne kroppe, de var mere impulsive, og havde langt mere negative opfattelser af deres skolepræstationer.

Ved regressionsanalysen, hvor målet var at identificere hvilke faktorer var vigtige i forhold til det målte psykiske symptom-niveau, viste det sig for dødsfaldsgruppen at det var muligt at gøre rede for 90 % af variancen. I denne analyse viste det sig, at der blandt de vigtigste, og højest vægtede faktorer var visse social støtte faktorer, i form af behovet for omsorg og behovet for påskønnelse. Blandt de andre faktorer som også var særdeles vigtige var ængstelighed og selvværd.

Mireault et al. beretter i en artikel fra 1992 om research der tyder på at mennesker som har negativt ladede oplevelser med i rygsækken ikke er helt så optimistiske når de skal vurdere deres egen sårbarhed, således at man opfatter sig selv som meget sårbar.  Dette kalder Mireault et al. opfattet sårbarhed, og de foreslår at denne opfattede sårbarhed skal ses som en kognitiv faktor som indirekte kan være en agent mellem tabsoplevelsen i barndommen og oplevelsen af angst/depression som voksen. Selv om Mirealt et al. (ibid) heller ikke fandt nogen forskel mellem grupperne (en dødsfaldsgruppe og en intakt familiegruppe), hvad angik angst og depression, fandt man at tabsgruppen scorede højere på variablen opfattet sårbarhed. Vedrørende social støtte fandt man en meget lille, men signifikant forskel mellem de 2 grupper. Dødsfalds gruppen scorede højere på målingerne ang. familiestøtte, dvs. de opfattede at have ringe støtte i familien. Samtidig viste lave scorer på social støtte variablen sig som en god forudsiger af angst. Selvom opfattet sårbarhed viste sig at være en god forudsiger af angst, kunne man ikke etablere et kausalt forbindelsesled imellem angst/depression og tidligt forældretab. Forfatterne foreslog på baggrund af deres fund at tidligt forældretab for nogle manifesterer sig som “learned helplessness” , og at dette gør at nogle oplever sig selv som mere sårbare. Det er muligt at forældretab pga. dødsfald kan betyde at man lettere kommer til at opleve sig selv som værende mere sårbar, hvilket kan have en afsmittende virkning på den måde man tænker om sig selv og sin hverdag. Men det kan ligeså vel være sådan, at forældretab pga. dødsfald af en eller anden årsag har den effekt at man bliver sårbar i forhold til relationer til andre, og derfor reelt oplever mindre social støtte.

Saler et al. (1992) fandt at de individer som rapporterede om  dårlige muligheder for at medvirke i aktiviteter, som man mener hjælper sorgprocessen på vej, i højere grad havde til bøjelighed til depression og brødebetyngede selvbebrejdelser. I den danske undersøgelse fandt man ikke nogen direkte sammenhæng mellem depression og dødsfaldsforældretab. Dog fandt man i undersøgelsen signifikant sammenhæng mellem stort alkohol forbrug og depression, hvilket tyder på at alkoholmisbrug er en medierende faktor til depression.  De individer i Saler et al.’s  (ibid) undersøgelse som kunne tale åbent, med den overlevende forælder om detaljerne ved dødsfaldet, og som fik mulighed for at give udtryk for sin sorg, såvel som at kunne stille spørgsmål ang. den døde forælder, var beskyttede mod depression i voksenalderen. Uden at kende noget til de nærmere omstændigheder for disse voksne dødsfaldstabsbørn kan man kan spekulere at ovenstående beskyttende faktorer blandt andre, også kan spille en rolle for opfattelsen af omsorg og påskønnelse, såvel som for ængstelighed og selvværd, som viser sig som udslagsgivende i denne undersøgelse.

Disse fund tilsammen kan være en indikator på  at tidligt forældretab kan agere som producent af visse kognitive “schemata”, og at det er disse, og ikke selve tabet som spiller en rolle i den efterfølgende udvikling.

Ud over det, peger fundene i høj grad på at social støtte og forståelse blandt venner og familie er en vigtig faktor, i hvert fald for voksne tabsbørn, men måske i ligeså høj grad for tabsbarnet.

Inden afslutningen vil jeg kort orientere om at indeværende undersøgelse er begrænset på følgende områder, (uden at jeg dog vil gå i store detaljer);

Omkring undersøgelsespopulationen. Undersøgelsesdeltagerne består af venner, familie og venners venner. Det er usandsynligt at disse er repræsentative for det danske samfund. Bl.a. har ingen nydanskere deltaget i undersøgelsen, og heller ikke særlig mange uden uddannelse.

Med hensyn til undersøgelsesmetoden. Når man bruger spørgeskemaer er der forskellige problematikker man let løber ind i: F.eks. kan der være problemer med den måde spørgsmålene stilles på, så der forståelses-mæssigt går noget tabt.

Desuden var der i indeværende undersøgelse ikke nogen spørgsmål om andre forhold i barndommen, ud over “tab”, hvilket kunne have været nyttigt.

Til sammenligning med de “store” amerikanske og engelske undersøgelser var der i denne undersøgelse kun en undersøgelsespopulation på 223 mennesker, hvilket betyder at det er meget få mennesker at drage en konklusion ud fra.

Afslutning:

Disse fund tilsammen viser at der er forskel mellem grupperne, og at de som har oplevet forældredødsfald opleves som de mest sårbare. Der er signifikant tendens til at både mænd og kvinder i både skilsmisse såvel som dødsfaldsgruppen har et overforbrug af alkohol.

Desuden scorer skilsmisse gruppen højest på selvværd. Undersøgelsen viser også en sammenhæng mellem et stort alkohol forbrug og depression, samt dissociation, i lyset af dette kan et stort alkoholforbrug ses som medierende til disse. Desuden viser undersøgelsen at tab inden 7 år, anset typen af tab for deltagerne i denne undersøgelse, bevirkede at de var meget sårbare i deres relationer til andre mennesker.

Fundene fra undersøgelsen illustrerer ikke alene hvilke observerbare forskelle der er mellem de tre grupper som er i fokus. Fundene illustrerer også at der er brug for forskning som over en længere årrække sætter fokus på de omstændigheder der omgiver specielt tabet af en forælder ved dødsfald. Et spørgsmål som rejses i lyset af denne undersøgelse, er blandt andet omkring, hvad der kan være årsag til at skilsmisse gruppen har den højeste selvværds score, mens dødsfaldsgruppen har den laveste. Hvilke faktorer gør at disse to grupper er så forskellige på netop dette kardinalpunkt ?

I forhold til skilsmisse har der, som vi har set, allerede været en del forskning omkring de begivenheder der omgiver en skilsmisse, som har givet en fornemmelse af  ikke mindst hvilke beskyttende faktorer der findes. Det ser ud som om at en af opgaverne i de kommende år kunne være et fokus skifte (som i øvrigt allerede er i gang), hvor man, når man laver undersøgelser omkring forældredødsfald, i højere grad bør koncentrere sig om de faktorer som indtræffer omkring, og efter et dødsfald, istedet for at koncentrere sig om forbindelsen mellem psykopatologi og forældretab.

Bilag

Spørgeskema

undersøgelse

(besvares kun af personer over 18 år)

 

 

 

 

 

Denne undersøgelse er en del af min afsluttende kandidat afhandling på Aarhus Universitet

 

Undersøgelsen, som besvares anonymt belyser forholdet mellem personlighed, baggrund, sociale relationer samt almen sundhedstilstand

 

Flere undersøgelser belyser i dag disse punkter. Desværre tager de fleste undersøgelser udgangspunkt i mennesker under behandling, og derfor mangler vi viden om ”almindelige mennesker”

 

Returner venligst skemaet inden for 10 dage efter modtagelsen i vedlagte svarkuvert eller i lukket kuvert efter aftale

 

På forhånd tak for din tid, det er en stor hjælp for mig

 

Med venlig hilsen

 

Camilla Hampen

 
 

 

 

 

 

 



                         

1.

Hvilket køn er du?

 

(Sæt O)

*

Kvinde

*

Mand

 

2.

Hvor gammel er du?

 

............  år

 

3.

Er du

 

(Sæt gerne flere O)

*

Ugift

*

Samlevende       Hvor gammelt er/var

*

Gift                      dit forhold? ....... år

*

Enke/enkemand

*

Skilt/separeret

 

4.

Skolegang/uddannelse?

 

Antal skoleår: .........  år

 

Antal videre-/

erhvervsuddannelsesår: ......  år

 

5.

Hvad er husstandsindkomsten årligt?

 

(Sæt O)

*

0 – 100.000 kr.

*

100.001 – 300.000 kr.

*

300.001 – 500.000 kr.

*

500.001 – 700.000 kr.

*

700.001 –

 

6.

Sygdom

 

Har du haft nogle kroniske sundhedsproblemer som f.eks. astma, allergi, forhøjet blodtryk, rygproblemer eller kræft?

 

.................................................................

................................................................. .................................................................

................................................................. .................................................................

................................................................. .................................................................

.................................................................

Er du blevet behandlet for dette/disse problemer?

 

*

Ja

*

Nej

 


 


7.

Har du inden for de sidste 12 måneder taget beroligende (lægeordineret) medicin?

 

(Sæt O)

*

Ja

*

Nej

 

8.

Har du inden for de sidste 12 måneder taget håndkøbsmedicin i højere doser eller oftere end anbefalet på pakningen?

 

(Sæt O)

*

Ja

*

Nej

 

9.

Har du inden for de sidste 12 måneder røget hash, taget speed, ecstasy eller andre narkotiske stoffer?

 

(Sæt O)

*

Ja

*

Nej

 

10.

Hvor mange genstande drikker du ugentlig?

 

1 alm. øl, 1 gl. vin, 1 spiritusmål = 1 genstand. (Sæt O)

*

0

*

1 – 7

*

8 – 14

*

15 – 21

*

22 –

 

11.

Ryger du?

 

(Sæt O)

*

Ja

*

Nej

 

Hvis ja, angiv da mængden svarende til antal cigaretter dagligt

*

0 – 5

*

6 – 10

*

11 – 20

*

21 –



12.

Har du oplevet følgende inden for den sidste måned?

 

(Sæt kun ét Oved hvert spørgsmål)

 

 

Nej

Ja, nogle gange

Ja, ofte

Meget tit

1.

Har du problemer med at falde i søvn?

*

*

*

*

2.

Sover du uroligt?

*

*

*

*

3.

Har du mareridt?

*

*

*

*

4.

Vågner du op tidligt om morgenen – og kan ikke falde i søvn igen?

*

*

*

*

5.

Har du dårlig appetit, vægttab?

*

*

*

*

6.

Føler du dig isoleret fra andre?

*

*

*

*

7.

Føler du dig ensom?

*

*

*

*

8.

Har din sex-lyst været lille?

*

*

*

*

9.

Har du følt dig trist?

*

*

*

*

10.

Har du tanker eller billeder som forstyrrer dig?

*

*

*

*

11.

Taber du tråden, forsvinder du i dine tanker?

*

*

*

*

12.

Har du hovedpine?

*

*

*

*

13.

Har du problemer med maven?

*

*

*

*

14.

Græder du sommetider?

*

*

*

*

15.

Føler du dig bange eller på vagt?

*

*

*

*

16.

Har du svært ved at styre dit temperament?

*

*

*

*

17.

Har du svært ved at komme ud af det med andre?

*

*

*

*

18.

Føler du dig vred eller irriteret?

*

*

*

*

19.

Lider du af svimmelhed?

*

*

*

*

20.

Besvimer du?

*

*

*

*

21.

Har du ønsker om at skade dig selv fysisk?

*

*

*

*

22.

Har du ønsker om at skade andre fysisk?

*

*

*

*

23.

Har du seksuelle problemer?

*

*

*

*

24.

Er du seksuelt meget aktiv?

*

*

*

*

25.

Er du bange for mænd?

*

*

*

*

26.

Er du bange for kvinder?

*

*

*

*

27.

Vasker du dig meget? (Overdreven hygiejne)

*

*

*

*

28.

Føler du dig underlegen eller usikker?

*

*

*

*

29.

Har du selvbebrejdelser?

*

*

*

*

30.

Har du en følelse af uvirkelighed?

*

*

*

*

31.

Har du problemer med at huske?

*

*

*

*

32.

Føler du, at det nogen gange er, som om du er ude af din krop?

*

*

*

*

33.

Føler du dig anspændt?

*

*

*

*

34.

Har du problemer med at trække vejret?

*

*

*

*

35.

Føler du dig uoplagt?

*

*

*

*


13.

Hvor enig er du i følgende holdninger

 

(Sæt kun ét Oved hvert spørgsmål)

 

 

6

5

4

3

2

1

 

 

helt enig

noget enig

lidt enig

lidt uenig

noget uenig

helt uenig

1.

Ulykker rammer ikke så let ordentlige mennesker

*

*

*

*

*

*

2.

Folk er født uvenlige og ubehagelige

*

*

*

*

*

*

3.

Ulykker rammer folk i flæng

*

*

*

*

*

*

4.

Den menneskelige natur er grundlæggende god

*

*

*

*

*

*

5.

Der sker langt flere gode end dårlige ting i denne verden

*

*

*

*

*

*

6.

Vores livsforløb er hovedsageligt bestemt af tilfældigheder

*

*

*

*

*

*

7.

I almindelighed fortjener folk det, de får her i verden

*

*

*

*

*

*

8.

Jeg synes ofte, at jeg ikke er noget værd

*

*

*

*

*

*

9.

Der er mere godt end ondt her i verden

*

*

*

*

*

*

10.

Jeg er grundlæggende en heldig person

*

*

*

*

*

*

11.

Folks ulykke er et resultat af deres egne fejltagelser

*

*

*

*

*

*

12.

Folk er generelt ligeglad med, hvad der sker andre

*

*

*

*

*

*

13.

Jeg opfører mig normalt sådan, at jeg har størst mulig chance for gode resultater

*

*

*

*

*

*

14.

Folk vil opleve godhed, hvis de selv er gode

*

*

*

*

*

*

15.

Livet er for fuldt af usikkerheder, som afgøres af tilfældigheder

*

*

*

*

*

*

16.

Når jeg tænker over det, betragter jeg mig selv som meget heldig

*

*

*

*

*

*

17.

Jeg forsøger næsten altid at forhindre dårlige ting i at ske for mig

*

*

*

*

*

*

18.

Jeg synes ikke ret godt om mig selv

*

*

*

*

*

*

19.

Stort set får folk det, de fortjener her i verden

*

*

*

*

*

*

20.

Vi kan gennem vore handlinger forhindre dårlige ting i at ske for os

*

*

*

*

*

*

21.

Når jeg ser på mit liv, synes jeg, at det er gået godt, når jeg har taget en chance

*

*

*

*

*

*

22.

Hvis folk tog deres forholdsregler, ville de fleste ulykker blive undgået

*

*

*

*

*

*

23.

Jeg tager de nødvendige forholdsregler for at beskytte mig selv mod ulykker

*

*

*

*

*

*

24.

Livet er for det meste som et spil

*

*

*

*

*

*

25.

Verden er et godt sted at være

*

*

*

*

*

*

26.

Folk er generelt venlige og hjælpsomme

*

*

*

*

*

*

27.

Jeg opfører mig normalt sådan, at der sker mest muligt godt for mig

*

*

*

*

*

*

28.

Jeg er meget tilfreds med den person, jeg er

*

*

*

*

*

*

29.

Når der sker dårlige ting, er det typisk, fordi folk ikke har taget de nødvendige forholdsregler for at beskytte sig selv

*

*

*

*

*

*

30.

Hvis du ser tilstrækkeligt godt efter, vil du opdage, at verden er fuld af godhed

*

*

*

*

*

*

31.

Jeg har grund til at skamme mig over min person

*

*

*

*

*

*

32.

Jeg er heldigere end de fleste

*

*

*

*

*

*


14.

Svar på følgende spørgsmål ud fra hvad du tror!

 

(Sæt kun ét Oved hvert spørgsmål)

 

 

4

3

2

1

 

 

i høj grad

delvist

i ringe grad

slet ikke

1.

I hvor høj grad forstår din partner/venner/familie dine følelser?

*

*

*

*

2.

I hvor høj grad holder din partner/venner/familie af dig

*

*

*

*

3.

I hvor høj grad kan du stole på at din partner/venner/familie vil hjælpe dig, hvis du har et seriøst problem?

*

*

*

*

4.

I hvor høj grad kan du være åben over for din partner/venner/familie, når du har nogle seriøse bekymringer?

*

*

*

*

5.

I hvor høj grad påskønner din partner dig?

*

*

*

*

6.

I hvor høj grad kan du være dig selv, når du er sammen med din partner?

*

*

*

*

 

15.

Vælg det udsagn som du er mest overbevist om er sandt

 

(Sæt kun ét O)

 

 

*

Hvad der sker mig, er jeg selv skyld i!

*

Nogen gange føler jeg, at jeg ikke har nogen kontrol over, i hvilken retning mit liv går!

 

16.

Hvor enig er du i følgende holdninger

 

(Sæt kun ét Oved hvert spørgsmål)

 

 

4

3

2

1

 

 

Stærkt enig

Enig

Uenig

Stærkt uenig

1.

Jeg synes jeg har en del gode egenskaber

*

*

*

*

2.

Jeg vil ønske, jeg kunne have mere respekt for mig selv

*

*

*

*


17.

Læs følgende sætninger og sæt kryds der hvor udsagnet bedst beskriver dine følelser i dit parforhold. Du må gerne inddrage tidligere forhold, idet du skal svare ud fra, hvad der almindeligvis passer.

 

(Sæt kun ét Oved hvert udsagn)

 

 

5

4

3

2

1

 

 

passer godt på mig

 

passer

både –

og

 

passer

slet

ikke

1

Jeg synes, at det er ret let at komme i kontakt med andre

*

*

*

*

*

2

Jeg synes, at det er svært at gøre sig afhængig af andre

*

*

*

*

*

3

Jeg er ofte i tvivl om, hvorvidt min partner virkelig elsker mig

*

*

*

*

*

4

Jeg synes, at andre er mere tilbageholdende, end jeg bryder mig om

*

*

*

*

*

5

Jeg har det godt med at være afhængig af andre

*

*

*

*

*

6

Jeg er ikke bange for, om folk kommer for tæt på mig

*

*

*

*

*

7

Jeg synes ikke, at andre mennesker er parate, når man har brug for dem

*

*

*

*

*

8

Jeg føler mig dårligt tilpas, når jeg er i nær kontakt med andre

*

*

*

*

*

9

Jeg tænker ofte på, om min partner vil forlade mig

*

*

*

*

*

10

Når jeg viser mine følelser overfor andre, er jeg bange for, at de ikke vil føle det samme overfor mig

*

*

*

*

*

11

Jeg spekulerer ofte på, om min partner virkelig bryder sig om mig

*

*

*

*

*

12

Jeg føler mig godt tilpas, når jeg har tætte forhold til andre

*

*

*

*

*

13

Jeg er utilpas, når nogen følelsesmæssigt kommer for tæt på

*

*

*

*

*

14

Jeg ved, at folk er der, når jeg har brug for dem

*

*

*

*

*

15

Jeg ønsker at komme i tæt kontakt med andre, men jeg er bange for at blive såret

*

*

*

*

*

16

Jeg synes, at det er svært at stole fuldt ud på andre

*

*

*

*

*

17

Min partner ønsker ofte, at vi skal snakke mere om vores følelser, end jeg har lyst til

*

*

*

*

*

18

Jeg er ikke sikker på, at jeg altid kan regne med, at andre mennesker er parate, når jeg har brug for dem

*

*

*

*

*


18.

Har du boet sammen med begge dine biologiske forældre indtil du blev 18 år?

 

(Sæt O)

*

Ja

*

Nej

 

Hvis nej, angiv da årsagen

*

Skilsmisse

*

Dødsfald

*

Andet ....................................................

 

Hvor gammel var du ? .......  år

 

19.

Har der indenfor de sidste 12 måneder været nogle betydningsfulde forandringer i dit liv?

(eksempelvis: jobskifte – flytning – sygdom – dødsfald)

 

(Sæt O)

*

Ja

*

Nej

 

Hvis ja – hvilke?

 

............................................................................................................................................................

............................................................................................................................................................

............................................................................................................................................................

............................................................................................................................................................

 

 

 

20.

Du har nu svaret på en lang række spørgsmål om dig selv. Er der i øvrigt noget du har lyst til at fortælle om dig selv, eller noget du ønsker jeg skal være opmærksom på?

 

 

 

............................................................................................................................................................

............................................................................................................................................................

............................................................................................................................................................

............................................................................................................................................................

............................................................................................................................................................

............................................................................................................................................................

............................................................................................................................................................

............................................................................................................................................................

............................................................................................................................................................

 

 

 

 

Mange tak for hjælpen!

 
 

 

 

 

 


Har du i øvrigt nogen spørgsmål eller kommentarer til skemaet, er du velkommen til at kontakte Camilla Hampen på tlf.: 87 39 12 80 eller mail: camilla@hampen.dk


Referencer

Abrahams, M.J & Whitlock, F.A. 1969. Childhood experience and depression. British journal of psychiatry, 115, s. 883-888.

 

Adam, K.S., Lohrenz, J.G, Harper, D. & Streiner, D. 1982. Early parental loss and suicidal ideation in university students. Canadian journal of psychiatry vol. 27 June. S. 275-281.

 

Adam, K.S., Bouckoms, A. & Streiner, D. 1982. Parental loss and family stability in attempted suicide. Archives of general psychiatry vol. 39 sep. S. 1081-1085.

 

Ainsworth, M.D.S., Bell, S.M.V. & Stayton, D.J. 1971. Individual differences in the strange- situation behaviour of one year olds. In H.R Schaffer (Ed.) The origins of human relations. New York: Academic Press.

 

Ainsworth, M.D.S., Blehar, M.C., Waters, E. & Wall, S. 1978. Patterns of attachment: A psychological study of the strange situation. Hillsdale, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates.

 

Amato, P.R. 1988. Long term implications of parental divorce for adult self concept. Journal of family issues, 9, s. 201-213.

 

Amato, Paul R. (1993). "Children's Adjustment to Divorce: Theories, Hypotheses, and Empirical Support." Journal of Marriage and the Family 55:23-38.

 

Amato, P.R.1996.Explaining the intergenerational transmission of divorce. Journal of marriage and the family, 58, s. 628-640.

 

Amato, P.R. 2000. The consequences of divorce for adults and children. Journal of marriage and the family (62) Nov. s. 1269-1287.

 

Amato, P.R. & Booth, A. 1997. A generation at risk: Growing up in an era of family upheaval Cambridge, MA: Harward University Press.

 

Amato, P.R. & Keith, B. 1991. Parental divorce and the well-being of children: A meta-analysis. Psychological Bulletin, 110, s. 26-46.

 

Amato, P.R., Loomis, L.S. & Booth, A. 1995. Parental divorce, marital conflict, and offspring wellbeing during adulthood. Social forces, 73, s. 895-915.

 

Antonovsky, A. (1987). Unraveling the mystery of health. How people manage stress and stay well. San Francisco: Jossey-Bass.

 

Bebbington, P.E., Sturt, E., Tennant, C. & Hurry, J. 1984. Misfortune and resillience: a community study of women. Psychological medicine 14, s. 347-363.

 

Beck A.T, Sethi, B.B & Tuthill, R.W. 1963. Childhood bereavemnet and adult depression. Archives of general psychiatry (Chicago), 9, s. 295-302.

 

Bendiksen, R. & Fulton, R. 1975. Death and the child: An anterospective test of the childhood bereavement and later behaviour disorder hypothesis. Omega 6, s. 45-59.

 

Berlinsky, E.B. & Biller, H.B. 1982. Parental death and psychological development. Lexington, MA: D.C. Heath.

 

Biblarz, I.M. & Raftery, A.E. 1993. The effects of family disruption on social mobility. American sociological review, 58, s. 97-109.

 

Bifulco, A.T., Brown, G.W. & Harris, T.O. 1987. Childhood loss of parent, lack of adequate parental care and adult depression: a replication. Journal of affective disorders, 12, s. 115-128.

 

Birtchnell. J. 1970. Depression in relation to early parent death. British journal of psychiatry, 116, s. 299-306.

 

Birtchnell, J. 1972. Early parent death and psychiatric diagnosis. Social psychiatry (7) s. 202-210.

 

Birtchnell, J. 1980. Women whose mothers died in childhood: an outcome study. Psychological medicine 10, s. 699-713.

 

Birtchnell, J. & Kennard, J. 1984. How do the experiences of the early separated and the early bereaved differ and to what extend do such differences affect outcome ? Social psychiatry 19, s. 163-171.

 

Block, J., Block, J.H. & Gjerde, P.F. 1989. Parental functioning and the home environment in families of divorce: Prospective and concurrent analyses. Annual Progress in child psychiatry and child development, s. 192-207.

 

Booth, A & Amato, P.R. 2001. Parental predivorce relations and offspring postdivorce well-being. Journal of Marriage and the family, 63, s. 197-212.

 

Bowlby, J. 1998. Attachment and loss, vol. 3. First published by the Hogarth Press and the Institute of Psychoanalysis 1980. Pimlico edition 1998.

 

Bowlby, J. 1998. A secure base. Routledge, London. Dansk udgave En sikker base. DET lille FORLAG, 3. Oplag 1998.

 

Brier, A., Kelsoe, J.R., Kirwin, P.D., Beller,S.A., Wolkowitch, O.M. & Pickar, D. 1988. Early parental loss and development of adult psychopathology. Archives of general psychiatry vol. 45 Nov. S. 987-993.

 

Briere, J & Runtz, M. 1989. Trauma symptom checklist (TSC-33). Journal of interpersonal violence, 4, s. 151-163.

 

Bronfenbrenner, U. 1986. Ecology of the family as a context for human development: Research perspectives. Developmental Psychology 22(6):723–742.

 

Brown, F. 1961. Depression and childhood bereavement. Journal of mental science, 107, s. 754-777.

 

Brown, F. 1966. Childhood bereavement and subsequent psychiatric disorder. British journal of psychiatry. S. 1035-1041.

 

Brown, G.W, Harris, T & Copeland, J.R. 1977. Depression and loss. British journal of psychiatry, 130, s. 1-18.

 

Brown, G.W. and Harris, T.O. (eds) 1978: Social origins of depression: a study of psychiatric disorder in women. London; Tavistock.

 

Browne, M.A.O, Joyce, P.R., Wells, J.E., Bushnell, J.A. & Hornblow, A.R. 1995. Australian and New Zealand journal of psychiatry, 29, s. 437-448.

 

Bruner, J.S. & Sherwood, V. 1976: Peekaboo and the learning of rule structures. IN J.S

Bruner, A. Jolly & K. Sylvia (eds.) Play: it’s role in development and evolution.  Harmondsworth: Penguin.

 

Buchanan, C.M., Maccoby, E.E. & Dornbusch, S.M. 1991. Caught between parents: Adolescents’ experience in divorced homes. Child development, 62, s. 1008-1029.

 

Buchanan, C.M., Maccoby, E.E., & Dornbusch, S.M. (1992). Adolescents and their families after divorce: Three residential arrangements compared. Journal of Research on Adolescence, 2, 261-291.

 

Buchanan, C.M., Maccoby, E.E. & Dornbusch, S.M. 1996. Adolescents after divorce. Cambridge, MA: Harward University press.

 

Bumpass, L.L. 1990. What’s happening to the family? Interactions between demographic and institutional change. Demography, 27, s. 483-498.

 

Ceglia, L. & Pfeffer, C.R. 1999. Artists representations of the impact of family suicide during childhood and adolescence. Journal of the american academy of psychoanalysis 27(4), s. 625-657.

 

Chase-Lansdale, P.L., Cherlin, A.J. & Kiernan, K.E. 1995. The long term effects of parental divorce on the mental health of young adults: A developmental perspective. Child development, 66, s. 1614-1634.

 

Cherlin, A.J., Chase-Lansdale, P.L. & McRae, C. 1998. Effects of parental divorce on mental health throughout the life course. American sociological review, 63, s. 239-249.

 

Cherlin, A.J., Furstenberg, F.F, Chase-Lansdale, P., Kiernan, K.E., Robins, P.K., Morrison, D.R. & Tietler, J.O. 1991. Longitudinal studies of the effects of divorce on children in Great Britain and the United States. Science (252), s. 1386-1389.

 

Clark, R. & Clifford, T. 1996. Towards a resources and stressors model: The psychological adjustment of adult children of divorce. Journal of Divorce and remarriage, 25(3/4), s. 105-136.

 

Collins, N.L. & Read, S.J. 1990. Adult attachment, working models, and relationship quality in dating couples. Journal of personality and social psychology, 54(4), s. 644-663.

 

Collins, N.L. 1996. Working models of attachment: Implications for explanation, emotion and behaviour. Journal of personality and social psychology, 71(4), s. 810-832.

 

Crook, T. & Elliot, J. 1980. Parental death during childhood and adult depression: A critical review of the literature. Psychological bulletin vol. 87, no. 2, s. 252-259.

 

Demo, D.H. 1985. The measurement of self-esteem: refining our methods. Journal of personality and social psychology, 48 (6), s. 1490-1502.

 

Doherty, W.J. & Needle, R.H. 1991. Psychological adjustment and substance use among adolescents before and after a parental divorce. Child development, 62, s. 328-337.  

 

Dyregrov, A. 1999: Sorg hos børn, en håndbog for voksne. Dansk psykologisk forlag.

 

Dyregrov, A & Raundalen, M. 1996: Sorg og omsorg i skolen. Hans Reitzels Forlag. 

 

Elklit, A. 1990. Måling af belastninger efter voldeligt overfald med TSC-33. Nordisk Psykologi, 4, s. 281-288.

 

Elklit, A. 1999. Dansk oversættelse af adult Attachment Scale -revised. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

 

Elklit, A. & Jind, L. 1999. Forældrerelationer efter spædbarnsdød. Forlaget skolepsykologi.

 

Elklit, Solomon & Dekel, 2001/submitted

 

Engel, G.L. 1961. Is grief a disease ? Psychosomatic Medicine, 23, s. 18-22.

 

Emery, R.E. 1994. Renegotiating family relationships: Divorced, child custody, and mediation. New York. Guildford Press.

 

Emery, R:E. 1998. Marriage, divorce, and children’s adjustment. Newbury Park, CA: Sage.

 

Flemming, J.S. & Courtney, B.E. 1984. The dimensionality of self-esteem: Hierarchical facet model for the revised measurement scales. Journal of personality.

 

Freud, S. (1917 [1915]). Mourning and melancholia. Standard Edition, 14:237-238. London: Hogarth Press, 1957.

 

Furstenberg, F.F. Jr. 1990. Divorce and the American family. Annual review of sociology, 16, s. 379-403.

 

Furstenberg, F.F., Peterson, J.L, Nord, C.W. & Zill, N. 1983. The life course of children of divorce: Marital disruption and parental contact. American sociological review, 48, s. 656-668.

 

Furstenberg, F. F., & Kiernan, K. E. (2001). Delayed parental divorce: How much do 

 children benefit? Journal of Marriage and the Family, 63, 446-457.

 

Furukawa, T., Mizukawa, R.,Hirai, T., Fujihara, S., Kitamura; T. & Takahashi, K. 1998. Psychiatry research 81. S. 353-362.

 

Furukawa, T., Yokouchi, T., Kitamura, T. & Takashi, K. 1999. Parental loss in childhood and social support in adulthood among psychiatric patients. Journal of psychiatric research 33. S. 165-169.

 

Gregory, I. 1966. Retrospective data concerning childhood loss of parent. Archives of general psychiatry., 15, s. 362-367.

 

Guidubaldi, D & Perry, J. 1985. Divorce and mental health sequelae for children: A two year follow up of a nationwide sample. Journal of American Academy of child psychiatry, 24, s. 531-537.

 

Grych, J.H. & Fincham, E.D. 1992. Marital dissolution and family adjustment: An attributional analysis. IN Orbuch, T.L. (Ed.), Close relationship loss; Theoretical approaches. New York. Springer-Verlag, s. 157-173.

 

Hallstrom, T. 1986. Social origins of major depression: the role of provoking agents and vulnerability factors. Acta psychiatr. Scand. 73, s. 383-389.

 

Hallstrom, T. 1987. The relationships of childhood socio-demographic factors and early parental loss to major depression in adult life. Acta psychiatr. Scand. 75, s. 212-216.

 

Hanson, I.L. 1999. Does parental conflict explain why divorce is negatively associated with child welfare? Social forces, 77, s. 1283-1316.

 

Harris, T & Brown, W. 1985. Interpreting data in aetiological studies of affective disorder: some pitfalls and ambiguities. British journal of psychiatry. 147, s. 5-15.

 

Harris, T., Brown, G.W. & Bifulco, A. 1986. Loss of a parent in childhood and adult psychiatric disorder: the role of lack of adequate parental care. Psychological medicine, 16, s. 641-659.

 

Harris, T., Brown, G.W. & Bifulco, A. 1987. Loss of a parent in childhood and adult psychiatric disorder: the role of social class position and premarital pregnancy. Psychological medicine, 17, s. 163-183.

 

Harris, T., Brown, G.W. & Bifulco, A. 1990. Loss of a parent in childhood and adult psychiatric disorder: A tentative overall model. Development and psychopathology vol. 2, s. 311-328.

 

Harris, T.O., Brown, G.W., Bifulco, A.T. 1990. Depression and situational helplessness/mastery in a sample selected to study childhood parental loss. Journal of affective disorders 20, s. 27-41.

 

Harlow, H.F. & Harlow, M.K. 1965. The Affectional Systems, IN A.M Schrier, H.F. Harlow and F. Stollnitz (eds) Behaviour of non-human primates, vol.2, New York and London: Academic press.

 

Hassanyeh, F. , Eccleston, D. & Williams, J.M.G.1983. Personality and individual differences vol.4, s. 695-697.

 

Hazan, C. & Shaver, P.R. 1992. Broken attachments: Relationship loss from the perspective of attachment theory. IN Orbuch, T.L. (Ed.), Close relationship loss; Theoretical approaches. New York. Springer-Verlag, s. 90-110.

 

Healy, J.M., Stewart, A.J. & Copeland, A.P. 1993. The role of self-blame in childrens adjustment to parental separation. Personality and social psychology bulletin, 19, s. 279-289.

 

Heinzer, M.M. 1995: Loss of a parent in childhood: Attachment and coping in a model of adolescent resilience. Holistic Nursing Practice; 9(3):27-37.

 

Hess, R. & Camara, K.A. 1979. Postdivorce family relationships as mediating factors in the consequences of divorce of children. Journal of social issues, 35, s. 79-97.

 

Hetherington, E.M. 1989. Coping with family transitions: winners, loosers and survivors. Child development, 60, s. 1-14.

 

Hetherington, E.M. 1993. An overview of the Virginia longitudinal study of divorce and remarriage with a focus on early adolescence. Journal of Family Psychology, 7, s. 1-18.

 

Hetherington, E.M., Cox, M. & cox, R. 1977. The aftermath of divorce. I J.H Stevens, Jr. & M. Matthews (Eds.), Mother-child, father-child relations. Washington, DC: National Association for the education of young children. S. 110-155.

 

Hetherington, E.M., Cox, M. & Cox, R. 1982. Effects of divorce on parents and children. IN M. Lamb (Ed.), Nontraditional families: parenting and child development. Hillsdale, NJ: Lawrence Erlbaum. S. 233-288.

 

Hetherington, E.M. & Stanley-Hagan, M. 1999. The adjustment of children with divorces parents: A risk and resiliency perspective. Journal of child psychiatry, vol. 40(1) s. 129-140.

 

Hurd, R.C. 1999. Adults view their childhood bereavement experiences. Death studies 23, s. 17-41.

 

Janoff-Bulmann, R. 1989. Assumptive worlds and the stress of traumatic events: Applications of the schema construct. Social Cognition, 7, s. 113-136.

 

Jekielek, S.M. 1998. Parental conflict, marital disruption and children’s emotional well-being. Social forces, 76, s. 905-935.

 

Jocklin, V., McGue, M. & Lykken, D.T. 1996. Personality and divorce: A genetic analysis. Journal of personality and social psychology, 71, s. 288-299.

 

Johnson; L., Andersson-Lundman, G., Åberg-Wistedt, A. & Mathe´, A.A. 2000. Journal of affective disorders 59. S. 139-148.

 

Johnston, J.R., Kline, M. 6 Tschann, J.M. 1989. Ongoing postdivorce conflict: Effects on children of joint custody and frequent access. American journal of ortopsychiatry, 59, s. 576-592.

 

Keith, V.M. & Finlay, B. 1988. The impact of parental divorce on childrens education attainment, marital timing, and the likelihood of divorce. Journal of marriage and the family, 50, s. 797-809.

 

Kelly, J.B. 1998. Marital conflict, divorce, and children’s adjustment. Child and adolescent psychiatric clinics of North America, 7(2) s. 259-271

 

Kessler, R.C., Nelson, C.B., McGonacle, K.A., Edlund, B.S., Frank, R.G., & Leaf, P.J. 1996. The epidemiology of co-occurring addictive and mental disorders: Implications for prevention and service utilization. American journal of ortopsychiatry, 66, s. 17-31.

 

Kissane, D.W. & McKenzie, D.P. 1997. Family coping and bereavement outcome. Palliative medicine 11, s. 191-201.

 

Koeske, G. & Koeske, R. 1990. The buffering effect of social support on parental stress. American Journal of ortopsychiatry, 60, s. 440-451.

 

Krause, N. 1993. Early parental loss and personal control in later life. Journal og gerontology vol. 48, s. 117-126.

 

Krause, N. 1998. Early parental loss, recent life events, and changes in health among older adults. Journal of aging and health vol. 10 no. 4. s. 395-421.

 

Kübler-Ross, E. 1997: On children and death. Touchstone.

Kurdek, L.A. & Fine, M.A. 1993. Parent and nonparent residential family members as providers of warmth, support, and supervision to young adolescents. Journal of family psychology, 7, s. 245-249.

 

Kunugi, H., Sugawara, N., Aoki, H., Nanko, S., Hirose, T. & Kazamatsuri, H. 1995. Early parental loss and depressive disorder in Japan. European archives of psychiatry vol. 245(2) s. 109-113.

 

Laajus, S. 1984. Parental losses. Acta psychiatr. Scand. 69. S. 1-12.

 

Leibman, F.H. 1992. Childhood abandonment/adult rage: The root of violent criminal acts. American journal of forensic psychology, vol. 10, no. 4, s. 57-64.

 

Lindgaard, H. 2001. Voksne børn fra familier med alkoholproblemer, -mestring og modstandsdygtighed. Ph.d. -afhandling, psykologisk Institut, Aarhus Universitet./Unpublished.

 

Maccoby, E.E., Buchanan, C.M., Mnookin, R.H. & Dornbusch, S.M. 1993. Postdivorce roles of mothers and fathers in the lives of their children. Journal of family and psychology, 7, s. 24-38.

 

Maccoby, E.E. & Mnookin, R.H. 1992. Dividing the child: Social and legal dilemmas of custody. Cambridge, MA: Harward University Press.

 

Marmot, M.G., Kogevinas, M., & Elston, M.A. 1987. Social/economic status and disease. Annual review of public health, 8, s. 11-135.

 

McGue, M. & Lykken, D.T. 1992. Genetic influence on risk of divorce. Psychological science, 6, s. 368-373.

 

McLanahan, S.S. & Bumpass, L. 1988. Intergenerational consequences of family disruption. American journal sociology, 94, s. 130-152.

 

McLeod, J.D. 1991. Childhood parental loss and adult depression. Journal of health and social behaviour, 32, s. 205-220.

 

Mirealt, G.C, Bond, L.A. 1992. Parental death in childhood: Perceived vulnerability and adult depression and anxiety. American journal of orthopsychiatry 62(4), s. 517-524.

 

Mischne, J. 1992. The grieving child: Manifest and hidden losses in childhood and adolescence. Child and adolescent social work journal vol. 9, s. 471-490.

 

Morrison, D.R. & Cherlin, A.J. 1995. The divorce process and young childrens well-being: A prospective analysis. Journal of Marriage and the family, 57, s. 800-812.

 

Morrison, D. and M. Coiro. 1999. "Parental Conflict and Marital Disruption: Do Children Benefit When High-Conflict Marriages are Dissolved?" Journal of Marriage and the Family 61:626-637.

 

Munro, A. 1966. Parental deprivation in depressive patients. British journal of psychiatry, 112, s. 443-457.

 

Murphy, P.A. 1986-87. Parental death in childhood and loneliness in young adults. Omega vol. 17(3), s. 219-228.

 

Murrell, S.A. & Himmelfarb, S. 1989. Effects of attachment bereavement and pre-event conditions on subsequent depressive symptoms in older adults. Psychology and aging vol. 4, s. 166-172.

 

Neighbors, B.M., Forehand, R., & Bau, J. (1997). Interparental conflict
and relations with parents as predictors of young adult functioning.
Development and Psychopathology, 9, 169-187.

 

Nickman, S.L., Silverman, P.R. & Normand, C. 1998. American Journal of ortopsychiatry, 68(1), s. 126-134.

 

Norris, F.H. 6 Murrell, S.A. 1987. Other adult family stress and adaptation before and after bereavement. Journal of gerontology, 42, s. 606-612.

 

Parker, G. & Manicavasagar, V. 1986. Childhood bereavement circumstances associated with adult depression. British journal of medical psychology 59. S. 387-391.

 

Perris, C., Holmgren, S., Von Knorring, L. & Perris, H. 1986. Parental loss by death in the early childhood of depressed patients and of their healthy siblings. British journal of psychiatry 148, s. 165-169.

 

Plunkett, S.W., Sanchez, M.G., Henry, C.S. & Robinson, L.C. 1997. The doubleABCX model and childrens post-divorce adaptation. Journal of divorce and remarriage, 27, s. 17-33.

 

Ragan, P.V. & McGlashan, T.H. 1986. Childhood parental death and adult psychopathology. American journal of psychiatry 143:2, s. 153-157.

 

Raphael, B., Cubis, J., Dunne, M., Lewin, T. & Kelly, B. 1990. The impact on parental loss on adolescents social characteristics. Adolescence vol. 25(99) s. 689-700.

 

Raveis, V.H., Siegel, K., og Karus, D. 1998: Childrens psychological distress following the death of a parent. Journal of youth and adolescence, vol. 28, no. 2, 165-180.

 

Rosenberg, M. 1965. Society and the adolescent self-image. Princeton University Press.

 

Ross, C.E & Mirowsky, J. 1999. Parental divorce, life-course disruption, and adult depression. Journal of marriage and the family, 61(4), s. 1034-1045.

 

Rotter, J.B. 1966. Generalized expectancies for internal versus external control of reinforcement. Psychological Monographs, 80 (1), s. 1-28.

 

Roy, A. 1981. Role of past loss in depression. Archives of general psychiatry vol. 38. S. 301-302.

 

Roy, A. 1985. Early parental separation and adult depression. Archives of general psychiatry vol. 42. S. 987-991.

 

Rutter, M. 1984. Psychopathology and development: I. Childhood antecedents of adult psychiatric disorder. Australian and New Zealand journal of psychiatry 18, s. 225-234.

 

Rutter, M. 1987. Psychosocial resilience and protective mechanisms. American Journal of Ortopsychiatry, 57, s. 316-331.

 

Rutter, M. 1995. Clinical implications of attachment concepts: Retrospect and prospect. Journal of child psychology and psychiatry, 36, s. 549-571.

 

Ryff, C. 1989. Happiness is everything, or is it? Explorations on the meaning of psychological well-being. Journal of personality and social psychology, 57, s. 1069-1081.

 

Saler, L., Skolnick, N. 1992. Childhood parental death and depression in adulthood: Roles of surviving parents and family environment. American journal of orthopsychiatry 62(4), s. 504-516.

 

Samara, T. & Stolberg, A.L. 1993. Peer support, divorce and childrens adjustment. Journal of divorce and remarriage, 20, s. 45-64.

 

Sandier, I.N., tein, J.Y. & West, S.G. 1994. Coping, stress and the psychological symptoms of children of divorce: A cross sectional and longitudinal study. Child development, 65, s. 1744-1766.

 

Schai, K.W. & Willis, S.L. 1996. Adult development and ageing. (4th edition). New York, HarperCollins.

 

Shaffer, H.R. 1990. Making decisions about children. Psychological questions and answers. USA. Blackwell

 

Shevlin, M.E., Bunting, B.P., & Lewis, C.A. 1995. Confirmatory factor analysis of the Rosenberg Self-esteem Scale. Psychological reports, 76, s. 707-710.

 

Simons, R.L, Beaman, J., Conger, R.D & Chao, W. 1993. Childhood experiences, conceptions of parenting, and attitudes of spouse as determinants of parental behaviour. Journal of Marriage and the family, 55, s. 91-106.

 

Silvermann, P. R., Nickman, S. & Worden, W. 1992. Detachment revisited: The Childs reconstruction of a dead parent. American journal of ortopsychiatry 62(4) s. 494-503.

 

Spitz, R. A. 1946. Anaclitic Depression, in: The Psychoanalytic study of the child.

 

Tennant, C. & Bebbington, P. 1978. The social causation of depression: a critique of the work of Brown and his colleagues. Psychological medicine, 8, s. 565-575.

 

Tennant, J., Smith, A., Bebbington, P. & Hurry, J. 1979. The contextual threat of life events: the concept and it’s reliability. Psychological medicine, 9, s. 525-528.

 

Tennant, C., Bebbington, P. & Hurry, J. 1980. Parental death in childhood and risk of adult depressive disorders: a review. Psychological medicine 10, s. 289-299.

 

Tennant, C., Hurry, J. & Bebbington, P. 1980. Parent-child separations during childhood: their relation to adult psychiatric morbidity and to psychiatric referral: preliminary findings. Acta psychiatrica Scandinavica supplementum, 285, s. 324-331.

 

Tennant, C., Smith, A., Bebbington, P. & Hurry, J. 1981. Parental loss in childhood. Archives of general psychiatry. Vol. 38. S. 309-314.

 

Tennant, C. 1988. Parental loss in childhood, it’s effect in adult life. Archives of general psychiatry vol. 45, Nov. s. 1045-1050.

 

Thoits, P.A. 1995. Stress, coping, and social support processes: Where are we ? What next ? Journal of health and social behaviour, 36, s. 53-79.

 

Zahner, G.E.P & Murphy, J.M. 1989. Loss in childhood: anxiety in adulthood. Comprehensive psychiatry vol. 30(6), s. 553-563.

 

Wallerstein, J.S. 6 Corbin, S.B. 1989. Daughters of divorce: A report from a ten year follow-up. American journal of ortopsychiatry, 59, S. 593-604.

 

Wallerstein, J.S. & Kelly, J.B. 1980. Surviving the breakup: How children and parents cope with divorce. New York. Basic Books.

 

Wallerstein, J.S. & Lewis, J. 1998. The long term impact of divorce on children: A first report from a 25-year study. Family and conciliation courts review, 36, s. 368-383.

 

Whitehead, L. 1979. Sex differences in children’s responses to family stress: A reevaluation. Journal of child psychology and psychiatry, 20, s. 247-254.

 

Zall, D.S. 1994. The long term effects of childhood bereavement: Impact on roles as mothers. Omega vol. 29(3) s. 219-230.

 

Zill, N., Morrison, D.R. & Coiro, M.J. 1993. Long term effects of parental divorce on parent-child relationships, adjustment, and achievement in young adulthood. Journal of Family Psychology, 7, s. 91-103.